Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kørselsfradrag

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 6. Feb 08
Indlæg ialt: 66
Skrevet kl. 01:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Jeg er selvstændig med et enkeltmandsfirma og skal fremover til at lave kørselsfradragsregnskab. Mine spørgsmål er så:

- Er det nok med et regneark med følgende data: Dato, km. tæller fra og til, antal km samt beskrivelse af formål?
- Skal det posteres i regnskabet som en udgift uden/med moms? -eller skal det opgives på årsopgørelsen?
- Skal kørselsfradragsregnskabet sendes nogen steder hen? 

På forhånd tak,

Tilmeldt 23. Aug 06
Indlæg ialt: 360
Skrevet kl. 02:31
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Hej

Jeg antager at der er tale om en hvidplade bil, der bruges til både privat og erhvervskørsel.. i så tilfælde er reglerne som følger:

Du kan vælge 2 fremgangsmåder, begge kræver at du laver kørselsregnskab. kørselsregnskabet skal indeholde følgende oplysninger: Dato, kilometertæller start, kilometertæller slut, kørte kilometer (=forskellen), formål (erhverv eller privat), hvis erhverv skal bestemmelsessted og grund også være noteret. (regneark er fint)

Bemærk at dette betyder at også privat kørsel skal registreres.

 

Du skal nu vælge hvilken af to måder du ønsker at bruge:

1)     Skatterådets satser, denne måde har den fordel at den er NEM. Her tager du blot det samlede antal erhvervsmæssige kørte kilometer og ganger med en sats. Satserne er for 2008 og 2009 følgende:

Skatterådets satser

2008

2009

Kr. pr. km (første 20.000 km)

3,47 kr.

3,56 kr.

Kr. pr. km (efter første 20.000 km)

1,83 kr.

1,90 kr.

Så har du kørt 22.000 km. I erhvervsøjemed i år, bliver det samlede skattefradrag = 20.000*3,47 + 2.000*1,83 = 73.060 kr. dette beløb trækker du så fra i dit årsregnskab.

Bemærk at du ved denne fremgangsmåde IKKE kan trække afskrivninger på bilen fra i dit skatteregnskab.

2)     Faktiske udgifter, Ved brug af denne måde skal du holde regnskab med de faktiske udgifter, dvs. benzin, forsikring, reparation, dæk og skattemæssige afskrivninger. Herefter kan du trække en forholdsmæssig del af disse udgifter fra i dit skatteregnskab. Lad os vise det med et lille eksempel:

Lad os sige at du ud over de 22.000 km i erhvervskørsel også har brugt bilen til at køre 5.500 km i privat øjemed. Dette vil betyde at du kan trække 80% af udgifterne fra i skat (du har samlet kørt 27.500 km og 22.000 km udgør derfor 80% af den samlede kørsel).

Lad os sige at du har haft følgende udgifter:

 

Faktisk udgift

80 % heraf

Benzin

16.000 kr.

12.800 kr.

Forsikring

8.000 kr.

6.400 kr.

Reparation

10.000 kr.

8.000 kr.

Dæk

2.500 kr.

2.000 kr.

Afskrivninger (*se nedenfor)

50.000 kr.

40.000 kr.

Udgifter i alt

86.500 kr.

69.200 kr.

*ang. Afskrivninger, du kan afskrive 25% af bilens skattemæssige rest værdi pr. år. så hvis bilen er afskaffet i år til 200.000 kr. kan der altså afskrives: 200.000*25% = 50.000 kr. i år. næste år vil bilens værdi så være 200.000 – 50.000 = 150.000 og der kan derfor til næste år afskrives: 150.000*25% = 37.500 kr.

Du kan altså trække 69.200 kr. fra i dit årsregnskab.

 

BEMÆRK! At det variere hvilken af de to metoder der bedst kan betale sig, det kommer nemlig i høj grad an på faktorer så som bilens værdi, mængden af udgifter og forholdet mellem privat og erhvervskørsel. Så du skal altså ikke se mine eksempler som en anbefaling af den ene metode frem for den anden.

 

Bemærk også at du kan skifte fra den ene til den anden model. MEN, du kan skifte ÈN gang.

