Jeg har en mindre virksomhed hvor jeg selv har bogført gennem vha. Summa Summarum gennem de seneste to år. Jeg har behov for hjælp fra en ekspert til at gennemgå mit regnskab samt udarbejde min selvangivelse så jeg er sikker på at det som er lavet er korrekt. Umiddelbart vil jeg mene at det ser fornuftigt ud men vil gerne have styr på det inden SKAT fortæller mig at det er forkert . Da jeg til næste år udvider "biksen" har jeg derfor også løbende behov for en sparringspartner som kan tage sig af bogføringen m.m., dette forventes at komme til at foregå over Economic så det er samlet online. Er der en herinde som til kan give mig en pris på hvad det vil koste at få gennemgået regnskabet samt opdatere selvangivelsen? du må meget gerne have kendskab til Summa Summarum. (er klar over det kun er et overslag da du ikke har set regnskabet endnu). Mvh. Jesper |
Hej Jesper
Hvad sådan noget skal koste kommer meget an på den kvalitet og størrelse materialet har. Jeg tror bestemt godt jeg kan være med på at give dig en attraktiv pris og et attraktivt produkt.
Jeg har selv arbejdet 11 år i revisionsbrancehen, er HD(R) og Cand Merc Aud, jeg har gennem de sidste 2 år arbejdet i en virksomhed hvor jeg står for strategisk udvikling af virksomheder og opkøb af virksomheder.
Jeg har den ide, at jeg vil udbyde konsulenttimer på fritidsbasis til unge virksomheder, som har behov for nogle basale opaver og en attraktiv sparingspartner.
Hvis du kunne tænke dig at snakke nærmere med mig, høre jeg gerne fra dig.
Med venlig hilsen
Glenn Nielsen