Hejsa.
Jeg har købt en iphone, den var fantastisk - men jeg har nu fundet ud af at der var tale om en cracked version af telefonen - det gør forhandleren også opmærksom på, men det lagde jeg ikke mærke til før jeg bestilte. Jeg troede det var en rigtig iphone og jeg var rigtig glad for at have fundet en der ikke tvang mig til et skod telia-abonnement.
Jeg opdaterede da også min iphone i god tro, og nu fungerer den ikke mere - fordi mit simkort ikke godkendes i den nye version.
Mit spørgsmål er om forhandleren har gjort noget forkert? De skriver følgende på produktsiden som jeg ikke havde læst: "Telefonen er åben til alle simkort og med dansk sprog. Må ikke opdateres ved Itunes da denne model er Jailbreak unlock til den softwar som ligger i telefonen nu."
Så man kan sige jeg var advaret, men jeg synes ikke det var tydeligt nok - det mener jeg ikke fordi jeg ikke har skænket det en tanke - jeg mener jeg burde være blevet advaret i ekstremt høj grad om at en opdatering kan lave min iphone om til et dyrt stykke legetøj.
Jeg har ringet til et firma der beskæftiger sig med unlock og de siger at jeg ligeså godt kan smide min telefon ud - den jeg har købt for 3.600kr for kun et par dage siden.
Er det virkelig rimeligt at det skal være fatalt for mig ikke at have læst produktteksten nøje nok? Især når butikken egentlig gør noget der ser ulovligt ud - de bryder apples licens på de telefoner de sælger.
Er der nogen der har forslag til hvad jeg skal gøre? Skal jeg smide telefonen ud eller er der håb? |
Hejsa,
Det gør mig ondt med din Iphone, for den er en fantastisk maskine.
Jeg vil dog mene at du står med en dyrt stykke legetøj. Som du selv siger, skriver de på produktsiden at du ikke må opdatere via ITunes.
Jeg er ikke rigtigt inde på JailBreak markedet, men kunne der muligvis være en måde at resette softwaren på ligesom på WM PDA'er? Der kan man "hard resette" og det betyder at den sletter alt og sætter tilbage til fabrik.
Du kan i hvert fald ikke være den første det er gået galt for, så mon ikke der findes nogle hardcore jailbreak folk rundt om på de danske forummer til den slags, som kan hjælpe dig?
Ville du også fremhæve at butikken gjorde noget muligt ulovligt og licens brydende, hvis du ikke havde ødelagt din telefon? :o)
Held og lykke med det i hvert fald. Håber seriøst det lykkes for dig.
Med venlig hilsen
Tommy