Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Blandede spørgsmål - kan du svare på bare ét?

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 15:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Amino'er.

Jeg er den seneste måned kommet et stort skridt videre mod at starte min virksomhed, men på trods af at have spenderet utallige timer med at læse, undersøge osv., sidder jeg stadig med et par spørgsmål/problemstillinger jeg mangler svar på. Fremfor at oprette og spamme forummet med adskillige spørgsmål i hver deres tråd, har jeg i stedet valgt at stille dem alle i én, selvom de ikke nødvendigvis hører ind under samme kategori. Har du den fornødne viden og tid til at svare på bare et enkelt spørgsmål, så vil det være utrolig værdsat.

1a - Køb af internet domæne(r):

Jeg har fundet navnet til min virksomhed og mod alle odds er det, på trods af at være kort og præcist, ledigt under alle domæner. Jeg vil gerne have det som .com, men det er samtidig min plan at starte op i flere lande på sigt. Al tekst på siden skal dog være på det respektive nationale sprog og jeg vil helst undgå at have en masse forskellige flag der linker til de forskellige sider, men ønsker i stedet at kunden skal komme direkte ind på den side med det sprog der er relevant for dem.

Jeg har set eksempler på en del virksomheder der bruger .com, men hvor du som dansker automatisk bliver ledt ind på eksempelvis www.navn.com/dk, selvom du kun skriver www.navn.com. Jeg aner intet om hvordan det fungerer i praksis, hvordan hjemmesiden regner ud hvilket land man sidder i osv., ved blot at det kan lade sig gøre.

Spørgsmålet er så: Hvis jeg gerne vil have min hjemmeside til at fungere sådan, skal jeg så blot købe .com domænet, eller også eksempelvis .dk, .se, .de osv? Dvs. alle de underdomæner jeg ønsker at .com domænet skal lede ind på?

1b - At trække udgifter fra til køb af domæne:

Jeg føler mig som nævnt rimelig heldig over at det navn jeg ønsker er ledigt alle steder. Og i den forbindelse kan jeg selvfølgelig ikke undgå at være lidt nervøs over om det pludselig er væk, da jeg allerede har udtænkt et (synes jeg selv) super godt logo, slogan etc. der bygger på dette navn. Derfor ville jeg faktisk helst have købt og sikret mig nævnte domæne i går.

Hvis det dog forholder sig sådan med spørgsmål 1a, at jeg skal købe alle underdomæner også, så bliver det en forholdsvis dyr affære. Derfor vil jeg i så fald gerne være sikker på at kunne trække det fra. Spørgsmålet er så: Kan det overhovedet lade sig gøre at trække det fra, hvis jeg har købt domænerne inden firmaets opstart/registrering? Synes at jeg har hørt at det kan være ret svært at argumentere for at noget der er indkøbt før opstart, efterfølgende kan trækkes fra? 

2 - At trække udgifter til advokat fra:

Jeg har taget kontakt til en advokat der skal rådgive mig omkring opstart, i særdeleshed i forbindelse med valg af virksomhedsform etc., da der kommer til at ske en masse på tværs af grænser, der gør mig usikker på hvilken form der er bedst.

Denne udgift vil jeg selvfølgelig også meget gerne kunne trække fra i sidste ende, men når vedkommende skal rådgive mig omkring valg af evt. selvskabsform osv., giver det jo nærmest sig selv at det er rådgivning der finder sted før selve etableringen. Så spørgsmålet er principielt det samme som 1b: Kan det lade sig gøre at trække dette fra, når udgiften har fundet sted før etableringen?

3 - At bruge flash vs. SEO:

Jeg har ved gennemlæsning af diverse tråde herinde, kunnet forstå at flash og SEO er en forholdsvis dårlig kombination? I forbindelse med ovennævnte logo ønsker jeg dog virkelig at bruge en form for animation (flash f.eks., ved ikke om der findes bedre alternativer?), da det jeg ønsker animeret har stærk sammenhæng med virksomhedens slogan og "identitet" og derfor ikke bare er "ligegyldigt gejl".

Det skal dog ikke være noget der kører om og om igen, men blot noget kunden ser en enkelt gang når de kommer ind på siden. Derefter skal logoet være statisk. Kan det eksempelvis lade sig gøre at lave en introside, der viser denne animation, hvorefter siden automatisk skifter til den egentlige forside/hovedside? Og vil det i så fald så stadig være et problem i forhold til SEO? Er der andre/bedre løsninger, eller kan det slet og ret ikke lade sig gøre uden at gå på kompromis med SEO?

