Hej Aminoer Er der nogen her inde der kender til drop shipping? Jeg har nemlig i lang tid søgt efter virksomheder og/eller producenter som vil være interesseret i at indgå en aftale om at levere deres vare direkte til mine kunder, således at jeg ikke behøver at have noget lager selv. Men jeg synes at det er meget svært at finde en seriøs og billig løsning. Og her er det jeg har brug for hjælp. Er der nogen af jer "Aminoer" som kan komme med nogle gode råd og evt. nogle links til virksomheder/leverandør/producenter som har med drop shipping at gøre.? Eller måske der er nogen af jer som godt kunne tænke sig et større salg, ved at lade mig opsætte min egen webshop med jeres produkter og efter salget er sket til mig, så sørge for forsendelsen ud til kunden. Det må da kunne lade sig gøre.? Hilsen Willer |
Hej Willer
Jeg er ved at undersøge dropshipping i forbindelse med en ny hjemmeside, da jeg heller ikke bryder mig om ligge inde med lager. Begrebet er dog meget lidt kendt herhjemme, og jeg tror du får svært ved at finde leverandører der reklamerer med at de dropshipper. Derfor får du svært ved at finde links med mere til danske dropshippere. Istedet vil jeg råde dig til at finde 2-3 varetyper og endnu flere mulige leverandører som du mener egner sig til konceptet.
Inden du vælger leverandør skal du sætte dig i deres sted og vurdere hvorfor dropshipping for dig vil være en fordel for deres forretning.
På Plussiden:
+ Øget omsætning
+ Evt. bedre fokus på Internettet som salgskanal
På Minussiden:
- Fald i deres egen omsætning til slutkunder (du bliver konkurrent)
- Øget administration og flere arbejdsgange
- Evt. risiko for dårlig omtale/markedsføring af en producents varemærke.
Den optimale leverandør er således enten en der ikke selv sælger over Internettet, eller på et marked hvor der i forvejen er høj konkurrece om at sælge de pågældende varer. Leverandøren skal også helst have eksisterende arbejdsgange hvor de pakker og forsender varer i små ordrer som postforsendelser. Dette vil sikre at de ikke skal lave så meget om i deres arbejdsgange. Ofte skal der blot et andet afsendermærkat på pakken. Sidst men ikke mindst, hvis din hjemmeside kan sættes i forbindelse med leverandøren og de værner om deres varemærke, skal du overbevise dem om at du vil arbejde for at værne om dette varemærke. Hvis du er parat til at holde dig til vejledende udsalgspriser vil dette være et plus at nævne, da leverandøren ellers kan få problemer med de øvrige forhandlere med butikker.
"Men jeg synes at det er meget svært at finde en seriøs og billig løsning."
Hvad mener du med dette? Et CMS / eCommerce system der kan håndtere dropshipping eller? Man kan jo ikke rigtig snakke om en "billig" dropshippingaftale med en leverandør, kun om kommisionsbeløbene er attraktive eller ej.
/Jesper