Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Danaweb vs. Magento

Side 1 ud af 3 (23 indlæg)
Fra Randers
Tilmeldt 7. Dec 06
Indlæg ialt: 353
Fra  AT Media Skrevet kl. 12:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer

Jeg har ven med en kunde, som mener at hendes shop er blevet dårligere stillet, efter at hun er gået fra en Danaweb shop til en Magento shop.

Hun mener, at der er meget færre muligheder i Magento og har endda haft en konsulent, fra et eller andet firma, til at komme med samme konklution.

Kan det virkelig passe?

 

 

 

Fra Kgs Lyngby
Tilmeldt 7. Apr 09
Indlæg ialt: 2798
Fra  Infospray Media Skrevet kl. 12:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Therese Svendsen:

Hej Aminoer

Jeg har ven med en kunde, som mener at hendes shop er blevet dårligere stillet, efter at hun er gået fra en Danaweb shop til en Magento shop.

Hun mener, at der er meget færre muligheder i Magento og har endda haft en konsulent, fra et eller andet firma, til at komme med samme konklution.

Kan det virkelig passe?

Jeg skal være ærlig og sige at jeg ikke kender Danawebs shop løsning, men kan kun sige at "det har jeg simpelthen svært ved at tro".

Dog har nogle af de dansk udviklede shops fordele ifm integrationer til danske prissammenligningssider såsom EDB Priser samt ERP systemer. Fx har jeg endnu ikke hørt om en Magento/SummaSummarum integration.

Men ud over dette, har jeg svært ved at se hvad Danaweb ville kunne tilbyde mere end Magento.

Fra Chiang Mai
Tilmeldt 31. Aug 09
Indlæg ialt: 2220
Fra  Move Marketing Co., Ltd. Skrevet kl. 12:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Ved DanaWeb får man en shop der er 100% modificeret til det danske marked. Så det er nok det der driller hende lidt nu, hvor hun er gået over til en international løsning, hvor der skal rettes meget til før den bliver "dansk".

Fra Værløse
Tilmeldt 5. Nov 07
Indlæg ialt: 686
Fra  Kammalou.com Skrevet kl. 13:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Nu er jeg nok en smule magento-farvet.

Har dog haft muligheden for at teste og prøve danaweb's webshop

Der er milevid forskel på funktionaliteten der er tilgængelig i hver af disse systemer. Vil ret hurtigt gøre det ret klart at danaweb's shop ikke når Magento til sokkeholderne.

Ja, jeg er oprigtigt rystet over en sådan konklusion... Damn... :-)

 

SAFe SPC, Magento Expert, Jira Guru, Kammalou.com

Fra Hellerup
Tilmeldt 11. Apr 06
Indlæg ialt: 3722
Fra  CloudSprout Skrevet kl. 13:40
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 2,5 stjerner givet af 2 person

Hej Therese

Når man snakker shop-systemer, kan man sjældent objektivt konkludere, at et system ubetinget er bedre end et andet. Men man kan sagtens tale om at en løsning passer til nogen end andre.

Havde din ven været hardcore php programmør med lidt for meget tid, så havde hun med stor sandsynlighed elsket Magento. Mens hvis hun er mindre teknisk, er der en god chance for at hun vil havde større succes med en Danaweb shop.

Udover at handle om selve systemerne, så tilbyder Danaweb også en række services som support, designændringer, produktindtastning, såvidt jeg ved for en fast månedlig ydelse. Så ja det kan sagtens være at Danaweb er bedre for din veninde end Magento, men det betyder ikke at det gælder for alle andre.

Fra Kgs Lyngby
Tilmeldt 7. Apr 09
Indlæg ialt: 2798
Fra  Infospray Media Skrevet kl. 14:23
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Lundsby:
Havde din ven været hardcore php programmør med lidt for meget tid, så havde hun med stor sandsynlighed elsket Magento

Ahh.. dr. Lundsby. Nu synes jeg nu lige du strammer den. Jeg tror vi er en del der kender dine holdninger som langt hen ad vejen er fornuftige, men med dette citat strammer du den nu lidt.

Du kunne også have vinklet den med din berømte "købmand" frase. Hvis man fx. som købmand går op i at få avanceret statistik på hvad der sælger og kunne optimere sine produktsider via splittests osv med direkte integration til Google Analytics og Google Website Optimizer, så ville jeg nu nok synes at Magento er en bedre løsning! Man sammenligner en Skoda med en Mercedes her og fordi sælgeren i Skoda butikken hedder Knud og han lover dig at du kan ringe til ham på alle tider af døgnet for support, ja, så bliver det altså ikke en bedre bil (men du sover muligvis lidt bedre om natten).

Hvis man nu tjekkede lidt, kunne det jo være at det også var muligt at få support på den nye Mercedes.

