Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Nu sker det....

Side 3 ud af 5 (44 indlæg)
Fra Skive
Tilmeldt 9. Nov 08
Indlæg ialt: 165
Skrevet kl. 22:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Klart nok, men medierne smider rigtigt meget benzin på bålet....

Flere af vores leverandører er knækket, mange "konkulegaer" er i alvorlige problemer. Vi har gennemgået firmaets tal endnu en gang og omstrukturere. Det er med at holde tungen lige i munden...

Vil tro (egen regning) at vi skal på den anden side af jul, før det bliver bare lidt sjovt igen!

Luise

Tilmeldt 7. Aug 05
Indlæg ialt: 415
Skrevet kl. 23:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Helle, jeg føler virkelig med dig. Jeg har haft adskillige off-dage mht. min egen forretning og jeg kan hoppe og ned, men det hjælper ikke en dyt på salget. De første 2 måneder af året, slog jeg omsætningsrekord, men så var festen også slut. Jeg er løbet tør for idéer og er (som Mikkel også nævner) kastet mig over noget andet. Det er efterhånden ikke længere sjovt at se en tom ordreindgang. Det betyder dog ikke, at jeg er nødt til at stoppe min forretning, da jeg ikke har store omkostninger. Men produktionen stopper for i år og andre ting rører sig.

Jeg synes dog ikke, at forbrugskrisen er medieskabt; festen er bare slut. Hvor folk før lavede det ene store lån efter det andet og forbrugte over evne, ja, så sidder de med regningen nu. Og det er åbenbart langt flere end jeg havde regnet med. Tænk, at de fleste børnefamilier nu er så meget på røven, at der skal spares alle vegne. Men det må være sådan det er. Jeg nåede så ikke selv at deltage i den store forbrugsfest og så må jeg se sådan på det, at det belønnes jeg for nu.

Iøvrigt har jeg i de sidste år rystet på hovedet over, når der IGEN kom en ny børnetøjsbutik. Det eneste der skiller sig ud, er at nu begynder de også at sælge tøj til børn over 7-8 år. Det havde jeg efterlyst længe. Det er så bare for sent nu for mange og her skilles fårene fra bukkene.

Alt i alt...hvis du og Luise mangler en tredje kvinde til rødvinen, så er jeg med Confused

Fra Grenaa
Tilmeldt 1. Apr 07
Indlæg ialt: 516
Fra  Skiftselv din hvidevarer butik på nettet Skrevet kl. 23:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Martin Thorborg:
Det bliver et blodbad

Nu kan det godt være debatten drejer lidt, men at regeringen i første omgang udsatte A-skatten og momsen er for mig ubegribeligt, jeg siger ikke jeg kunne komme med et bedre forslag til hvordan man kunne hjælpe de ellers sunde virksomheder igennem denne krise, men ved at udsætte A- skatten og momsen, tilsidesatte regeringen i mine øjne lidt markedsudviklingen, da mange af de virksomheder som ikke har formået at drive en sund virksomhed ”i de gode tider” nu fik et halvt år mere til at køre helt af sporet, og måske være med til at hive ellers sunde virksomheder ud i yderligere finansielle problemer, ved deres evt. kommende konkurs eller med den lidt ”hjernedøde” strategi om bare at sælge for at få likviditet på kontoen uden ellers at se på avancen som mener bla house of kids omtaler. Så JA det bliver et blod rødt bad.  Og selv om det lyder hårdt, er det i mine øjne en nødvendighed for at komme videre og få skabt et sundt stabilt marked. Men lur mig om ikke der kommer en redning V 2.0 som udsætter det uundgåelige lidt endnu. 

Bruger du for meget tid på dit lager? Se Smartpack.dk

Fra Eden
Tilmeldt 21. Jun 07
Indlæg ialt: 667
Skrevet kl. 23:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Martin René Mortensen:

Martin Thorborg:
Det bliver et blodbad

Nu kan det godt være debatten drejer lidt, men at regeringen i første omgang udsatte A-skatten og momsen er for mig ubegribeligt, jeg siger ikke jeg kunne komme med et bedre forslag til hvordan man kunne hjælpe de ellers sunde virksomheder igennem denne krise,

Jeg synes det var et meget intelligent træk.

