Hej Amino, Går og overvejer kraftigt at starte en webshop. Lige nu er jeg på det plan hvor jeg går og suger alt til mig af materiale jeg kan, lige fra E-værksætteren til Thorborg’s Talkshow osv. Dette betyder også at mange aspekter af min potentielle webshop bliver vendt oppe i mit hoved. I min webshop skal jeg sælge kunst videre fra kunstnere, hvor de så får en provision (nok ikke det rigtige ordvalg) hver gang jeg sælger et af deres billeder – lad os f.eks. sige på 100 kr. Da jeg er en fattig mand, satser jeg med at lægge ud med en standard webshop-løsning, som f.eks. Dan Domain. Men da kunstnerne får provision af hvert billede jeg sælger, skal de jo kunne se hvor mange penge de har tjent. Til at starte med overvejede jeg bare at lade dem få indblik i regnskaberne og vise dem at jeg har solgt X antal af produkt A og X antal af produkt B. Men jeg er bare nervøs for at mange af dem så vil springe fra, da jeg i og for sig bare kan skrive nogle fiktive salgstal på og røvrende dem for deres del af provisionen. Så mine spørgsmål er: - Findes der et tilkøbsmodul man kan få til at arbejde sammen med en standard webshop-løsning, så hver kunstner har et log-in, hvor de kan se hvor meget der er solgt? Altså en eller anden form for avanceret statistik-program. - Synes I jeg bare burde dem få indblik i mine regnskaber en gang om året og håbe på at de stoler på mig? - Findes der en helt 3. løsning der ville gøre dette lettere? Da jeg ikke skal starte webshop her nu er det ikke noget jeg behøver ’her og nu tilbud’ på – men jeg vil meget gerne høre jeres mening/råd om dette! Glæder mig til at høre fra jer – på forhånd tak. Med Venlig Hilsen Kasper Andreassen
|
Hej Kasper,
Jeg forstår ikke helt dit spørgsmål. Er der tale om media-filer, som du omtaler som kunst?
For hvis det er rigtige fysiske varer, som du flytter fra A til B, så burde alt dit ovenstående slet ikke være nødvendigt, da du formentligt ikke henter varen hos kunstneren før den er solgt?
Kan du være lidt mere explicit om, hvad det er og hvordan selve transaktionen af kunsten foregår?
Med venlig hilsen
Flemming