Hej Amino. Nu har jeg fulgt med på sidelinjen i noget tid, og nu er det så blevet min tur til at benytte mig af denne geniale side. Jeg har fået en idé, der grundlæggende er meget enkel. Idéen kom sig af, at jeg stod i byen en dag og tog mig selv i at bestille en kildevand. Men istedet for at sige "en kildevand" sagde jeg "en technobajer", og kom til at tænke på hvad nu hvis man lavede kildevand decideret til diskoteker og bylivet generelt, der hed "Technobajer"? Jeg er klar over den muligvis negative klang "techno" og "vand" har sammen, da det måske vil blive betragtet som en opfordring til at tage stoffer, men samtidig synes jeg det er en meget god "gimmick". Men idéen er altså at levere kildevand under navnet "Technobajer" til diskoteker mm. Det eneste jeg leder efter fra Jeres side er sådan set lidt feedback, om hvad I synes om idéen? Med venlig hilsen Kasper S. P. |
Jeg tror du får svært ved at komme igennem med det, da din målgruppe allerede i dag får leveret deres kildevand gennem deres øl-vandleverandør.
Hvis jeg var diskoteksejer, ville jeg ikke påtage mig ekstra bøvl ved at skulle til at bruge endnu en leverandør, blot fordi der var et andet navn på et basisprodukt. Hvis der ikke er andet der differentierer dig fra konkurrenten end navnet, så har jeg svært ved at se en succes.