Martin René Mortensen:
men ved at udsætte A- skatten og momsen, tilsidesatte regeringen i mine øjne lidt markedsudviklingen, da mange af de virksomheder som ikke har formået at drive en sund virksomhed ”i de gode tider” nu fik et halvt år mere til at køre helt af sporet, og måske være med til at hive ellers sunde virksomheder ud i yderligere finansielle problemer, ved deres evt. kommende konkurs eller med den lidt ”hjernedøde” strategi om bare at sælge for at få likviditet på kontoen uden ellers at se på avancen som mener bla house of kids omtaler.

Vi er uenige i alt. Du mener det er bedre nye iværksættervirksomheder går ned mens gamle kapitalstærke skal overleve. De sunde virksomheder får også en udsættelse af skat og moms, så jeg kan ikke se hvordan de skulle bukke under for at andre får en udsættelse. Hele den strategi du kalder "hjernedød" er jo at sætte gang i forbrug og handel - ikke på den idiotiske "alt i grønne jobs" eller "alt i offentligt forbrug" - men ved at stimulere de virksomheder der findes i forvejen.

Jeg er enig i Mikkels indlæg. Hvad angår House of Kids, så er Helle måske vidne til at konkurrenterne trækker sig med brandudslag for at minimere deres tab. "De" har fulgt Mikkels råd. Det er naturligvis surt, men rent samfundsøkonomisk kan jeg ikke se der skulle være en afvejning i at straffe "taberne" hårdest muligt.

Martin René Mortensen:
Så JA det bliver et blod rødt bad.  Og selv om det lyder hårdt, er det i mine øjne en nødvendighed for at komme videre og få skabt et sundt stabilt marked. Men lur mig om ikke der kommer en redning V 2.0 som udsætter det uundgåelige lidt endnu. 

Ja, det må vi håbe (og støtte)

Fra Padborg, Sønderjylland
Tilmeldt 31. May 06
Indlæg ialt: 702
Skrevet kl. 23:28
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Helle, -du skal nok overleve hvis det er det, som du vil.. Du er en leader og selvom vi 2 er startet op næsten på samme tid, så er jeg en follower (forhåbentlig på den gode måde:o)) Dvs. du sætter på en måde standarden og hvis du "tør" feks. at indføre fragt på alle ordre, så tør sådan en som mig også.. På den måde har du nok overtaget det gamle Trendybabys stilling på markedet og det kan selvfølgelig være hårdt til tider, men som konkurrent og kollega har du min allerstørste respekt Yes.

Hvis du vælger at kaste håndklædet i ringen, så forstår jeg der såmænd også godt, for det var jo unægteligt sjovere at lave noget, som rigtigt gav fortjeneste efter det enorme antal arbejdstimer, som man lægger i denne her branche.

En ting, som dog er guld værd og som jeg varmt kan anbefale er at få dig en bestyrelse (har du måske allerede, men så til alle andre). Jeg har selv fået sammensat en sådan sammen med min mands firma. Det er nogle dygtige folk, som kan lidt af hvert og vi mødes hvert kvartal og gennemgår virksomheden. Det har totalt vendt min tankegang og indstillng til rigtig mange ting og de har været en aktiv medspiller her midt i krisen og det har været rigtig fedt at kunne bruge deres skuldre og erfaring. En af de ting, som de har rådet mig til er at få skåret min kassekredit kraftigt ned.. Det lyder jo let nok Indifferent men egentlig var det ikke så svært endda.. Jeg har selvfølgelig måtte skære ned og styre mine indkøb benhårdt og alle poster er blevet gennemgået, og det har bevirket at der er nu er skåret en ordentlig luns af kassekrediten. Det har jeg det rigtig godt med, da jeg nu ved at jeg nok skal overleve en krise.. Jeg var selvfølgelig lidt nervøs over hvad kunderne ville sige til det mindre udvalg, men jeg har faktisk fået en del flere kunder og salget er steget i forhold til sidste år, -så alle tvivl kunne dermed begraves.. Hvilket et af bestyrelses medlemmerne faktisk forudsagde.