4 - Den bedste løsning vedr. logistik:

Det jeg ønsker at handle med er bøger. Jeg har kunnet forstå ved henvendelse til bla. DBK, at det fungerer på den måde at man som boghandler køber hos dem hver gang man har fået en ordre. Det er jo en god nyhed, set i lyset af at jeg så ikke som nyopstartet (med lille kapital) skal ud og investere i et kæmpe varelager. Jeg køber først når kunden har købt hos mig.

Der hvor det giver mig grå hår i hovedet, er hvordan pokker jeg så løser dette bedst rent logistik mæssigt? For når jeg køber hos DBK f.eks., så sender de varen til mig (mit firma, eller andet firma hvortil jeg har udliciteret logistik/forsendelse). Jeg forhørte mig om hvorvidt det kunne lade sig gøre at de videresendte direkte til slutkunden, men svaret var at det ikke var normal procedure. Der kunne evt. laves en særaftale hvis man blev "stor nok", men det hjælper mig jo ikke til at begynde med.

Havde jeg nu boet i DK (hvilket jeg gør i skrivende stund, men ikke ret mange måneder længere), havde de jo nemt kunne sende det til mig, hvorefter jeg i første omgang sagtens selv kunne stå for at pakke/forsende og dermed spare lidt på udgifterne. Men inden året er omme vil jeg være bosat i Sverige og hvis de først skal hen og sende det til mig i Sverige, hvorefter jeg skal sende det tilbage til kunden i Danmark, så er det jo både dyrt og tidskrævende. Jeg vil jo gerne kunne tilbyde levering der er rimelig i forhold til både pris og leveringstid (maks 2-3 dage).

Jeg har kigget på logistik firmaer som eksempelvis GDC, som jeg indtil videre kun har hørt omtalt positivt. Men spørgsmålet er om dette er den bedste løsning? Det virker jo på en måde lidt absurd hvis jeg til at starte med kun sælger eksempelvis 10 bøger per dag. Så skal de sendes fra DBK (der i forvejen har fået dem tilsendt fra forlagene) til GDC, som så skal sende dem videre til mine kunder. Det virker bare som mange led og meget besvær for noget der "burde være så enkelt"?

Det ultimative ville vel i sidste ende være at opkøbe et lager, have det hos f.eks. GDC, der så tog sig af ordrer, pakning og forsendelse. I særdeleshed i forhold til leveringstid, da jeg så ville "spare" det første led og den første forsendelse. Men med min startkapital er det ikke en mulighed. 

Så spørgsmålet er: Er der andre af jer der har stået med lignende logistik mæssige udfordringer og som har fundet et bedre alternativ? Det oplagte ville selvfølgelig være at spørge andre internet boghandlere til råds, men det der er så træls/frustrerende ved at starte op og have en masse spørgsmål, er jo netop at dem du har aller mest brug for at stille disse spørgsmål til, er fremtidige konkurrenter der derfor meget sjældent (og sikkert med god grund) ønsker at hjælpe dig på nogen måde.

Ønsker alle en dejlig dag og siger på forhånd mange tak til alle der måtte være behjælpelige med at opklare ovenstående.

De bedste hilsner

Amaris

Fra Hellerup
Tilmeldt 11. Apr 06
Indlæg ialt: 3722
Fra  CloudSprout Skrevet kl. 16:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amaris

Ad 1) Hvis jeg var dig ville jeg nok købe dem med de mest oplagte lande endelser, primært fordi de sagtens kan blive gode at havde senere! Dog ville jeg følgelig ikke lade domæne indkøb ruinerer mig, hvis jeg var i dine sko.

Ad 2) Jeg er ikke revisor, men det ville jeg tro, du kan jo bare bestemme at du har starte firma fra idag. Men her må klogere hoveder nok træde til!

Ad 3) Nu kender jeg ikke din forretningsplan, men umiddelbart ville jeg holde mig fra Flash, det ligner at du vil lave en webshop, og her synes jeg generelt at Flash klarer sig rigtigt dårligt. Du kan evt. søge på Amino, om flash, webshop og seo emnet har været oppe at vende før.

Ad 4) Hvis jeg var dig, ville jeg finde en billig stråmand i DK, f.eks. en gymnasie eller lign. og så skalerer min logistik løsning, efterhånden som antallet af ordre stiger. Stol på mig, det er ikke her dine bekymringer og indsats, bør være i starten!

