Jeg har et ApS, hvis formål er investering i en enkelt aktie. Denne har lidt store tab (pt. -53%) siden jeg købte den og oprettede selskabet i september 2007. Jeg har ikke realiseret nogen aktier i selskabet, og har heller ikke planer om at gøre det foreløbigt. Aktieposten har i regnskaberne i 2007 og 2008 været indregnet til kostpris.
Selskabets eneste driftspost er nogle renteudgifter.
Hvordan stiller de nye skatteregler for aktier selskabet? Skal aktieposten nedskrives? Går dette på driften eller egenkapitalen (i så fald bliver sidstnævnte negativ)?
Da du kun har ét papir er det irrelevant om du har realiseret tabet eller ej inden 31.12
I dit tilfælde skal du opgøre en nettotabssaldo, dvs. forskellen på de skattemæssige anskaffelsessummer og kursværdien ved udgangen af indkomståret 2009. Denne nettotabssaldo fremføres til modregning i fremtidige gevinster, herunder den urealiseret avance der falder til beskatning som følge af lagerbeskatningen
Uden at gå dybere i det, var hele gymnastikken med at sælge tabsgivende aktier inden udgangen af indkomståret 2009 at regulere nettotabssaldoen, således man kunne opnå en opskrivning af anskaffelsessummen på de aktier hvorpå der var urealiserede gevinster, hvorved man ville kunne realisere en skattefri avance efterfølgende på disse
Tak for dit svar. Det giver fin mening med nettotabssaldoen.
Selvom du ikke vil gå for meget ind i det må du gerne, hvis du har tid, give et eksempel på, hvordan anskaffelsessummen kunne opskrives ved realisering af tabsgivende aktier (og genkøb går jeg ud fra?). Jeg forstår ikke helt logikken.