Mine kunder syntes ikke at være berørt økonomisk af krisen, men angsten for at den SKAL ramme lurer og derfor køber de ikke så meget på impuls, som de gjorde tidligere.. Det samme gør sig jo så også gældende for mig selv.. Så et eller andet sted, så er den der, - Frygten. -Og vi skal nok forbi 2009, før vi kan se en effekt. - Og jeg håber at der vil vise sig en effekt og at der vil blive luget ud, -for det har jo været helt vanvittigt.. Jeg syntes jo egentlig at den største krise var for et år siden, hvor alle startede op med børnetøj og nærmest smed om sig med rabatter, gratis fragt osv. var mere hajfyldt farvand end nu, -og det kan da kun blive bedre når flere må lukke(sorry). Så det gælder om at hænge på og have en sund og god forretning, så tror jeg nok at det skal gå..

Sov på det og i morgen er der atter en dag og der må solen absolut skinne igen :o)

Mange hilsner

Majbrit - Christobel

Børnetøj fra Christobel

 

Fra Sorø
Tilmeldt 21. Jun 06
Indlæg ialt: 1867
Fra  joma company Skrevet kl. 23:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Martin!

Det er jo alligevel helt utroligt det vi ser ske - nationaløkonomisk er det jo et virkeligt et stort problem - er markedskræfterne sat ud af spil?

Er det kapitalismens forfald vi ser ?

Eller er det bare resultatet af grådighed i pyramidernes top "bank organisationer "  og andre af samme slags - det er i hvert tilfælde ikke den gennemsnitlige indkomst modtager der skaber disse problemer - måske vi skulle vedtage at al debat om dette burde høre til i mlm kategorien - så har du og dine supportere jo fået også dette problem af vejen - og så kan man fortsætte sin grådighed !! 

Jow - det er ikke nemt i disse tider, at dyrke sin kapital - vel  - det er lidt irriterende at miste så store pengemængder på aktiekursfald syntes jeg syntes du ik ?

Måske man skulle begynde at arbejde og tjene penge på at skabe værdier og ikke aktiekurs-spekulation alene ! Nå men jeg har jo min business som køre stille og roligt så - What so??

Ja jeg mener nu ikke at blodbadet bliver noget problem for andre end de med storkapital - det er jo bare den der arbejder ik ?Beer

mvh john sommer
Star|Iværksætter med Network Marketing - JOMA Company|Star
|se: Om mig i min Amino-profil|Star

Fra Grenaa
Tilmeldt 1. Apr 07
Indlæg ialt: 516
Fra  Skiftselv din hvidevarer butik på nettet Skrevet kl. 23:50
Hvor mange stjerner giver du? :

udvikler:
Vi er uenige i alt

Ja politik og meninger er der mange af og ikke alle er enige. Selvfølgelig er alt ikke firkantet eller sort og hvidt og hvis løsningen omkring moms og skat har hjulpet nogle nye iværksætter på vej er det jo dejligt, dog frygter jeg altså meget konsekvensen og følgerne når den udsatte moms og skat skal inddrives igen ved de usunde forretninger(med usunde menes ikke kun nye iværksættere), for du må vel også kunne se de fare signaler denne strategi også medføre, hvis ikke den øgede kredit forvaltes med respekt og rettidig omhu.   

udvikler:
at sætte gang i forbrug og handel - ikke på den idiotiske "alt i grønne jobs" eller "alt i offentligt forbrug" - men ved at stimulere de virksomheder der findes i forvejen.
- jep og her kan jeg kun give dig ret, men tror den valgte metode giver et meget  kraftigt bagslag :-) og som jeg sagde har jeg ikke et bedre forslag til hvordan man kunne styrke dette, men den check som er på vej ind ad døren er nok mere min kop the

 


