Bliv gratis medlem
Er det den omtalte portugiser? |
Nope. Det er regnskabsprogrammet omend det nok er en anden og mere prof. form for forelskelse end med portugiseren.
Mange korte bogføringsspørgsmål
|
Nu har jeg læst alle Susannes svar igennem og vil forbedre mine rutiner. Tidligere har jeg som udgiftsbilag benyttet fakturaen og som betalingsbilag printet et kontoudtog, men her vil jeg så "genbruge" fakturaen. Jeg har benyttet samme konto til omkostninger med forskellige momstyper, bogført gebyr sammen med omkostning hvis de har haft ens momskode og benyttet mellemregningskontoen til både mellemregning og hævninger, men disse ting vil jeg også forbedre.
Ja, hun må have brugt en hel del tid på at hjælpe mig!
Jeg overvejede at læse en bog (hvilket jeg foretrækker frem for et kursus), men så tænkte jeg at jeg lige så godt kunne lære mig reglerne hen ad vejen. Men der er dukket flere spørgsmål op end jeg på forhånd troede. Du må gerne anbefale en god bog hvis du kender én. |
|
Det med boganbefalingen vil jeg lade Susanne om. Jeg er bedre til skattelitteratur Hvad angår dine betalingsbilag så er den rigtige til at svare også Susanne (eller Peter) men jeg mener slet ikke du behøver et egentligt betalingsbilag. Betalingen fremgår jo af kontoudtoget fra banken, og der vil jeg jo mene at det er fint nok at man tager udgangspunkt i månedsudskriften fra banken, Men hvad "praktikerne" gør kan de bedre svare på. Det afhænger jo også af hvor mange posteringer du har. Naturligvis er det usmart at bogføre omkostninger med forskellig moms på en og samme konto men hvis du i forbindelse med selve bogføringen har taget højde for dette forhold så kontoens udvisende er udgifterne ex. moms kan jeg ikke se noget problem i det udover at det er bøvlet. Det er også helt ok at bogføre hævninger (og indskud) på en mellemregningskonto. Det er faktisk ganske normalt. |
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann
|
Hej Niels - jeg vil ikke fuldføre opgaven, før i morgen, det har været en lidt lang dag. Men vil lige knytte et par kommentarer til det du skriver:
Niels - det er kun sjældent, at jeg ville bogføre tingene ad 2 gange (og så via kreditormodulet). Som jeg forstår dig, bogfører du både en købsfaktura når den kommer, og igen når den betales. (jeg går ud fra, at du så debiterer driftskontoen, og krediterer skyldige kreditorer. Bruger du ikke denne fremangsmåde, ved bogføring ad 2 gange, og hvis du ikke bruger kreditormodulet, vil jeg vove og påstå, at du har nogle ting du skal have rettet op på). Dette er slet ikke nødvendigt, medmindre du periodiserer omkostningen - dvs. du kommer ind over f.eks. et regnskabs-skifte, eller du har ekstremt mange kreditorer. Istedet gør du det, at når du betaler fakturaen, skriver du på den hvornår den er betalt i banken (så kan du huske det). Så debiterer du direkte på driftskontoen - f.eks. 3617 for en småanskaffelse, og krediterer banken. Derved har du kun 1 bilag, som dækker både når du får fakturaen, og når du betaler den.