 

For at vende tilbage til dine andre spørgsmål:

 - Ang. moms: når der er tale om en hvid plade bil kan momsen IKKE trækes fra i dit momsregnskab. Momsen tæller til gengæld med som en alm. udgift, så når jeg i det ovenstående eks. har udgifter til benzin på 16.000 kr. er beløbet altså inkl. moms.

 - Ang. postering, du skal kun postere den forholdsmæssig afholdte udgift. så hvis vi igen ser på benzin  er det altså 12.800 der skal bogføres og ikke 16.000. Bemærk at du ved metode 1) helt kan droppe disse bogføringer (på nær én for de 73.060 skal naturligvis bogføres).

 - Ang. om kørselsregnskabet skal sendes til skat. Nej, det skal det ikke. kun hvis de ønsker at se det skal du sende/vise dem det.

Mvh.

Benjamin

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 15:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Sådan Benjamin. Et nøgleord som man skal huske på i ovenstående henseende er aflæsning og afstemning af kilometerstand. Dvs. aflæs kilometerstanden jævnligt og sørg for at kunne dokumentere afstemningernes rigtighed via angivelse på værkstedsregninger m.v.  

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 6. Feb 08
Indlæg ialt: 66
Skrevet kl. 16:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Kanon godt svar Benjamin. Det var noget man kunne bruge til noget. Tak for det.Smile

Fra København
Tilmeldt 14. Jan 08
Indlæg ialt: 312
Skrevet kl. 16:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Mht. privatkørsel, skal man så notere hver gang man starter bilen eller kan blot anføre et datointerval og så notere det som privat kørsel?

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 17:00
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

ThomasVJ:

Mht. privatkørsel, skal man så notere hver gang man starter bilen eller kan blot anføre et datointerval og så notere det som privat kørsel?

Du kan nøjes med at skrive perioden som privat kørsel.

Henrik

Fra Horsens
Tilmeldt 5. Sep 10
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 13:36
Hvor mange stjerner giver du? :

hej 

Jeg er også lidt rundt på gulvet i lige det punkt med kørsel, jeg har prøvet at få told og skat til at hjælpe mig, men uden held.

Kan du ikke uddybe punkt 1 hvordan skal jeg bogføre det? jeg har enklemandsvirksomhed.

forhånd tak

Anita

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 13:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Det man skal sandsynliggøre og føre i relation til regnskabet er den erhvervsmæssige kørsel. Dog bør man jo have et overblik over hvad bilen har kørt totalt set. Men der er ikke noget krav om at I skal kunne sandsynliggøre den private kørsel. 

Den erhvervsmæssige kørsel bogfører du ikke som sådan når du bruger statens takster. Der vælger man typisk ved årets udgang eller ved regnskabsafslutningen at udgiftsføre et beløb svarende til de kørte erhvervsmæssige kilometer ganget med satsen og samme beløb føres så som privat indskud i virksomheden (fragår i hævningerne).

Anvender du faktiske udgifter udgiftsføres alle udgifterne i virksomheden og du bruger så fordelingen mellem den private og erhvervsmæssige kørsel til at opgøre den private andel der skal hives ud af regnskabet. 

 

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 19. Mar 11
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 12:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

jeg er også ny vedr. det cirkus der er med de satser, men hvis man nu tager Benjamins eks 2, hvordan kan man så dokumentere hvad der er privat og hvad der er erhverv.
har ikke selv lavet kørselbog for i år, og vil helst ikke bruge de satser der er givet.

Jeg har leaset en bil på papegøjeplader, og har derfor bare selv lavet et skøn på at jeg bruger bilen 75% på erhverv og 25% på privat, må man godt bare det?
Eks. jeg bruger 2000 kr ialt om mdr på benzin, må jeg så bare godt trække 1500 kr fra i regnskabet, og lade 25% være privat? 

Mvh 
Maya 

Tilmeldt 23. Aug 06
Indlæg ialt: 360
Skrevet kl. 13:30
Hvor mange stjerner giver du? :

-Maya-:
hvordan kan man så dokumentere hvad der er privat og hvad der er erhverv. har ikke selv lavet kørselbog for i år, og vil helst ikke bruge de satser der er givet.

Hej Maya

Ligegyldigt om du ønsker at bruge den ene eller den anden metode. Så er det et krav at du føre kørebog over kørslen.

Men kørebogen skal kun fremvises til SKAT hvis de beder om dokumentation Wink

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)