Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

fradrag i år eller multimediebeskatning næste år?

Side 2 ud af 3 (29 indlæg)
Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 11:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Mit svar på dit spørgsmål er at du bør føre din internetforbindelse, telefon m.v. over i virksomheden. Dvs. fratrække det og lade dig beskatte af de 3.000 kr. i multimedieskat. Medmindre du har en meget billig internetforbindelse og stort set ikke bruger dine telefoner er det en ganske god forretning.

Ser vi bort fra det så er det et rigtig godt spørgsmål du stiller. Hvis den kun bruges erhvervsmæssigt er svaret umiddelbart nej, men kan det godtgøres ? Når jeg siger umiddelbart er det fordi vi ikke ved hvordan praksis vil udvikle sig.

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 22. Feb 09
Indlæg ialt: 14
Skrevet kl. 12:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for dit hurtige svar.

Jeg vil lige følge op og stiller lige et par 'dumme' spørgsmål:

Når du skriver "... du bør føre din internetforbindelse, telefon m.v. over i virksomheden" - er det så kun  firmarelaterede telefonsamtaler og internetbrug (og hvordan skal det iså fald skønnes?) ?

Kan også momsen fratrækkes på mine regninger for telefon og internet for 2009 - eller er det allerede for sent mht. de afregnede kvartaler?

Fx for min internetforbindelse betaler jeg 'kun' kr. 99,- mdl. (inkl. moms) og muligvis med en bedre bredbåndsforbindelse kan udgiften ligge på ca. kr. 200 om måneden. Firmarelateret telefonsamtaler bruger jeg max.  kr. 50-100 om måneden på (fastnet + mobil). Hvor skønner du beløbsgrænsen for udgifter til telefon, internet m.m. vil være for at det lønner sig at lade sig multimediebeskatte  (jeg kan ikke helt overskue regnestykket!)?

 

Mvh.

Jakob

Tilmeldt 22. Feb 09
Indlæg ialt: 14
Skrevet kl. 12:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Rettelse:

Der er selvfølgelig ikke tale om multimediebeskatning for 2009 - så spørgsmålet er mere rettet mod momsen for 2010!

 

 

Tilmeldt 24. Nov 09
Indlæg ialt: 50
Skrevet kl. 12:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Skattekonsulenterne:
Ser vi bort fra det så er det et rigtig godt spørgsmål du stiller. Hvis den kun bruges erhvervsmæssigt er svaret umiddelbart nej, men kan det godtgøres ? Når jeg siger umiddelbart er det fordi vi ikke ved hvordan praksis vil udvikle sig.

Af den nye pjece fra SKAT kan læses at:

Multimedier i hjemmet/fritidsboligen

En fastnettelefon, en internetforbindelse eller en stationær computer, der indgår i din erhvervsvirksomhed, og som er installeret i hjemmet, vil altid udløse multimediebeskatning.

Multimedier, der befinder sig i din virksomhed, som du driver fra hjemmet (blandet bolig/erhverv), udløser som udgangspunkt multimediebeskatning, idet der er formodning for, at du har privat rådighed over multimediet.

 

Så i dit tilfælde hvor virksomheden drives fra hjemmet, kan jeg ikke se beskatningen kan undgås, hvorfor der ikke kan være tvivl om at du skal lade relevante poster afholdes af virksomheden

Generelt vedrørende en "cost/benefit" beregning på hvornår det er fordelagtigt at få betalt f.eks. bredbånd og telefon under multimediebeskatning, afhænger af det enkelte skatteforhold. Man kan sige at den udbetalte indkomst vil blive reduceret 20kr. AM-bidrag og med træk-procenten x 230kr, det er denne nettolønsreduktion der skal sammenholdes med den faktiske pris for bredbånd og telefon.

I mit tilfælde ville multimediebeskatningen koste mig omkring 110kr i mindre udbetalt løn om måneden, og for de penge kan jeg altså ikke få både bredbånd og mit telefonforbrug dækket. Jeg var i forvejen omfattet af beskatning af fri telefon og havde betalt bredbånd, så konsekvensen af multimediebeskatningen for mig er at jeg gennem et bruttotræk nu får mig en ny computer med skærm og mulighed for selv at bestemme hvilken telefon jeg vil have modsat den af arbejdet tidligere bestemte model

win-win for mig

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 13:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Som multimediebeskatningen er lagt frem er jeg enig Christian men jeg ved at der vil komme noget vedr. de situationer hvor medarbejdere m.v. tager telefon m.v. med hjem fordi alt andet vil være uhensigtsmæssigt i forhold til arbejdet. Der vil man angiveligt lempe lidt (og det er næppe gjort med udmeldingerne om 5% kontrol). Men realistisk set vil det næppe påvirke forhold som dette.   

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 22. Feb 09
Indlæg ialt: 14
Skrevet kl. 14:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svar.

Bare så jeg har forstået det helt rigtigt:

Mao. vil det sige, at selv om mine 'multimedier' ikke er registrerede som virksomhedens ejendom, da jeg jo pt. benytter min private pc, printer m.m. til regnskab og faktureringer, så SKAL jeg alligevel multimediebeskattes - også uden en nyindkøbt bærbar, som evt. så vil være eneste officielt registrede multimedie i virksomheden?