Nej, det er såmænd ok. Hvad jeg har skitseret, er blot for din egen overskueligheds skyld, i hvertfald mht mellemregningen. Fsva gebyrer mener jeg det er forkert - måske ikke ifølge Skat - men det er misvisende at bogføre gebyrer og administrationsomkostninger sammen med en omkostning eller et varekøb, da det giver en forkert omkostningsfordeling, hvis du gerne vil lave statistik. Herudover vil en tekst som "gebyr" under f.eks. edb/software m/moms meget let kunne vække undren hos en pernitten skattemand (eller bogholderske som mig), der så vil grave i bilagene for at finde ud af, om det er berettiget, at der er taget moms af et gebyr. Så bogfør tingen på deres rette plads. En skovl er nu engang en skovl (Jeg ved godt, at der er mange, der ville springe over hvor gærdet er lavest - men det er lettere at lære det hele korrekt først, og derefter lære de nemme udveje bagefter.) Og et fif, som jeg har givet før. HVIS du finder på at lave "fejl" - ved f.eks. at tage udlæg på "privat hævet", så fortsæt med "fejlen" året ud - så er det lettere samlet at korrigere, istedet for at skulle sidde og gætte på, hvor tingene ellers kan være blevet placeret, eller skulle ompostere fra 3 forskellige konti. Konsekvens er nøgleordet
Ja, det kan du. Men jeg vil henvise til det ovenstående, hvor jeg anbefaler dig kun at bogføre 1 gang, istedet for ad 2 gange. Og tak for alle jeres opmuntrende ord - det var en sjov opgave, som satte hjernecellerne igang sådan en tidlig morgenstund. Tog det lidt som et Amino-projekt. Hvis Niels lover at sætte svarene pænt og overskueligt op i 1 emne, så andre fremover kan få glæde af dem (og vi andre blot kan henvise hertil), svarer jeg på resten i morgen - dem af dem, jeg kan finde ud af (er jo ikke altvidende, selvom jeg gerne ville være det) |
Bogføring for små og mellemstore virksomheder
Hmm interessant tanke!! Den kunne jeg godt finde på at følge til dørs ! :)
|
Bogføring for små og mellemstore virksomheder
|
susanne rocks!! |
rudefix mobil bilrude skifte -nemt og billigt- vi skifter bilruder, reparerer stenslag og nanobehandler hos dig
Nej ! Ikke flere projekter |
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann
|
Skattekonsulenterne,
Jeg har taget højde for momsen (den er bogført på momskontiene i balancen), så på den måde tror jeg ikke at der er nogen problemer.
Susanne, Endnu en gang et udførligt svar – du er super! Vedr. min bogføring af købsfakturaer har du forstået det korrekt. Med samtlige køb for over ca. 1 000 DKK har jeg bogført via kreditormodulet for at kunne lave statistik. Meget kort beskrivelse: Udgiftspostering: debet driftskonto, debet indgående moms, kredit kreditorkonto med regning som bilag. Betalingspostering: debet kreditorkonto, kredit bankkonto med kontoudtog som bilag. Jeg vil nok fortsætte at bogføre via kreditormodulet (og derfor skulle bogføre i to trin) for at kunne lave statistik, men det med at printe et kontoudtog kan jeg så stoppe med, og fremover kun benytte ét bilag.
Jeg har også tidligere tænkt lidt over det, siden jeg ikke printede kontoudtog når jeg ved småbeløb gik udenom kreditormodulet. Min tankegang var, at siden jeg vælger at tydeliggøre hændelserne ved at separere udgiftsdato og betalingsdato fra hinanden posteringsmæssigt og datomæssigt, ville det mest naturlige være at at som bilag til udgiftsposteringen benytte regningen (som er bevis for udgiftshændelse/udgiftsdato) og at som bilag til betalingsposteringer benytte et kontoudtog (som er et internt printet ”bevis” for betalingshændelse/betalingsdato). Spørgsmål og svar er sat sammen nedenfor. Jeg har lavet om på spørgsmål/svar nr. 1. da de tidligere spørgsmål var formuleret ud fra jeg brugte kontoudtog som betalingsbilag. Jeg har også inkluderet Susannes svar på mine efterfølgende spørgsmål og tilføjet lidt af min egen ”viden”, som dog kan være forkert. I givet fald må jeg bare rette det.
UDGIFTSBILAG OG BETALINGSBILAG1A. Hvad skal jeg bruge som bilag og hvilke datoer skal jeg bogføre på ved udgift og betaling? Man skal benytte regningen (fakturaen/bonen) som bilag til såvel udgift som betaling uanset hvis man modposterer direkte mod f.eks. bankkontoen eller hvis man posterer via kreditorkontoen (dvs. hvis man bogfører i 2 trin). Det er ikke nødvendigt (og der er ikke nogen grund til) at printe et kontoudtog som bilag til betalingen.
En undtagelse er at man ved renteudgifter/gebyrer til banken kan benytte et kontoudtog som bilag.
Den bogførte betalingsdato kan godt være forskellig fra den faktiske betalingsdato (datoen hvor pengene trækkes fra banken) hvis forskellen ikke er stor og den bogførte betalingsdato og den faktiske betalingsdato ligger i samme regnskabsår. (Ellers ville man sjældent kunne bogføre udgift og betaling i 1 trin.)
Hvis man posterer via kreditorkontoen kan man gøre på en af følgende to måder ved betalingsposteringen, hvilke begge medfører at man kun har ét bilag:
Overblik og nemmere afstemning mod bankkontoen Det er en god idé at på selve udgiftsbilaget skrive betalingsdatoen. Ved bogføring via kreditorkontoen er det desuden en god idé at bogføre betalingen på den faktiske betalingsdato.
