Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Endnu et moms-spørgsmål

Side 1 ud af 2 (20 indlæg)
Tilmeldt 6. Apr 06
Indlæg ialt: 223
Skrevet kl. 09:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Go' formiddag (:

Jeg driver et lille autoværksted, og kom en dag til at køre på en norsk BMW under en prøvekørsel.
Det var bestemt ikke noget voldsomt, men det kostede en kofanger.

Denne har nordmanden fået lavet i Norge, og jeg har fået en regning på 13000 NOK incl. moms.
Spørgsmålet er hvordan jeg trækker den norske moms tilbage.?

M.v.h.
Jonas Rafn Jensen

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 09:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Øv - det er træls, og mit svar gør det næsten endnu mere træls.

Du skal have kontakt til de norske momsmyndigheder for overhovedet at finde ud af, om du kan få momsen refunderet. Sagt med lidt andre ord, du kan ikke trække momsen fra på din danske momsangivelse.

Det er muligt - jeg ved det ikke - at de norske myndigheder vil give dig momsrefusion, men det kommer helt an på de norske momsregler og dem kender jeg personligt ikke.

Du kan læse mere her: http://www.skatteetaten.no/no/Adresser-og-apningstider/Ostlandet/?regionid=61183&kontorpageid=2133.

Hvis du ikke kan få momsen refunderet i Norge, må du æde den som en omkostning. Dvs. medmindre du har en forsikring som dækker.

Vh
Lars

Tilmeldt 24. Nov 09
Indlæg ialt: 50
Skrevet kl. 09:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Så vidt jeg lige kan overskue, så skal du søge momsen tilbagebetalt ved de Norske myndigheder ved brug af nedenstående blanket

http://www.skatteetaten.no/upload/skjemaer/alltid/RF-1032BE.pdf

Hvorvidt din betaling af reparationen kan vurderes at omfatte "varer og ydelser, som er købt til brug for virksomhedens momspligtige aktivitet" og du dermed er berettiget til at få momsen godtgjort skal jeg ikke lige kunne sige

Tilmeldt 30. Oct 09
Indlæg ialt: 5361
Skrevet kl. 09:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Jamen hvis du har fået en regning inklusiv moms, så er der noget galt.

Er det en regning med dit navn på? eller med kundens navn på?

Er det med kundens navn på, så er der ikke noget du kan gøre.

Er det med dit navn på, så er den vel faktureret forkert i Norge, da det ikke er normalt at fakturere udlandet med moms.

Køb ren argan olie her

Tilmeldt 6. Apr 06
Indlæg ialt: 223
Skrevet kl. 10:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er den virksomhed der ejer BMW'en der har sendt en faktura til mig.

Der er desværre ingen forsikring der dækker.

Men jeg  må jo prøve at søge momsrefussion.

Tilmeldt 30. Oct 09
Indlæg ialt: 5361
Skrevet kl. 11:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Ok, men hvis ikke du har betalt fakturaen, så træk selv momsen fra, men ellers er der nok kun momsrefusion tilbage.

Køb ren argan olie her

Fra København
Tilmeldt 3. Dec 09
Indlæg ialt: 18
Fra  Simpelt Regnskab ApS Skrevet kl. 09:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Træls.

Din faktura med moms er korrekt, det er kun inden for EU vi undlader at sende momspenge mellem landende, men i stedet afregner i vores eget land.

Norge er som bekendt ikke med i EU, og derfor skal du have momsen refunderet fra de norske myndigheder.

Venlig hilsen Jacob Oettinger

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 16:19
Hvor mange stjerner giver du? :

@Jacob

Bare for at være et nissegnavent pernittengryn Smile. Det er ikke helt korrekt Jacob - det er faktisk så tæt på at være forkert som noget kan være.

At jeg reagerer er ikke kun fordi jeg er en sur gammel mand Big Smile men fordi jeg vil være sikker på, at din misforståelse ikke koster dig penge. Med andre ord, det med moms på ydelser til og fra lande uden for EU er da ikke noget du praktiserer ???

Venlige hilsener
Lars

PS. En gang var min titel Senior VAT Manager. Med en vis ulødig trang til selvironi, kaldte jeg altid mig selv for Senior VAT Nisse i december. Det sjove var at mine VAT-kolleger sgunte syntes det var sjovt.

Fra København
Tilmeldt 3. Dec 09
Indlæg ialt: 18
Fra  Simpelt Regnskab ApS Skrevet kl. 16:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lars

Tak for dit svar, syntes ikke du lyder hverken nissegnaven eller som en sur gammel mand :)

Jeg er ikke helt sikker på hvad det er jeg siger der er forkert. I mit svar erklærer jeg mig enig med dig i at Jensen skal have fat i de norske myndigheder for at prøve at få sin moms refunderet (så det er nok ikke det du "vrisser" over).

Mht moms for handel mellem EU lande, så har jeg forstået reglerne sådan at hvis man sælger til en kunde i et andet EU land, og sørger for at kundes momsnummer er angivet på fakturaen, så må man undlade at opkræve moms. Herefter er det så kundens opgave at angive, og evt betale moms i sit hjemland. Her vil han ikke skulle betale noget med mindre der ikke er fuld fradragsret for det han har købt.

Det var altså sådan jeg havde forstået det. Hvor hopper kæden af for mig?

Venlig hilsen Jacob Oettinger 

Fra Middelfart
Tilmeldt 1. Dec 08
Indlæg ialt: 238
Fra  Dynamics Experts ApS Skrevet kl. 17:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Umiddelbart vil jeg som Lars foreslå at du kontakter de norske myndigheder.

Men jeg tror dog ikke at det vil hjælpe dig, hvis de norske regler minder om dem der gælder i Danmark. Når du sælger en vare til et andet land så kan du normalt trække momsen fra fordi denne skal bruges af det firma der køber varen (eller servicen). En vare/service som derved bruges i et andet land end Danmark.

Samme regler gælder hvis en privatperson (bosidende i et 3. land) køber en vare, så kan han få momsen retur ved udrejse i lufthavnen. Han skal dog dokumentere at varen udføres.

I din situation har du beskadiget en norsk privatbil der primært bruges i Norge af en norsk privatperson. Derfor mener jeg ikke at du kan være berettiget til at få noget som helst refunderet.

Side 1 ud af 2 (20 indlæg)