JCI Billund holder intromøde den 28. Februar i Billund – Invitation følger medio Januar. JCI er en organisation for unge mennesker mellem 18 og 40 år og har ca. 200.000 medlemmer fordelt på ca. 120 lande. JCI kan sammenlignes med andre netværksorganisationer som f.eks. Rotary og Round Table med den forskel, at den personlige udvikling også vægtes højt i JCI. I JCI involverer medlemmerne sig i projekter af forskellig karakter med det formål at udvikle personlige og faglige kompetencer. JCI er en upartipolitisk organisation, hvor medlemmerne blandt andet engagerer sig i samfundsprojekter for at skabe positive forandringer. Projekterne er med til at give medlemmerne mulighed for at udvikle lederevne samt social ansvarlighed. Til intromødet vil der være mulighed for at møde Lars Hajslund, ejerleder af konsulentvirksomheden Keys2passion. Lars Hajslund er den første dansker nogensinde, der har været præsident for Junior Chamber International (JCI). Som verdenspræsident har Lars Hajslund repræsenteret JCI overfor adskillige regeringer og samarbejdspartnere så som FN, Euro Chamber og mange andre. Lars har gennem sit medlemsskab i JCI mødt spændende personligheder som f.eks. Japans udenrigsminister, Kofi Annan og George Bush. Lars fortæller om sit år som verdenspræsident: ”at det har været et drømmejob, og på virksomhedssiden har det været en unik mulighed for at afprøve noget, som jeg ellers ikke ville have haft mulighed for at prøve. Mit netværk slår alt!” Udover Lars Hajslund vil det være mulighed for at møde JCI’eren Henning Lyager som er salgschef hos Jungheinrich og har været medlem af JCI i en lang årrække. I 2007 stod han i spidsen for JCI Danmark, da Rambøll Management gennemførte projektet ’Overskud med omtanke’ i samarbejde med JCI Danmark. Henning fortæller om projektet, at ”vi ville gerne bidrage til at virksomhederne lærer at gøre mere aktivt brug af social ansvarlighed. Vi lever i en lille verden, der hænger sammen på kryds og tværs, vi har i stigende grad brug for hinandens kompetencer og arbejdskraft på tværs af kulturer og sociale klasser.” Har du lyst til at være en del af denne organisation og bor du i omegnen af Billund, så hold dig ikke tilbage for at tilmelde dig på http://www.facebook.com/event.php?eid=248722799133 hvor yderligere information også vil blive præsenteret. Jeg glæder mig til at se dig til intromødet :-) |
Hvor kommer det til at foregå?