Hej derude Jeg mangler lidt input til hvad jeg skal være obs på og tage højde for ved overtagelsen af hele Aps. Historien er ret kort... Vi er 2 tøser der sammen har købt en tøjbutik 50/50, Vi har etableret et Aps. Jeg ønsker nu at købe de resterende 50% af ApS, altså hendes del så jeg bliver ene indehaver af butikken. Dette er selfølgelig noget vi er enige om.. Men... hvordan griber jeg det lige an.... vurdering, status, økonomi, ja ingen svar er dumme for mig tværtimod, synes nemlig det hele lige er lidt uoverskueligt... Håber der er nogle der har lyst til at dele sine erfaringer/viden. Mvh. |
Hej
Først skal I have gjort op hvordan økonomien i Jeres ApS er p.t. Er der evt gæld i selskabet (kassekredit etc) som I hæfter for privat, og er der nogen problemer i at du står alene med dette. Altså spiller bank eller anden kreditor med på ideen.
Har I en anpartshaveraftale, og står der noget om overtagelse af anparter i denne.
Når I har et overblik over regnskabet, aftaler m.v., skal I vurdere hvad anparterne er værd. Det kan gøres på flere måder, men værdien fastsættes som regel på baggrund af den nuværende egenkapital (målbare værdi af anparterne) og så en goodwill som er oparbejdet i selskabet.
Goodwill er ikke en fastsat værdi, men er egentligt udtryk for hvad du er indstillet på at betale udover den målbare værdi af anparterne.
Der findes flere metoder til udregning af goodwill. En søgning på google "beregning af goodwill" giver nogle eksempler på metoderne.
Få dig en rådgiver med på banen, og evt en advokat til at lave købskontrakten mellem dig og den anden anpartshaver. Men husk at have regnskaber mv klart.
Du er velkommen at kontakte mig, eller en anden rådgiver her på Amino, hvis du vil have yderligere info.