Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Alternativ til AID Online - Open Aid Foundation

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Fra Aarhus
Tilmeldt 22. Jul 08
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 12:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer.

Jeg er den type iværksætter som desværre tit går med en masse gode ideer/projekter i hovedet men aldrig rigtigt får dem bragt ud i verdenen selvom jeg flere gange efterfølgende har kunne se at jeg kunne have lykkedes med projektet. Derfor prøver jeg nu at fremlægge en ide og i synes understående projekt kan holde vand vil jeg prøve at fremlægge ideen lidt mere gennemarbejdet for et par af de danske nødhjælps organisationer.

Men til sagen: Igår gik jeg så lidt og funderede over AID Online sagen som kørte meget på Amino en overgang og tænkte at der måtte være en alternativ måde at skaffe penge til velgørenheden på.

Min tanke er at som aidonline at bruge internet mediet til at skaffe pengene, men frem for rent faktisk at udnytte mediet negativt tænkte jeg at det man tit mangler er at se hvad pengene rent faktisk går til når man donere penge så man ikke føler de bare forsvinder og går til administrative omkostninger og dårlige tv reklamer.

Min tanke var at man kunne stifte en fond kaldt "Open Aid Foundation" med tilhørende "portal" hvor de forskellige nødhjælpsorganisationer kunne tilmelde sig gratis. Tanken var så at de mennesker der var ude i den anden ende skulle inddrage donorerne i deres beslutninger og arbejde så dem der gav pengene rent faktisk kunne se hvad pengene gik til.

Case:

Min far & stedmor har arbejdet som nødhjælpsarbejdere i Nepal i 4år. Min far arbejdede som tømre og hjalp med at starte en produktion op af skolemøbler og rejste rundt og fik leveret de usamlede møbler til skolerne og hjalp dem med at bygge de skoler færdige som mange bare stod med 4 vægge uden tag. Min stedmor arbejdede med handicappede børn.

Min tanke var at man gennem sponsorater (således alt så vidt muligt forblev gratis) kunne have givet dem en bærbar computer samt et digital kamera/video og at de så ugentligt kunne skrive dagbog og ligge billeder/video op på deres side på portalen via internettet. Desuden skulle denne side også indeholder deres budget således at alle kunne følge med i hvordan de brugte pengene. På siden skulle der så også hver uge/måned være mulighed for at donere et beløb og sammen med det beløb afgive en stemme/kommentar for hvilken udvalgt opgave (inden for den overordnede opgave) de skulle tage sig af næste gang.

Dermed ville "Fiktivt Navn" kunne donere x antal kroner til et projekt han direkte selv har valgt og inden for dette projekt selv være med til at bestemme ud fra de muligheder han havde fået hvad synes nødhjælpsarbejderne skulle hjælpe med næste gang. F.eks kunne min far have fået at vide at han havde 3 skoler inden for sit område som manglede nogle forskellige ting. Min far ville så gå på portalen og skrive ugens indlæg om hans arbejde samt ligge billeder/video op af arbejdet og så kigge på hvad brugerne havde valgt han skulle hjælpe med på de 3 forskellige skoler i forhold til de stemmer/penge der var blevet doneret til. Min far ville så næste uge igen tage billeder af det færdige arbejde og skrive tak for hjælpen og evt. udsende det på email sammen med nogle billeder hvis brugeren havde godkendt dette samtidig ville han så give brugeren mulighed for at vælge et nyt projekt og dermed få brugeren til at følge processen fast og måske løbende donere småbeløb.

Denne proces ville skabe en direkte relation til projektet og personerne og dermed inddrage brugeren.

Problemstilling:

Ingen eller for dyr (VSAT) Internet adgang - kunne løses ved at tingene kun blev uploadet et sted i landet ved et hovedkontor f.eks og fragtet via USB key ugentligt.

