Dato: 20-08-2006 21:19:14
Forfatter: Redsox
erfaring ''med''... nej, men
er der nogen byggesagskyndige i denne tråd der kan svare mig på følgende:
I en privat byggesag har vi modtaget en kontrakt fra en entreprenør. Her står at vi som bygherre skal tegne en all-risk forsikring (med deres egne ord: Den dækker alle tænkelige uheld under hele byggeperioden inkl. tyveri af materialer.).
I min verden burde det være os som bygherre der forlanger fra vores entreprenør at han er forsikret?
Han laver kontrakten, så han har alle muligheder for at styre slagets gang hvad dette angår... fordi vi er private, og i sagens natur ikke lige kan præstere en standardkontrakt.
Hvad gør vi her?
Den er god nok, selvom det - også for mig at se - virker mere logisk at entreprenøren står for forsikringerne. I kan aftale at entreprenøren står for entrepriseforsikringen, men det er ikke normal praksis. Rent juridisk er AB 92 gældende, medmindre I indgår en aftale på andre vilkår.
AB 92, § 8:
" Bygherren tegner og betaler sædvanlig brand- og stormskadeforsikring fra arbejdets påbegyndelse, indtil mangler, der er påvist ved afleveringen, er afhjulpet. På entreprenørens anmodning skal denne og eventuelle underentreprenører medtages som sikrede på forsikringspolicen. Forsikringen skal omfatte samtlige entreprenørers arbejde på den bygning eller det anlæg, entrepriseaftalen vedrører. Ved om- eller tilbygning skal forsikringen dække skade på arbejdet samt på den bygning eller det anlæg, der er genstand for om- eller tilbygning.
Stk. 2. Offentlige bygherrer kan kræve sig stillet som selvforsikrer.
Stk. 3. Entreprenøren og eventuelle underentreprenører skal have sædvanlig ansvarsforsikring for skader, for hvilke der er ansvar efter dansk rets almindelige regler. Entreprenøren skal på anmodning dokumentere, at forsikringen er i kraft. "
Entreprenørens krav til en "all risk forsikring" er hans/deres egne krav til aftalen.
I øvrigt: Jeg vil anbefale, at du får en advokat til at gennemgå entreprisekontrakten, inden du skriver under. Selvfølgelig en advokat med forstand på entreprisekontrakter.