Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Investeringsselskab og holdingselskab

Side 1 ud af 2 (15 indlæg)
Tilmeldt 27. Apr 09
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 14:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej.

Jeg håber, at der er nogen, der har erfaring og kan hjælpe mig med følgende spørgsmål.

Vi er nogle venner, der gerne vil starte en investeringsvirksomhed op, da vi har nogle emner, som vi finder interessante at investere i. Jeg forestiller mig, at vi opretter et anpartselskab, hvor vi fremskaffer 125.000, der er kapitalkravet, og så starter vi med at investere dem. Vi er alle studerende skal det lige siges. Efterfølgende kan vi så udvide kapitalen løbende, når vi føler for det og har råd til det. Jeg forestiller mig ligeledes, at vi opretter et holdingselskab, som ejer anpartselskabet, da vi opnår en række fordele ved denne konstruktion, har jeg læst mig til. Idéen med denne konstruktion er, at vi skattefrit kan anvende aktieudbytter til at videreinvestere via holding, så vi hurtigere kan akkumulere kapital og videreinvestere den, hvis alt går vel.

Ligeledes skal vores virksomhed fungere som en "opsparing" til opstart af anden virksomhed på et senere tidspunkt, da vi går og tumler med større idéer, der kræver længere tid. Ved at eje investeringsselskabet via holdingselskabet, kan vi senere sælge driftselskabet fra og anvende den opsparede kapital til at starte anden virksomhed.

  1. Er der nogen, der har erfaringer de kan dele med denne selskabskonstruktion? Fordele og ulemper?
  2. Kan det betale sig mht. udgifter til revisor i forhold til opnåede fordele?
  3. Vi læser allesammen på Handelshøjskolen, så vi burde nok kunne ordne bogføring selv. Hvad er kravene for "mindre virksomhed" mht. om man skal have revisor indover regnskabet?
  4. Hvordan fungerer det med aktieavancer etc.? Kan vi også overføre dem skattefrit til holdingselskabet og investere dem videre?
  5. Kan man hæfte for noget af startkapitalen på andre måder end kontant? Kan jeg eller én af de andre hæfte via lejlighed eller andre værdier, hvis vi ikke har 125.000 kr. lige fra starten af?
  6. Kan man via investeringsselskabet eller holdingselskabet investere i andre midlertidige forretninger, eller er der begrænsninger for, hvad man må investere sine penge i? Kræver det, at vi opretter et nyt selskab til dette formål?
  7. Andre råd til dette projekt?

Mvh.

S

 

Tilmeldt 11. Jun 06
Indlæg ialt: 993
Skrevet kl. 14:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg må indrømme at jeg ikke helt forstår kontruktionen. Hvad med bare at lade det ApS I har eje andelene i tilkøbte virksomheder, det bliver jo ikke mere eller mindre skattefrit ved at lægge endnu et selskab ind. Den dag I vil starte et driftsselskab, starter I blot dette som et datterselskab med kapital fra investerings/holdingselskabet.

Du skal altid have revisor hvis selskabet fungerer som holdingselskab.

Vil altid foreslå at betale sig fra bogføring, med mindre du ved hvad du laver. Det er lige så dyrt at får rettet fejl bagefter, som at få lavet det hele.

Der skal være kapital for 125K. Du kan godt indskyde andre værdier, men de bliver så selskabets ejendom, du kan ikke blot hæfte for beløbet.

Aktieavancer er skattefrie efter 3 år og ejer I mere end 15 % af aktierne er udbytter også skattefrie, men igen, det behøves I ikke 2 led i.

 

Tilmeldt 27. Apr 09
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 18:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Thomas,

Mange tak for dit svar. Jeg forstår ikke helt det første afsnit. Jeg vil sammen med de andre oprette et holdingselskab, der ejer et driftsselskab, hvor vi investerer pengene. Hvis vi  nøjes med anpartsselskabet, skal vi betale skat af udbytte og afkast. Det skal vi jo ikke, hvis vi trækker det op i holdingsselskabet før den dag, hvor vi trækker penge ud af holdingselskabet til os selv. Har jeg misforstået noget? Kan du uddybe dit svar, så jeg kan forstå det?

Mvh.

S

 

 

Tilmeldt 26. Apr 09
Indlæg ialt: 33
Skrevet kl. 19:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Reglen omkring at aktieavancer efter 3 år er skattefrie blev ophævet i 2005, mener jeg..

Din aktieavance kan modregnes i tab. Ellers er den skattepligtig. Aktieudbytte bliver ligeledes beskattet med 28 % in any cases. Tag en snak med skattekonsulenterne, han virker til at have styr på det..

 

Iøvrigt, hvorfor vil i starte et selskab for at investere?

Tilmeldt 11. Jun 06
Indlæg ialt: 993
Skrevet kl. 21:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja du har misset det, ligegyldigt hvad skal der betales skat et eller andet sted.