Større arbejdsmæssige "byrde" for nødhjælpsarbejderne - dog ser jeg også dette som en form for dokumentation for det udførte arbejde og sammenlagt med nogle større rapporter, kunne dette måske danne et godt grundlag for den overordnede dokumentation for projektet for medarbejderen.

Selve fonden:

Min tanke var at fonden der skulle oprettes til projektet skulle være fuldstændig transparent dermed sagt at lige som nødhjælpsarbejderne skulle fonden også gøre deres regnskab (lønninger osv.) direkte tilgængeligt på deres portal og det hele skulle køre som en "non-profit" organisation således at så mange midler som muligt blev frigjort til nødarbejdet som muligt. Måden jeg tænkte det kunne fungere på var at nødhjælpsorganisationerne kunne betale selve lønnen for de udsendt men at selve arbejdet/materialer blev betalt af brugerne direkte til nødhjælpsarbejderne.

Selve portalen:

Min tanke var at portalen skulle have en forside hvor der var udvalgt nogle forskellige projekter med en lille video til som så skulle præsentere brugeren for det givne projekt - en intro om du vil. Desuden skulle side indeholde et stort google kort hvor brugeren kunne finde frem til hvilket projekt i hvilket land han ville støtte. Ud over dette skulle der være en status over dagens donationer og månedens donationer.

Dette var min tanke bare skrevet hurtigt så bær over med stave/slåfejl og alle de grammatiske udskejelser der er. Jeg har ingen økonomiske interesse i dette eller i sinde at tjene nogen penge på det. Jeg tænkte bare det var en god ide hvad siger i? Kan det holde vand?

 

Fra København
Tilmeldt 23. Oct 08
Indlæg ialt: 1165
Fra  Ildsjæl v/ Tommy Krabbe Skrevet kl. 13:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kristian,

Jeg synes altid, at det er prisværdigt, når nogle vil slå en slag for velgørenhedsarbejde. Jeg vil ikke vende tommelfingeren op eller ned for dit projekt, for det skal du selv afgøre.

Men jeg vil anbefale dig at undersøge nødhjælpsorganisationerne lidt nøjere, inden du vurderer at de bruger alle pengene på dårlige tv-reklamer og administration. Der er faktisk mange af dem, der gør ekstremt meget ud af at formidle, hvad pengene går til. Og arbejdet i de velgørende organisationer er ekstremt dårligt lønnet, så det er ikke lønninger, der sluger pengene.

Jeg tror, at det vil være meget svært i praksis, at nødhjælpsarbejderne skal skifte opgave fra gang til gang alt efter, hvad donoren i DK mener er bedst at gøre. Jeg tror nu engang, at det er de udsendte og befolkningen i landet, der bedst kan afgøre, hvad pengene kan bruges til. Så handler det om, at doneren får tillid til, at pengene bliver brugt bedst muligt. Det kan fx kræve lang tid at forhandle med de lokale, når man skal yde hjælp, og hvis man så vender tilbage kort tid efter og siger, at du skal man gøre noget helt andet, vil det blive svært at samarbejde.

Det er selvfølgelig altid rimeligt at holde organistionerne oppe på, at hjælpe skal gå til de nødlidende og ikke til skrivebordsarbejde. Det er Signe, som står bag www.100procenttilbørnene.dk meget opmærksom på. Og i forhold til at støtte meget direkte til den enkelte, så kunne du jo lade dig inspirere af www.myc4.com. Der har været meget kritik af, hvorvidt det kan betale sig som udlåner, men der er vel ingen, der tvivler på, at det er en god ordning for modtageren. Så hvis det blev gjort som ren nødhjælp, er det nok et rigtig godt system. Det kunne du jo overveje.

Håber, at det kunne give dig lidt inspiration til at arbejde videre med. Mine kritikpunkter er ikke for at fjerne dit drive eller motivation, men ment for at give dig fokus og se muligheder.

Glæder mig til at høre mere.

De bedste hilsner

Tommy

Hej med dig :-)

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)