Det er arbejdsgiveren der har kontrolforpligtelsen og du skal i princippet kontrollere kilometerstand m.v. i hans bil og hvilken bil(er) han kører i. Derfor er attestation meget vigtig.
Bent - jeg betvivler ikke, at du har ret!
Jeg er dog af det indtryk, at SKAT har slækket på kravene til arbejdsgivernes kontrol - specielt hvad angår kilometerstanden. Den seneste vejledning indeholder da heller ikke noget om kilometerstand.
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=112795&vId=202311&search=kørselsregnskab¤skattefri¤kørselsgodtgørelse
Jeg havde kontakt med SKAT for ganske nylig netop omkring dokumentation af udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse. Mit spørgsmål gik på om kørte KM kunne indrapporteres online - dvs. uden hverken medarbejders eller arbejdsgivers underskrift. Og uden at der er angivet oplysning om, at medarbejderne kører i egen bil. Eneste oplysninger: Dato, antal km, formål.
Svaret var, at det kunne der godt - specielt når der - som mit spørgsmål gik på - var tale om en stor virksomhed med mange ansatte.
Indrømmet - jeg fik et lidt vævende svar - men dog et svar!
PS. Vi har som en ekstra sikkerhed bedt alle, der modtager kørselsgodtgørelse, om at underskrive en erklæring på, at de har egen bil til rådighed i husstanden - og at de omgående skal meddele det, hvis forholdet ændrer sig.