Indrømmet, Magento kan _rigtig_ mange ting og ved mange muligheder følger også et større ansvar. Når det er sagt kan det da godt være at man har lyst til at starte med en Skoda og lige prøve af hvordan det er at køre, men når man har fundet ud af dette, tror jeg nu nok de fleste ville vælge en Mercedes.

Fra Hellerup
Tilmeldt 11. Apr 06
Indlæg ialt: 3722
Fra  CloudSprout Skrevet kl. 15:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Rasmus Lindgren:
Ahh.. dr. Lundsby

Det står dig selvfølgeligt frit for at kalde mig doktor, men jeg har egentligt kun uddannelse til at kalde mig kandidat, selvom jeg foretrækker den engelske version Master of Science and Engineering. (Det lyder cool).

Rasmus Lindgren:
Nu synes jeg nu lige du strammer den. Jeg tror vi er en del der kender dine holdninger som langt hen ad vejen er fornuftige, men med dette citat strammer du den nu lidt.

Jeg forstår ikke helt man du mener med at jeg strammer den, vi kan vel være enige om, at hvis man er en hardcore php programmør og har tiden til det, så bliver kan man blive rigtigt glad for Magento ? eller ?

Min pointe er at Magento er lavet af Varien for at få en bedre platform, end OsCommerce til deres consulting opgaver. Variens konsulent målgruppe er relativt store amerikanske virksomheder, de har endda kunder i Top 500. Danaweb har lavet et webshop system, rettet imod små og mellemstore danske virksomheder.

Så ja, det ville ikke undre mig et sekund, hvis der var mange små og mellemstore virksomheder, som ville havde mere glæde af en Dana Webshop end en Magento. Faktisk ville det modsatte undre mig, Danaweb kan ikke være helt hjernedøde, de har ihvertfald opnået en forretningsmæssig succes som er misundelsesværdig for os alle.

Fra København
Tilmeldt 14. Jan 08
Indlæg ialt: 312
Skrevet kl. 15:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Lundsby:

Min pointe er at Magento er lavet af Varien for at få en bedre platform, end OsCommerce til deres consulting opgaver. Variens konsulent målgruppe er relativt store amerikanske virksomheder, de har endda kunder i Top 500. Danaweb har lavet et webshop system, rettet imod små og mellemstore danske virksomheder.

Kære Dr. Lundsby :-)

Jeg mindes at du tidligere har har fremført noget i stil med at Magento primært er til større virksomheder (Fortune 500) med masser af varenumre og at små netbutikker ville se ud som om at de gik i for store bukser med en Magento løsning.

I håbet om at påvirke din holdning en smule på dette område er her et eksempel på en net-butik baseret på Magento med 1 (et) varekort: kettlebelshop

Jeg syntes butikken er ganske vellykket, og der er ikke brugt mange minutter på at sætte denne butik op. Magento er efter min mening genial til både store virksomheder såvel som små niche-shops. Bevares - der kunne sikkert lægges et mere fangende template på - det ville koste 100-200$ og tage 3-4 minutter at implementere.

(disclaimer: Jeg har intet med kettlebellshop at gøre)

Fra København Ø
Tilmeldt 27. Jan 06
Indlæg ialt: 2158
Fra  DIVE.in Scuba Diving SorteSokker.dk Skrevet kl. 15:43
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Therese Svendsen:

Jeg har ven med en kunde, som mener at hendes shop er blevet dårligere stillet, efter at hun er gået fra en Danaweb shop til en Magento shop.

Hun mener, at der er meget færre muligheder i Magento og har endda haft en konsulent, fra et eller andet firma, til at komme med samme konklution.

Kan det virkelig passe?

Det kan sagtens passe. Hvis hendes Magento er implementeret rigtig dårligt, kan det sagtens være værre end Danawebs.
Dog har hun nu den fordel, at hun kan gøre noget ved det. Med Danaweb må man leve med fejlene. Jeg og andre meget klogere folk kommenterede sidste år på en lang stribe fejl i DanaWebs system og da jeg for et par måneder siden havde en kunde der ville have mig til at undersøge nogle af de ting, var flere af fejlene der stadig. I over et år har de intet gjort ved det og du er som kunde bare nødt til at leve med det.

Med magento får du allerede langt mere som standard og har gode muligheder for selv at rette alt hvad du ønsker. Men det koster selvfølgelig, hvis ikke man selv kan.

Jeg driver dykkersitet DIVE.in og freelancer med Bottomline

Fra København
Tilmeldt 14. Jan 08
Indlæg ialt: 312
Skrevet kl. 15:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Therese Svendsen:

Hun mener, at der er meget færre muligheder i Magento og har endda haft en konsulent, fra et eller andet firma, til at komme med samme konklution.

Kan det virkelig passe?

Hvis du skal have et fornuftigt svar ud af denne tråd må du nok stille med noget mere konkret. Eksempelvist hvilke muligheder der mangler i Magento?

Side 1 ud af 3 (23 indlæg)