Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Spørgsmål angående depositum ved fraflytning.

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 27. Oct 09
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 10:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino, håbede på der var en kyndig derude der kunne hjælpe mig i en penibel sag.

Flyttede  01.01.09 ind i en lejet delt lejlighed hos selskabet Lejerbo. Jeg opsagde denne i Juni, og fraflyttede (og afleverede nøgler) 22.06.09. Lejerbo fik lejet mit værelse ud igen 15.07.09, hvorfor jeg hæftede for 1.000 kroner i slid og en ekstra halv husleje. Selvom de i starten havde regnet forkert og jeg måtte påpege dette for dem, fik jeg mit depositum korrekt igen.

Lejerbo tilbageholdte dog 2.000 kroner som en "buffer" ift. varmeregnskabet. I forgårs modtog jeg så endelig dette, og jeg skulle have ca. 300 kroner igen. Problemet ligger i at de har tilbageholdt mit depositum på 2.000 kroner, da varmeregnskabet er målt d. 01.07, og jeg i realiteten har hæftet for husleje frem til d. 15.07. Med andre ord mener Lejerbo at de kan tilbageholde mine 2.000 kroner indtil varmeregnskabet for næste år er opgjort (altså om præcis et år), for at korrigere for en halv huslejes varme/el/vand-forbrug. Dette svarer til ca. 250 kr, men jeg har ikke engang haft nøglerne på dette tidspunkt, så at jeg skulle brugere mere end dette er urealistisk.

Er det virkeligt rimeligt at Lejerbo kan tilbageholde mit depositum i hvad der kommer til at svare til omtrent 15 måneder? Og er det rimeligt at det er så stort et beløb når vi snakker en buffer til at korrigere for 2 ugers husleje?

Jeg vidste godt Lejerbo havde et blakket ry da jeg underskrev, men er alligevel overrasket over deres forretningsform.

VH

Daniel.

Fra Århus
Tilmeldt 10. Sep 08
Indlæg ialt: 250
Skrevet kl. 11:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej!

Ja det lyder jo af lang tid. Jeg ved ikke om du juridisk har lov. Men har du prøvet stille og rolig at snakke med dem om problemet.

Hvis du kan fremlægge fornøden dokumentation for de forskellige datoer du fremfører her i indlæget - altså har du faktisk ikke har haft adgang til boligen i tidsrummet osv., ja så skal det da være en overordentlig stivnakket person, hvis vedkommende ikke kan se rimeligheden i, at de måske blot tilbageholder 500-1000 kroner.

Det er da ulejligheden værd.

Birger

 

Fra København
Tilmeldt 19. Feb 09
Indlæg ialt: 62
Fra  Danish Mind Skrevet kl. 11:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Daniel,

Arh irriterende for dig. 

Du kan uforpligtende spørge hos  Lejernes Landsorganisation - http://www.lejerneslo.dk - de ved ALT om dine rettigheder - og kender sikkert osse firmaet Lejerbo...

Held og lykke

Helle

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)