Jeg har for ca. 1 måned siden oprettet en enkeltmandsvirksomhed. Jeg har oprettet et par firmakontoer, men udover det, har reelt kun fortaget et enkelt indkøb i dette firma.
Men nu er jeg kommet i tvivl om jeg i stedet burde oprette et Aps med det samme. Jeg har selv ca. 50.000,- og låner ca. 75.000,- via et anfordringslån.
Hvis jeg opretter et Aps kan de 75.000,- og for den sags skyld resten af de indskudte penge på nogen måde trækkes skattefrit ud igen, når firmaet giver overskud? I et Aps har jeg forstået at jeg ikke kan have et anfordringslån og at det skal laves med en rente efter makedet. Men hvad betyder dette reelt for mig og udlåner? Jeg kommer til at have et underskud de første måneder.
Har du lyst til at komme med et godt råd? Skal jeg bare holde mig til min enkeltmandsvirksomhed? Med venlig hilsen Trine |
Vi er meget tætte på årsskiftet, hvor de nye kapitalkrav til et ApS kommer til at gælde. Kravet vil da kun være 80.000 kr. Du bør derfor overveje om det kan betale sig at vente med at stifte et ApS indtil den tid.
Du kan ikke trække den indskudte anpartskapital ud skattefrit når der er overskud. Overskud kan tages ud i form af udbytte. Først når du sælger dine anparter eller aps ophører vil du kunne få den indskudte anpartskapital ud skattefrit.