Bruger du for meget tid på dit lager? Se Smartpack.dk

Fra DK- Struer
Tilmeldt 26. Dec 06
Indlæg ialt: 2831
Fra  Ifindu.dk Skrevet kl. 23:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Helle - houseofkids.dk:

Hej cpu

Jeg giver helt ret i at selve forbrugskrisen er medieskabt. Nu har jeg i 10 år præsteret at komme i minus på min lønkonto et par dage før den første - men i årets første to måneder stod den sgu i plus.... ???? til stor forundring.... selv om jeg nægter at lade mig påvirke - så må jeg jo have blevet det alligevel uden jeg vidste af det Surprise

Men at selve finanskrisen er over-rated og medieskabt.... det er jeg ikke enig i :·)

Mange hilsener Helle

 

Ja mine ord - såmænd - jeg var bare ikke god nok til at formulere det

I mine øjne er finanskrisen et udslag af aktiernes himmelflugt, er stoppet og på vej ned på et fornuftigt niveau, der afspejler virksomhedernes reelle værdi, så er der selvfølgelig det faktum at mange små privatinvestorer der forsøger sig som aktiespekulanter der forvrænger aktiemarkedet med hurtige handler ind og ud. Men i bund og grund er det igen blot bankerne der i et forsøg på at tjene penge både på opgang og nedgang, har bluffet sig til nogle gode "pots" og nu sidder tilbage med nogle rigtige dårlige kort, uden at ville tage ansvaret for det.

Men finansemperierne i form af bankerne får jo hjælp så snart deres overskud går ned i nærheden af en milliard -
Bankerne er i mine øjne de virkelige skurke i dette vanvid,
Det seneste jeg hørte i dag med et ½ øre i radioen var nogle obligationseventyr de havde udbudt med GARANTI
hvor garanterne så var forsvundet efterfølgende, og alle der var hoppet på vognen jo så måtte stå med tabet.
Bankerne havde så i den forbindelse blot fungeret som sælger, med fed provision.
Så læren må være at undgå banker, men få investeringen på plads med seriøse samarbejdspartnere, som måske ovenikøbet vil deltage virksomhedens vækst som f.eks. business-angels. Men de hænger jo ikke på træerne - desværre - og slet ikke lige nu.

Så længe bank-bestyrelserne får lov til at være hellige køer i vores samfund, kan vi andre 99.99% fortsætte med at være 2. rangsborgere og betale for oprydningen af deres fester.

Det er lidt sjovt at nyhederne hver dag bringer indslag omkring aktieudviklingen på børsen? hvorfor har vi den?
Det er med til at vores billede af hvad der er vigtigt forvrænges,
Så skal vi jo også holde øje med råolieprisen, flæskeprisen, og mælkeprisen??

At Genmab bliver stillet i tvivl i USA, og dermed mister 25% af sin værdi i dag - er jo grotesk, men lad dog spillemændene på børsen om det,
Det rager dybest set kun dem der har solgt Genmab-aktier i dag.
Iøvrigt tror jeg ikke Vestas eksisterer om 2 år, da de lever i dette farlige marked, hvor tabet eller gevinsten af en enkelt milliard-ordre sender deres slatne aktiekurs ud på en stor gyngetur.

Et godt råd til virksomheder må være at holde deres aktier ude fra børsnotering, da enhver relevant eller irrelevant hændelse kan knække virksomheden, på grund af overreaktion fra børshandlerne.
De kursudsving der er set indenfor de sidste 5 år er jo rekordstore både den ene og den anden vej: Et C20 index der aldrig har været højere, og så året efter - et der aldrig har været lavere. Og virksomheder i C20 der mister op til 80% af sin værdi, det er sgu poker på højt plan efterhånden Gus Hansen Go Home.

Nå det blev et lidt langt indlæg.....
Men det er jo i cafe'en så bær over med mig.

Få hjælp til at det tekniske omkring Web og Grafisk -  https://icode.dk

Fra Grenaa
Tilmeldt 1. Apr 07
Indlæg ialt: 516
Fra  Skiftselv din hvidevarer butik på nettet Skrevet kl. 00:02
Hvor mange stjerner giver du? :

john sommer:

Hej Martin!

