Efter at have søgt, fundet og læst en del om rettigheder til billeder, så er jeg stadig ikke helt tilfreds med hvad jeg kan læse mig frem til.
Vi har i øjeblikket gang i opstart af en virksomhed, som vil sælge hårprodukter. Vi importerer dem fra England og USA og sælger videre med en smule avance, mit spørgsmål er dog rettet mod markedsføringen, og hjemmesiden... Og, nu kommer det frygtede ord så: rettigheder! Hvem har rettighederne til billeder af eksempelvis et redken produkt? Er det redken som vi skal kontakte for at få lov at bruge billeder af deres produkter på vores side, eller er det fotografen, hjemmesiden hvor vi finder det fra eller hvordan? Efter at have læst paragraffer, indlæg og andet, så synes jeg ikke rigtig at jeg kan afkode et entydigt svar.
- Spørgsmålet lyder i alt sin enkelthed: Hvem skal jeg bede om lov, til at bruge produktbilleder? |
Uden at være 100% sikker, vil jeg gætte på, at det er Redken som ejer retten til billedet som det er med kunstværker.
Med kreative og kunstneriske værker gælder det, at når værket det centrale motiv af et billede, er det værkets ophavsret som også er gældende for billedet. F.eks. må man ikke tage et billede af Den Lille Havfrue og sælge det som postkort eller på anden måde at bruge det kommercielt uden at have fået lov af kunstnerens efterladte. Det kan selvfølgelig være, at der er undtagelser, når du har fået tilladelse til at sælge produktet.