Hvis der mellem udgiftsdatoen og den faktiske betalingsdato er andre posteringer som påvirker bankkontoen kan det være en god idé at bogføre via kreditorkontoen og angive den faktiske betalingsdato for betalingsposteringen for at nemmere kunne afstemme mod bankkontoen.
Hvis man bogfører via kreditorkontoen, hvis man ikke benytter samme bilagsnummer for betalingsposteringen som for udgiftsposteringen og hvis der mellem bogføring af udgift og bogføring af betaling er bogført andre posteringer vil posteringerne ikke få sammenhængende bilagsnumre (de vil f.eks. få nummer 45 og 49 i stedet for 45 og 46). I dette tilfælde bør man ikke benytte udgiftsbilaget til betalingsposteringen ved at tilføje betalingsposteringens bilagsnummer til regningen. Som bilag til betalingen kan man i stedet anvende et tomt papir hvor man skriver ”Betaling for bilag 45” (og selvfølgelig skal man også skrive betalingsposteringens bilagsnummer på bilaget).
1B. Hvilken form for bilag kræves ved privat betaling af indkøb til virksomheden? Samme som hvis der blev betalt via virksomheden, hvilket forklares ved spørgsmål 1A. Ved selve bogføringen skal man huske at kreditere mellemregningskontoen i stedet for virksomhedens bankkonto.
1C. Hvilket bilag skal benyttes ved overførsel mellem virksomhedens bankkonto og min private bankkonto samt ved brug af virksomhedens bankkonto til privat køb? Et kontoudtog.
BILAG, GENERELT2A. Skal debitorfaktura som er oprettet og bogført i mit bogføringssystem også printes så jeg har bilaget i papirform sammen med øvrige bilag? Nej, det er ikke nødvendigt
2B. Kan jeg benytte samme bilag (f.eks. et kontoudtog) til flere urelaterede posteringer? Ja - får posteringerne forskellige bilagsnumre, der ligger langt fra hinanden, f.eks. nr. 42, 77, 80 osv, ville jeg tage kopi af kontoudtoget. Ligger de sammenhængende, vil jeg blot skrive 42-50 f.eks. på bilaget. 2C. Hvis 2B. besvares bekræftende, kan jeg så selv vælge mellem at angive samme bilagsnummer på de urelaterede poster eller at angive forskellige bilagsnumre og derefter med en kuglepen skrive flere bilagsnumre på selve bilaget? Ja, du kan godt bogføre med samme bilagsnummer. Problemet er, hvis posteringerne har forskellige datoer. Jeg vil ikke anbefale samme bilagsnummer til poster med forskellige datoer, medmindre de ligger tæt på hinanden og ikke ligger i forskellige perioder. Så kan jeg godt finde på at bogføre dem på f.eks. den sidste dag i posteringsrækken - men det hører til sjældenhederne.
2D. Hvis jeg kun en sjælden gang (f.eks. en på hundrede) har mistet et bilag for et indkøb og beløbet er under 1000 DKK, kan jeg så bogføre indkøbet almindeligt og som bilag benytte et papir med teksten ”Bilag bortkommet”? Det ville jeg bestemt gøre, ja. HVIS skat skulle finde på at brokke sig, må man jo så æde den selv. 2E. Er følgende bilagsserier og nummerserier OK? (Numre i nummerserier bliver automatisk brugt som bilagsnummer for fakturaer, rykkere mv. Notér at bilagsserien for finansbilag ikke er den første serie.) Fakturaer (inkl. kreditnotaer): 1 og opefter. Rykkere: 3000 og opefter Ordrer: 6000 og opefter. Øvrige (finansbilag, kreditorfakturaer, betalinger): 9000 og opefter. Ja, du kan bruge de nummerserier, sålænge serierne er ubrudt.