Håber du kan bruge det til noget ? og så må du havde god vind herfra :-)

Fra Aabenraa
Tilmeldt 6. Aug 09
Indlæg ialt: 29
Skrevet kl. 16:21
Hvor mange stjerner giver du? :

1a.

Du kan sagtens nøjes med .com navnet hvis du laver siden så den tjekker på hvor folk kommer fra , men jeg vil da anbefale at køb de domains du måsjke kan få brug for i fremtiden , mange kunder vil nok også skrive .dk (hvis de er fra danmark osv.)

1b

Ja men det er noget med en tidsfrist på hvor længe før firma start man kan købe ting (her domainer) og så stadigvæk trække moms fra , jeg kan ikke lige huske hvor lang tid det er.

de andre kan jeg ikke lige hjælpe med

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 16:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Amaris Charvell:
Kan det overhovedet lade sig gøre at trække det fra, hvis jeg har købt domænerne inden firmaets opstart/registrering? Synes at jeg har hørt at det kan være ret svært at argumentere for at noget der er indkøbt før opstart, efterfølgende kan trækkes fra? 

Når vi alene taler køb af domæner vil det næppe give anledning til problemer hos SKAT.

Amaris Charvell:
Jeg har taget kontakt til en advokat der skal rådgive mig omkring opstart, i særdeleshed i forbindelse med valg af virksomhedsform etc., da der kommer til at ske en masse på tværs af grænser, der gør mig usikker på hvilken form der er bedst.

JA, Ligningslovens § 8 J giver mulighed for at fratrække de udgifter, du har i forbindelse med etableringen af virksomheden, det kan for eksempel være advokat- og revisorhonorarer, eventuelle gebyrer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen m.m.. Dukan du trække beløbet fra i det år, hvor du etablerer virksomheden.

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 16:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Guezz:
Ja men det er noget med en tidsfrist på hvor længe før firma start man kan købe ting (her domainer) og så stadigvæk trække moms fra , jeg kan ikke lige huske hvor lang tid det er.

Der er ingen tidsfrist. Enten er du momsregistreret og kan fratrække momsen eller også er du ikke momsregistreret og kan således ikke fratrække momsen.

En anden ting er så, at SKAT i vid udstrækning er fleksible omkring dette og anderkender momsfradrag fra en periode op til man bliver momsregistreret. Den fris afhænger alene af velvilligheden hos den enkelte medarbejder hos SKAT.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 08:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Tusind tak for svarene Lundsby, Guezz og Henrik Krogh. I så fald skynder jeg mig bare at købe de domæner. I sidste ende ville det jo alligevel være langt mere ærgerligt at miste dem, selv hvis det ikke kunne trækkes fra.

I den forbindelse kan jeg så måske indskyde et lille ekstra spørgsmål: Er der nogle sider der er bedre at købe dem fra end andre? Altså når vi udelukkende taler domæneregistrering og ikke hosting. Har kun købt et domæne tidligere og det var hos DanDomain. Dem har jeg været ganske tilfreds med, men har på den anden side ikke den store forstand på det, så måske findes der noget der er mere anbefalelsesværdigt end andet?

Henrik Krogh:
JA, Ligningslovens § 8 J giver mulighed for at fratrække de udgifter, du har i forbindelse med etableringen af virksomheden, det kan for eksempel være advokat- og revisorhonorarer, eventuelle gebyrer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen m.m.. Dukan du trække beløbet fra i det år, hvor du etablerer virksomheden.

Super, tak for info Henrik. I så fald kan jeg jo så også roligt gå videre med advokaten.

Lundsby:
Ad 4) Hvis jeg var dig, ville jeg finde en billig stråmand i DK, f.eks. en gymnasie eller lign. og så skalerer min logistik løsning, efterhånden som antallet af ordre stiger. Stol på mig, det er ikke her dine bekymringer og indsats, bør være i starten!

Dette kunne jeg rigtig godt tænke mig at få uddybet hvis du gider. Er ikke helt sikker på at jeg forstår hvad du mener nemlig. Går ikke ud fra at gymnasierne gider at lege pakkecentral/distributionscenter for mig? Er sådan set helt enig med dig i at det ikke burde være det man bekymrede sig om og brugte sin energi på, men rent praktisk er det faktisk den største "problem" for mig lige nu, at finde ud af hvordan jeg skal få det til at fungere på den mest optimale måde og det er derfor at det frustrerer mig lidt.

