Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Pris på hjemmeside tilbud

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 14. Sep 06
Indlæg ialt: 35
Skrevet kl. 20:10
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej,

Jeg har en kunde som vil have lavet en hjemmeside, og da det er første gang er jeg lidt i tvivl om hvordan jeg sikrer mig at han ikke konstant brokker sig, og ikke vil betale fordi det ikke blev som han ville have det.
Dernæst kommer spørgsmålet hvordan indholdet i tilbudet skal se ud?

Han vil have et fast tilbud, og ikke timepris!

Håber I kan hjælpe

Fra Odense
Tilmeldt 28. Jul 07
Indlæg ialt: 278
Fra  Tankefuld Skrevet kl. 21:21
Hvor mange stjerner giver du? :
Hejsa,




I samarbejde med kunden laver du en kravspecifikation, hvori der står så konkret som muligt, hvad der skal til, for at opgaven kan betragtes som løst tilfredsstillende. Det skal gerne splittes op i nogle punkter, og sættes nogle målbare kriterier for succes.




Det er relativt nemt med krav til funktionalitet, men hvis vi snakker design og andre kreative opgaver kan det være vanskeligt. I disse tilfælde bed kunden finde eksempler på hvad han ønsker, så kan man altid sammenligne bagefter.




Forskellen på at arbejde efter estimat og til fastpris er, at man som udvikler er nød til at indbygge et ret stort råderum til overraskelser. Det bedste råd jeg kan give er, at bryd arbejdet op i så mange små bidder som muligt, og sæt timer på det. Hovedreglen er, at hvis opgaven estimeres til mere end 4 timer, så kan den brydes op i yderligere underopgaver, som man så nemmere kan estimere på. Husk af afsætte tid til test. Når du har dit estimat, så læg halvdelen af dit estimat oveni, som din sikkerhedsbuffer. Og så ganger du jo bare din timepris på estimatet.





Hvis du ønsker at give en lavere pris for at få ordren i hus, så bibehold dit estimat som det er, men afgør hvor mange timer der skal være uden afregning. Så har du selv styr på hvad du investerer i at opbygge renommé, og du beholder værdien af dine timer.



Jeg kan derudover anbefale at bruge f.eks. Working TimeTracker til at holde styr på hvor mange timer man faktisk bruger undervejs.


Mvh. Joachim

Mvh. Joachim Lykke Andersen

Tilmeldt 14. Sep 06
Indlæg ialt: 35
Skrevet kl. 21:27
Hvor mange stjerner giver du? :
Rigtig godt svar!

Takker mange gange
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 07:58
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej René

Det vil også være en rigtig god ide at tage et møde med kunden og få spurgt ind til, hvad kunden kan lide. En times kundemøde kan erstatte rigtig mange timers bøvl. Jeg synes ofte, jeg bedre kan få en ide af, hvad kunden er for en person og dermed ramme det rigtige første gang. Ofte sidder jeg og skitserer lidt undervejs, hvad jeg tænker om det projekt, jeg skal have gang i. Så kunden også er med til at lægge grundlaget for projektet.

Når det gælder design er det desuden en rigtig god ide at sætte sig godt ind i farver, former og virkemidler. Der findes metoder til at arbejde struktureret, selvom det er kreativt. Ellers løber det hele løbsk, og man tjener ingen penge. Men det er en omfattende verden, til gengæld virker det nu engang.

Nu har jeg mest lavet tryksager, men mit tilbud indeholder altid kun 1. korrektur. Og selvom det ikke bliver nævnt direkte i forbindelse med en hurtig mundtlig tilbudsgivning, sørger jeg altid for at sende en ordrebekræftelse med de specifikke ting, der er med i tilbudet. Så må jeg efterfølgende gøre op, om det var godt eller skidt. Nogle gange tjener man mindre og andre gange mere – i timen.

Til gengæld laver jeg som oftes 3 udkast, hvorefter vi arbejder videre med det ene. Nogle gange laver jeg kun ét – det kommer meget an på, hvilken opgave vi taler om – og hvorvidt jeg kender kunden i forvejen eller ej.

Eksempelvis har jeg lige haft en kunde, der skulle bruge et løsblad, der skulle udsendes i forbindelse med en boglancering. Farverne, der blev valgt, var over i de lilla, grønne og gule nuancer. Og selvom kunden var en mand, blev den solgt på stedet, fordi farver, skrifter m.m. blev valgt ud fra, hvad der passede til og understøttede det budskab, han skulle have ud.

(De fleste mænd vil nok give mig ret i, at den umiddelbare farve de får valgt, er blå.)

Jeg håber, du kan bruge det til noget!
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 07:59
Hvor mange stjerner giver du? :
Desuden vil det være en god ide at lave et så tæt samarbejde med kunden som muligt nu, hvor du er lidt usikker på det hele.
Tilmeldt 14. Sep 06
Indlæg ialt: 35
Skrevet kl. 09:32
Hvor mange stjerner giver du? :
Jamen.... jeg kan kun sige tak endnu engang.

Det med de 3 forslag er iøvrigt en rigtig god idé. Man har jo altid nogle modeller liggende som han kan tage stilling til.

Bettina.. du er en snuske!

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)