Dankort svindel hvad gør man som webshop?

Hej,

Jeg har i noget tid forsøgt at undersøge, hvad vi skal gøre som webshop/portal, når/hvis vi bliver ramt af 3.mands svindel med dankort.

Hvis vi nu ikke fanger, at der er tale om dankort svindel før vi har sendt varen afsted til kunden, vil vi efterfølgende få et krav fra PBS om at refunderer det fulde beløb til den som ejer dankortet.

Mit spørgsmål er derfor, hvad gør man så? Hvis man har sendt en vare, men ikke får penge får den pga. dankort svindel, hvad gør man så som webshop? Er det ens forsikring der skal dække det, skal man politianmelde det, eller er det nok at ham som har mistet kortet har meldt det stjålet?

Jeg glæder mig til utroligt meget til at hører fra jer vedr. ovenstående, både teoretisk hvad der skal gøres, men også hvis I har haft erfaring med dette, og hvad der så har virket for jer.

På forhånd tak.

Konrad

Hej Rasmus,

Tak for svar!

Rejste du erstatningskrav mod ejeren af kortet eller mod hvem? Hvordan rejste du kravet, igennem advokat, fremsendelse af faktura eller politianmeldelse?

Konrad

Hej Konrad nu har vi ca. 5 gange været udsat for det, og i starten anmeldte vi det, men har hurtigt fundet ud af det SLET ikke kan betale sig. Hvis du ser på hvor mange ressourcer osv. du skal ofre på det og sandsynligheden for du får dine penge, så kan det på ingen måde betale sig. Men sådan er det.

Vi har indset at det bedre kan betale sig at æde tabet og glemme pengene, vi havde en sag vi anmeldte for 2 år siden politiet ringet i december i år og spurgte om vi ville gøre krav på vores penge i såfald skulle vi skrive en erklæring om vores krav.

Da jeg spurgte om vi kunne regne med og se nogen penge svarede min kære betjent ærligt at vi i hvert fald ikke var de første i køen og at personen der var tiltalt ikke ligefrem havde mange penge.

Jeg har også været udsat for svindel nogle gange sidste år, og jeg anmelder det også konsekvent. For som fashion skriver, så skal de ikke have frit spil.

Jeg er desuden temmelig utilfreds med bøden fra PBS på 250 hver gang det sker. For vi prøver alt vi kan for at opspore svindlere inden vi sender, men der er jo en grænse for hvor meget man kan gå i dybden ved hver ordre. Og der er altså stadig nogle der smutter fra os.

Fashion lige en headsup - en bjørnetjeneste er ikke positivt. Det er en tjeneste som gør mere skade end gavn. Jeg tror dog du mener det modsatte.

Det er som man ser på det, jeg vil ikke lave en sag ud af alt under 500 kroner det er ALT for dyrt i forhold til udfaldet.

Kommer vi over 500 kroner så er der en ide i det for os, men jeg vil ikke tabe 1500-2000 kroner for 200 kroner f.eks.

Morten Espersen:

Hej Konrad nu har vi ca. 5 gange været udsat for det, og i starten anmeldte vi det, men har hurtigt fundet ud af det SLET ikke kan betale sig. Hvis du ser på hvor mange ressourcer osv. du skal ofre på det og sandsynligheden for du får dine penge, så kan det på ingen måde betale sig. Men sådan er det.

Vi har indset at det bedre kan betale sig at æde tabet og glemme pengene, vi havde en sag vi anmeldte for 2 år siden politiet ringet i december i år og spurgte om vi ville gøre krav på vores penge i såfald skulle vi skrive en erklæring om vores krav.

Da jeg spurgte om vi kunne regne med og se nogen penge svarede min kære betjent ærligt at vi i hvert fald ikke var de første i køen og at personen der var tiltalt ikke ligefrem havde mange penge.

Lige præcis det jeg frygtede folk ville skrive. Vi forhandler jo tøj for en masse tøjbutikker igennem vores portal, så vi er egentlig dækket ind, idet det er butikken der skal tage tabet og ikke os. Men det bliver ikke let at forklare vores butikker, at hvis/når det sker, så kan de mildest talt ikke gøre noget udover at anmelde det, bruge en masse tid, kræfter og penge på det, og så få at vide 2 år senere, om de vil bruge lidt mere tid, for måske at få nogle penge ud af det...

Hvad med det produkt man har sendt afsted til svindleren, får man ikke det tilbage?

Konrad A. Kierklo:

Hvad med det produkt man har sendt afsted til svindleren, får man ikke det tilbage?

I B2B kan man indgå aftaler om ejendomsforbehold, men jeg er ikke bekendt med om det samme kan lade sig gøre i B2C handler.

Jeg har i dag snakket med PBS omkring en backend løsning som jeg mente ville dæmme op for noget af svindlen, men det viser sig faktisk at det tilsyneladende er Datatilsynet som "blokerer" for en yderligere tjekmulighed.

Jeg fik oplyst at der var flere typer for svindel, men at man ikke havde statistikker på hvilken der var den mest udbredte, hvilket virkede meget underligt. De kunne således ikke oplyse om det var tyveri/kortsvindel eller om det var overtræk der var det der oftest skyldtes en tilbagetrækning af et beløb.

Det man nok som shopejer skal være vidende om er, at Dankortet i princippet ikke er et kontant betalingsmiddel men et kreditkort, hvorfor der ikke er nogen sikkerhed for om der er dækning på kontoen, modsat Electron hvor beløbet tjekkes hver gang. Når den løsning findes i PBS systemet så kan det forbavse mig at man ikke ændrer det til det som dankortet oprindeligt var tiltænkt som.

De eneste vindere er kunderne der får varerne og bankerne der får pengene retur samt PBS der kan udstede "bøder". Taberne er hver eneste gang butikken.

Jeg vil en af de nærmeste dage undersøge tingene nærmere omkring ejendomsforbehold i B2C handler, og så vende tilbage til emnet.