Lundsby:
Ad 3) Nu kender jeg ikke din forretningsplan, men umiddelbart ville jeg holde mig fra Flash, det ligner at du vil lave en webshop, og her synes jeg generelt at Flash klarer sig rigtigt dårligt. Du kan evt. søge på Amino, om flash, webshop og seo emnet har været oppe at vende før.

Det er lige nøjagtig en webshop jeg ønsker ja. Jeg har forsøgt mig med at søge på emnet herinde, men blev ikke voldsomt meget klogere i forhold til det jeg specifikt ønsker at bruge det til. Blev blot opmærksom på at nogen havde nævnt at det fungerede dårligt sammen med SEO.

Men hvad så hvis man eksempelvis laver det som en .GIF i stedet og bare sørger for at den ikke looper? Jeg er personligt græsk/katolsk i forhold til om det hedder flash eller gif, bare jeg kan få det animeret og det kun kører en enkelt gang. Ville det have samme negative effekt i forhold til SEO?

De bedste hilsner

Amaris

Fra Hadsten
Tilmeldt 29. Jan 09
Indlæg ialt: 4778
Fra  Nielco IT OnlineSynlighed.dk Skrevet kl. 09:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Amaris Charvell:

I den forbindelse kan jeg så måske indskyde et lille ekstra spørgsmål: Er der nogle sider der er bedre at købe dem fra end andre? Altså når vi udelukkende taler domæneregistrering og ikke hosting. Har kun købt et domæne tidligere og det var hos DanDomain. Dem har jeg været ganske tilfreds med, men har på den anden side ikke den store forstand på det, så måske findes der noget der er mere anbefalelsesværdigt end andet?

Hej Smile
Jeg kan varmt anbefale GratisDNS.
Du kan der bestille dine domæner, uanset om det er .com, .dk eller andet.

De bedste hilsner

John Nielsen
Nielco IT

OnlineSynlighed.dk | Søgemaskineoptimering (SEO), Google Ads, Facebook Annoncering og Online Reputation Management.
Kontakt os på mail@onlinesynlighed.dk eller telefon +45 70 13 63 23
Jeg er partner i UlovligKopiering.dk, der hjælper virksomheder, som får kopieret online indhold.
Find mig på LinkedIn

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 09:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej John.

Tak for tippet. Jeg har lige været inde og kigge hos GratisDNS og det ser umiddelbart fint ud og er faktisk billigere end eksempelvis DanDomain. Hos DanDomain kan du dog f.eks. se prisen på årsafgift, hvor mange år forud der evt. forudfaktureres osv. Det synes jeg ikke at jeg kan finde noget om nogen steder på GratisDNS' side?

De bedste hilsner

Amaris

Tilmeldt 27. Apr 07
Indlæg ialt: 6988
Fra  MobilTjek Skrevet kl. 09:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Amaris Charvell:

Jeg har fundet navnet til min virksomhed og mod alle odds er det, på trods af at være kort og præcist, ledigt under alle domæner. Jeg vil gerne have det som .com, men det er samtidig min plan at starte op i flere lande på sigt. Al tekst på siden skal dog være på det respektive nationale sprog og jeg vil helst undgå at have en masse forskellige flag der linker til de forskellige sider, men ønsker i stedet at kunden skal komme direkte ind på den side med det sprog der er relevant for dem.

Du behøver jo ikke ligefrem en masse flag, det kan jo klares med en dropdown menu der f.eks. hedder vælg sprog. Det vil jeg også anbefale under alle omstændigheder for det er ikke 100% sikkert at en tysker lander på den tyske side osv.

Det kunne også være at der sad en dansk kunde i Japan som gerne ville ind på den danske side Smile

Sammenlign mobilpriser med eller uden abonnement

Fra Hadsten
Tilmeldt 29. Jan 09
Indlæg ialt: 4778
Fra  Nielco IT OnlineSynlighed.dk Skrevet kl. 10:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Amaris Charvell:

Hej John.

Tak for tippet. Jeg har lige været inde og kigge hos GratisDNS og det ser umiddelbart fint ud og er faktisk billigere end eksempelvis DanDomain. Hos DanDomain kan du dog f.eks. se prisen på årsafgift, hvor mange år forud der evt. forudfaktureres osv. Det synes jeg ikke at jeg kan finde noget om nogen steder på GratisDNS' side?

De bedste hilsner

Amaris

Hej Smile

Prisen ved bestilling / registrering af domæner via GratisDNS er pr. år og inderholder ikke pris for hosting.

Der forudfaktureres således for et år ad gangen.