Det er jo alligevel helt utroligt det vi ser ske - nationaløkonomisk er det jo et virkeligt et stort problem - er markedskræfterne sat ud af spil?

Er det kapitalismens forfald vi ser ?

Eller er det bare resultatet af grådighed i pyramidernes top "bank organisationer "  og andre af samme slags - det er i hvert tilfælde ikke den gennemsnitlige indkomst modtager der skaber disse problemer - måske vi skulle vedtage at al debat om dette burde høre til i mlm kategorien - så har du og dine supportere jo fået også dette problem af vejen - og så kan man fortsætte sin grådighed !! 

Jow - det er ikke nemt i disse tider, at dyrke sin kapital - vel  - det er lidt irriterende at miste så store pengemængder på aktiekursfald syntes jeg syntes du ik ?

Måske man skulle begynde at arbejde og tjene penge på at skabe værdier og ikke aktiekurs-spekulation alene ! Nå men jeg har jo min business som køre stille og roligt så - What so??

Ja jeg mener nu ikke at blodbadet bliver noget problem for andre end de med storkapital - det er jo bare den der arbejder ik ?Beer

Jeg tror jeg bliver misforstået, det er netop bla. også nogle af de virksomheder jeg frygter skal rive andre med i deres fald når den tid kommer. For vores lille bitte firma er også bygget op på ”fysiske” værdier og måske dumme som vi er endda personligt ejet så vi er ikke beskyttet bag et APS eller lign, så vi er ikke ude og trylle med varmluft, det tør vi slet ikke… :-)

Bruger du for meget tid på dit lager? Se Smartpack.dk

Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 09:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Martin Thorborg:
Årsagen til at skidtet snerper til nu, er at virksomheder skal betale moms for et halvt år om en måneds tid ca.
Det bliver et blodbad desværre.

Ja, det bliver et blodbad - et rigtig grimt et. Der skulle aldrig have været tilbudt momsudsættelse, man skubber bare problemerne foran sig, og så vokser de sig endnu større. Der er nogle brancher som trænger til en alvorlig oprydning, og det burde være sket naturligt og løbende. Nu kommer det så på een gang. Det samme med redningsaktionen for bankerne - de som ikke kunne finde ud af at drive forretning, skulle have været lukket. Bankerne giver os samme vilkår lige nu - kan du ikke tjene penge kan du ikke få nogen (hvilket jeg mener er fornuftigt - de skulle så bare efterleve det selv).

Uanset hvordan verden havde formet sig det sidste års tid - så var lunten tændt indenfor eks børnetøjsmarkedet for længere tid siden. Og det gælder både leverandører, butikker og netshops. Enhver med en lille drøm i maven har kunnet starte - og har gjort det. Uden tanke for at Danmark altså er et lille land. For 10 år siden var der 3 udstillere på modemessen - for et år siden var der flere hundrede. Det samme billede er der indenfor butiksdelen.

Når jeg snakker med leverandørerne, så er mange af dem selv overrasket over, hvor lidt styring der er på budgetterne ude i butikkerne. Når leverandøren spørger til hvor meget de har planlagt at købe ind for - så får de aldrig noget svar. Der er ikke planlagt noget og det meste kører efter fornemmelsen.

Det har været en tøsefest.... alle har kunnet starte festen - og alle var inviteret indenfor.... ingen lyttede til brandmyndighederne - og nu står det hele i flammer. Ha ha ha - nu går det vist lidt for meget drama i det.... men egentlig et meget godt billede alligevel.

Flere skriver at man må kaste håndklædet i ringen hvis det ikke går. Det er rigtigt. Men det var nu slet ikke min tanke med denne tråd - så depri var jeg heller ikke i går :·) Jeg var bare eddersur - for hvor sjovt er det lige at se det her ske.... Vi er her da naturligvis om et år også - og kigger fremad - men i tiden mens ragnarok er i gang... det bliver sgu da ikke spor sjovt at se på...

Ha' en fantastisk dag Smile

Side 3 ud af 5 (44 indlæg)