Og omvendt hvis jeg vælger at anskaffe mig den bærbare, så er det mest fordelagtigt at hive alle multimedieregninger over i virksomhedsregnskabet, hvis de bare har haft lidt berøring med virksomheden? Og skal man så ikke lave en skønsmæssig forbrugsfordeling i % eller afregnes der med en 50-50 fordeling mellem firma- og privatforbrug?

Mvh.

Jakob

Tilmeldt 24. Nov 09
Indlæg ialt: 50
Skrevet kl. 14:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Jakieboy:
Mao. vil det sige, at selv om mine 'multimedier' ikke er registrerede som virksomhedens ejendom, da jeg jo pt. benytter min private pc, printer m.m. til regnskab og faktureringer, så SKAL jeg alligevel multimediebeskattes - også uden en nyindkøbt bærbar, som evt. så vil være eneste officielt registrede multimedie i virksomheden?

Nej, du skal ikke multimediebeskattes som følge af en privat bærbar der bruges i virksomheden, da det ikke er virksomheden som afholder driften af den, men du kan så heller ikke fradrage nogle omkostninger vedrørende den bærbare.

Dette er KUN gældende, hvis ikke virksomheden har øvrige omkostninger der falder under multimediebeskatningen, f.eks. en telefon.

Jakieboy:
Og omvendt hvis jeg vælger at anskaffe mig den bærbare, så er det mest fordelagtigt at hive alle multimedieregninger over i virksomhedsregnskabet, hvis de bare har haft lidt berøring med virksomheden?

Den virksomhedsmæssige berøring er uvedkommende, blot skal posterne falde under multimediebeskatningens område, dvs. telefon, computer og almindeligt tilbehør hertil samt datakommunikation

Jakieboy:
Og skal man så ikke lave en skønsmæssig forbrugsfordeling i % eller afregnes der med en 50-50 fordeling mellem firma- og privatforbrug?

Der skal ikke laves nogen fordeling, hvis du beskattes under multimediebeskatningen er det underordnet i hvilket omfang du benytter telefon, computer og bredbånd i privat sammenhæng

Tilmeldt 22. Feb 09
Indlæg ialt: 14
Skrevet kl. 15:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Tusind tak for de oplysende svar ;-)

Nu er den 'næsten' ved at være der ...

Bare lige til sidst:

Regnes et multimedie UDEN KOMMUNIKATIONSMULIGHED også som beskatningsmedie? Jeg tænker især på om en pc uden netværkskort eller internetforbindelse generelt stadig skal betragtes som multimedie - lidt lige som en telefon uden forbindelse?

Egentlig skal mit evt. nyindkøb af bærbar kun bruges til firmabrug - særligt hvis det ellers bliver for bøvlet at diskutere firma- vs. privatforbrug med SKAT.

Men jeg kan forstå, at med bare eet styks multimedie (inkl. bærbar UDEN netværksforbindelse), så SKAL firmaet multimediebeskattes?

 

Og så det allersidste spørgsmål Stick out tongue

Da jeg nu driver virksomhed fra privaten og benytter min private telefon til både privat- og firmaformål, kan jeg så også trække private samtaler fra i virksomhedsregnskabet?

Tilmeldt 24. Nov 09
Indlæg ialt: 50
Skrevet kl. 15:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Jakieboy:

Regnes et multimedie UDEN KOMMUNIKATIONSMULIGHED også som beskatningsmedie? Jeg tænker især på om en pc uden netværkskort eller internetforbindelse generelt stadig skal betragtes som multimedie - lidt lige som en telefon uden forbindel

Pas, men min personlige mening er at det er hovedløst at forsøge at undgå multimediebeskatningen, da det utvivlsom vil være en bedre forretning for dig at udnytte den maksimalt., medmindre du altså ikke har bredbånd eller telefon privat heller

Jakieboy:

Men jeg kan forstå, at med bare eet styks multimedie (inkl. bærbar UDEN netværksforbindelse), så SKAL firmaet multimediebeskattes?

Nej, DU skal multimediebeskattes .. ellers korrekt

Jakieboy:

Da jeg nu driver virksomhed fra privaten og benytter min private telefon til både privat- og firmaformål, kan jeg så også trække private samtaler fra i virksomhedsregnskabet?

Yes, men det er nu ikke noget nyt, for hvis man hidtil har ladet sig beskatte af fri telefon (reglerne er nu godt nok lidt mere kringlede for selvstændigt erhvervsdrivende, men i praksis er det det man har gjort) har man også kunnet lade virksomheden afholde de private telefonomkostninger

 

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 15:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Helt enig med Christian med den tilføjelse at langt de fleste revisorer har anvendt reglerne om fri telefon også for selvstændigt erhvervsdrivende indtil nu selvom de faktisk skulle ind og lave en egentlig fordeling af udgifterne. Dette fordi en sådan fordeling er umulig at lave med alle de ordninger der findes idag (taletidskort, fri snak m.v.). Man har nu udvidet fri telefonordningen til også at omfatte de selvstændigt erhvervsdrivende.

At en PC er uden netværkskort ændrer ikke ved at det er arbejdsgiverens ejendom hvorved man er inde i en beskatningssituation hvis man har den med hjem.  

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Side 2 ud af 3 (29 indlæg)