Drop smøgerne helt. Alle kan gøre det. Det handler "bare" om viljestyrke.! |
Jeg tror ikke helt du har forstået, eler kan acceptere, at der er nogle af os som faktisk godt kan lide at ryge. Jeg synes det er en fornøjelse. Men hvis jeg kan få samme fornøjelse på en måde der er mindre sundhedsskadelig, og som ikke generer andre der hvor jeg "ryger", så synes jeg da det er værd at overveje.
Jeg spurgte iøvrigt lige hos min læge i dag, da jeg var på besøg i anden anledning. Han bekræftede min formodninger om e-cigaretter - og lidt til.
1) Der foreligger endnu ikke nogen videnskabelige studier af e-cigaretters påvirkning af helbredet
2) Nikotin i sig selv er ikke farligt i de mænger der indtages. Det findes naturligt i kroppen i forvejen - det er bl.a. derfor det fungerer så godt som "belønningsstof"
3) Vanddamp er IKKE farligt at "ryge"
4) Hans samlede opfattelse var helt klart, at e-cigaretter med al sandsynlighed er MEGET mindre skadeligt - om overhovedet farligt, i forhold til tobaksrygning. Naturligvis kan det ikke udelukkes, at fremtidige studier kan afsløre uheldige bivirkninger ved e-cigaretter, men som sagt, det vigtige for os der faktisk godt kan lide at ryge er, at al nuværende viden og lægefaglig logik siger, at det er meget mindre skadeligt.
Jeg synes ikke målet er at fjerne alle de farlige fornøjelser vi mennesker har, som kan være den mindste smule farlige. Faktisk er der en risiko ved det meste af det som er rigtig sjovt. Jeg kan godt lide at ryge. Nogle kan godt lide at køre på motorcykel. Hvis jeg kan fortsætte min fornøjelse på en mindre farlig måde, svarer det til motorykelkentusiasten, der på samme fornuftige måde vælger at køre med styrthjelm. Det gør ikke nogle af de to "laster" helt ufarlige med 100% garanti - men det mindsker risikoen for alvorlige skader ekstremt meget.