Jeg er ret sikker på dette er en 1. april joke, men den megen diskussion her viser jo at den var god - og berettiget.
Men det kunne godt ske. Og så ville det i sandhed være en ubehagelig form for cencur. For her er jo netop tale om, at ytre sig om noget - et website, som ikke i sig selv er ulovligt. Det er ikke ulovligt at besøge PirateBay - ISP'erne er blot blevet pålagt en meget, meget simpel spærring, der mest af alt minder om at man satte et skilt op foran Christiania hvor der stod "her må du ikke gå ind" - det er ikke svært at gå udenom. Pusher street er iøvrigt ikke spor lukket - tag selv ud og kig :)
Vi må gerne købe og sælge biler der kan køre alt for stærkt - vi må bare ikke køre så stærkt i dem. Vi må gerne købe eller sælge et sprit-destilationsapperart - vi må bare ikke lave vores egen sprut. Vi må også gerne købe en stor kniv - vi må bare ikke løbe rundt med den på Nørrebro og spille åndssvag. Og vi må også gerne snakke offentligt om, hvordan man ryger hash, hvordan man begår et bankrøveri og hvordan man snyder i skat - man må bare ikke gøre det. Det er normalt handlingen der er strafbar - ikke "dimsen" og da slet ikke omtale af den eller endsige henvisninger til den.
Hele diskussionen om fildeling er generelt set drevet af en masse folk der intet kender til Nettets grundlæggende arkitektur. Gør man det er denne diskusion helt absurd. Hele Nettet bygger på kopiering og videresendelse - fra browsere, switches, hubs, proxy servere osv - hele vejen rundt gemmes kopier, sendes videre osv. Hele Internettet er et stor brud på Ophavsretsloven - teknisk set. Men skal vi så droppe det? Eller sætte det hele på pause, indtil vi har lavet hele arkitekturen om (der iøvrigt så liiiige skal opfindes først)?
Jeg kan anbefale alle dem der i forvejen bruger en open DNS at smutte over til PirateBay og finde filmen der heder "Steal This Film 2" - det er en af de film der faktisk er helt gratis og lovlig at downloade, og den giver et meget grundigt historisk perspektiv på ophavsretten. Det sjove er, at historien gentager sig i en uendelighed. Det er nøjagtigt det samme kirkerne sagde i gamle dage da trykmaskinen kom og truede deres monopol på at håndskrive bibler. De kæmpede mod den fordømte trykmaskine mindst ligeså indædt som pladebranchen kæmper mod fildeling i dag - og ligeså indædt som Hollywood kæmpede mod hjemme-video formaterne, da de kom frem.
Resultatet har dog hver gang været, at gode teknologiske fremskridt har vundet over forstokkede gamle mænd. Heldigvis. Og det kommer også til at ske med Nettet.
De gamle sure mænd prøver at trække pinen ud - og en af metoderne er at forsøge at lukke munden på dem der mener noget andet. Det får de bare ikke held med :)