Lets say du laver et selskab, kaldet selskab A, der ejer 20 % af selskab B og C.  Såfremt selskab A sælger aktierne efter 3 år med gevinst er de skattefrie. tilsvarende såfremt de modtager udbytte - udbytte vil være kroner, der er beskattet i selskab B eller C.

Dit forslag er (så vidt jeg forstår) at lave et selskab 1, der ejer selskab A, der efterfølgende ejer selskab B og C. Selskab 1 kan trække en evt. gevinst i selskab A op skattefrit, men hvad er gevinsten resultatet forbliver det samme. Så vidt jeg kan se en fuldstændig ligegyldig konstruktion.

Fra København
Tilmeldt 30. Jul 07
Indlæg ialt: 2196
Skrevet kl. 22:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er enig med Thomas.

I har slet ikke behov for et investeringsselskab, da det ikke behøver være andet end jeres holdingselskab, der investerer i vennernes selskab - som også er et egentligt driftselskab.

Et investeringsselskab bruger man til andre ting, bl.a. investeringer i børsnoterede aktier. Det er ikke det, som I er ude i.

Fordelen for jer i holdingsselskabet er, at I kan reinvestere udbytter og fortjenester ved salg af aktier i driftselskabet i nye eventyr. Uanset hvad, så slipper I ikke for at blive beskattet, men det er selskabsskat og ikke personlig beskatning af aktieavancer/udbytter. Så på den måde kan det godt være fint. Når I engang har opsparet nok i selskabet, kan I splitte/spalte holdingselskabet op i lige så mange andele, som I er mennesker i selskabet.

Endelig så forlyder det at kapitalkravet per nytår formentligt reduceres til DKK 50.000,-

Med venlig hilsen

Flemming

Tilmeldt 26. Apr 09
Indlæg ialt: 33
Skrevet kl. 22:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Thomas: Vil igen påpege at 3års reglen er ophævet, som jeg mener var i 2005.

Omkring udbytte mener jeg at der altid bliver beskattet 28 %. Men kunne godt tænke mig på skattekonsulenterne kom på banen og afklaret dette.

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 23:24
Hvor mange stjerner giver du? :

RasAlb:
Thomas: Vil igen påpege at 3års reglen er ophævet, som jeg mener var i 2005.


Er ikke ophævet. 3-års reglen er stadigvæk gældende. I forbindelse med Forårspakken er det en af elementerne som forslås afskaffet.

 

RasAlb:
Omkring udbytte mener jeg at der altid bliver beskattet 28 %.


Når et selskab udlodder udbytte til PERSONER skal der altid betales 28% i udbyttebeskatning.

Udbytte, som et SELSKAB modtager fra et selskab, hvori det i mindst en periode på et sammenhængende år har ejet mindst 15% af aktie eller anpartskapitalen, er skattefri. Andre udbytter skal det modtagne selskab medregne 66% af udbyttebeløbet til udbyttebeskatning.

Henrik

Fra Odense
Tilmeldt 18. Jan 09
Indlæg ialt: 558
Skrevet kl. 00:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg mener, at man betaler 28% i udbytteskat af de første ca. 45.000,- Alt derover betaler man 43% af. Og det er vel at mærke aktieudbytte til privatperon.

Men jeg må indrømme, at jeg heller slet ikke forstår jeres tanke omkring de selskaber. Hvis I opretter et selskab nu, investerer i et eller andet og langsomt genererer muligheden for at starte på et nyt projekt, så skal I jo bare oprette et datterselskab til den tid.

Du spørger også om I kan hæfte for indskudskapitalen hvis ikke I kan ligge pengene kontant. På en måde kan I godt - for I kan jo vælge af låne penge i banken til anpartskapitalen...og så stille sikkerhed med din lejlighed, el. lign. Men så er det jo dit lån - altså dit private lån som du tager for at kunne skyde pengene ind i selskabet.

Anpartskapitalen på de 125.000,- skal ligge i selskabet som aktiver - dvs. at det enten skal være penge eller værdier der svarer til de 125.000,-. Men hvis I skal ud og investere skal I jo bruge likvider...så I jeres tilfælde har I jo nok behov for de 125.000,- kontant.

/Rikke

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 00:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Rikkepigen:
Jeg mener, at man betaler 28% i udbytteskat af de første ca. 45.000,- Alt derover betaler man 43% af. Og det er vel at mærke aktieudbytte til privatperon.

Jamen så lad os da fuldende udbyttebeskatningen for personer i 2009.

Personer skal medregne aktieudbytte i aktieindkomsten. Fra og med 2009 skal aktieindkomst op til 48.300 kr. (2009) beskattes med 28 procent. Aktieindkomst over 48.300 kr. (2009) og op til 106.100 kr. (2009) beskattes med 43 %. Aktieindkomst ud over 106.100 kr. (2009) beskattes med 45 %. Uudnyttede grænsebeløb overføres mellem ægtefæller.

 

Henrik

Side 1 ud af 2 (15 indlæg)