MOMS3A. Kan jeg selv vælge mellem at bogføre omkostninger med forskellige momstyper (f.eks. ”indgående moms” og ”erhvervelsesmoms”) på samme omkostningskonto (f.eks. ”3604 – Edb-udgifter/software”) eller at oprette forskellige konti for de forskellige momstyper (f.eks. "3604 - Edb-udgifter/software m/moms", "3605 - Edb-udgifter/software m/erhvervelsesmoms" og "3606 - Edb-udgifter/software u/moms")? Principielt ja. For overskuelighedens skyld ville jeg dog nok vælge at oprette særskilte konti til køb udenfor Danmark, da det letter dit momsregnskab og overblik betydeligt. Dine eksempler er fine, bortset fra, at 3605 og 3606 ville jeg kalde "Edb-udgifter/software indenfor/udenfor EU" 3B. Hvis 3A. besvares bekræftende, hvilken metode anbefaler I? Som nævnt ved 3A, dvs. at have forskellige konti til forskellige momstyper.
3C. Kan jeg bogføre indgående moms for et køb over internettet hvor momsen ikke fremgår af købskvitteringen hvis jeg ved at der er påført moms (f.eks. hvis der på hjemmesiden står at prisen er inkl. moms)? Principielt skal du henvende dig til sælgeren og meddele, at momsbeløbet skal fremgå, og at du beder om en ny faktura. Så principielt nej, men jeg ville måske gøre det. Afhænger af varens art, kundens art, beløbets størrelse og situationen generelt. 3D. Hvis der ved et køb (f.eks. af software) tilkommer porto/gebyr, kan jeg så selv vælge mellem at bogføre det hele på ”3604 – Edb-udgifter/software” eller at bogføre porto/gebyr på en separat konto for porto/gebyr? (Jeg ved godt at jeg skal huske at tage hensyn til evt. forskelle i momstyper.) Principielt skal du bogføre skidt og kanel hver for sig. Så porto og gebyrer på dertilhørende konto. 3E. Hvis 3D besvares bekræftende, kan jeg så skifte mellem metoderne? (F.eks. ved at bogføre alt på samme konto hvis porto/gebyr er af samme momstype som varen men at bogføre porto/gebyr på en separat konto hvis momstyperne er forskellige). Jeg kan ikke få øje på, at portoen kan indeholde moms. Gebyret kan muligvis indeholde moms, hvis det er en administrationsomkostning f.eks (hvilket "portoen" jo så også kan). Men du skal nok overveje hvad du skriver i bogføringsteksten, da porto/gebyr som udgangspunkt ikke er momsbelagt. Jeg ville stadig bogføre det på hver deres konti, og har du mange "porto/gebyr" incl. moms, ville je oprette en særskilt konto for disse og kalde det fragt m/moms eller noget.... 3F. Antag, at jeg har glemt at oplyse mit CVR-nummer ved køb fra udlandet (EU eller udenfor EU) og at prisen omregnet til DKK er 100 DKK + 25 DKK i udenlandsk moms. Skal jeg så behandle indkøbet på samme måde som hvis det var et momsfrit indkøb på 125 DKK, og dermed blandt andet bogføre 31,25 DKK i erhvervelsmoms? hmmmmm Pas - er usikker på denne, og vil ikke give et halv-rigtigt svar 3G. Antag, at jeg har husket at oplyse mit CVR-nummer ved køb af faglitteratur fra et land udenfor EU og at ingen udenlandsk moms er påført, men at den danske told har påført/opkrævet 25% i importmoms. Skal jeg så bogføre indkøbet på konto ”3660 - Faglitteratur m/moms” med momskode I25 eller på konto ”3661 - Faglitteratur u/moms” og yderligere en postering for den indgående moms? ditto
PRIVAT BETALING, INDSKUD OG HÆVNINGERNedenstående spørgsmål relaterer til disse konti: 6121 - Årets indskud, øvrige 6130 - Årets hævninger, kontant 6131 - Årets hævninger, øvrige 6135 - Mellemregning
4A. Hvad menes med ”øvrige” i ovenstående kontonavne? Hvis du indskyder eller hæver noget, der ikke er reelle kontante penge, kan du putte dem på "øvrige". F.eks. privat andel telefon, kan du bogføre på "Årets hævninger, øvrige", hvis du ikke opretter en særskilt konto til den under EK. 4B. Er det OK at benytte konto ”6135 – Mellemregning ” til indskud, hævninger og privat betaling af køb til virksomheden og dermed aldrig benytte øvrige konti? Ja, principielt er det tilladt, men jeg vil klart anbefale at udsplitte på flere konti for overskuelighedens skyld. 4C. Kan I anbefale en bedre metode end at bogføre alt på ”6135 – Mellemregning ” som beskrevet i 4B? Jeg benytter 6135, hvis jeg har lagt
penge ud for firmaet, eller har betalt noget privat fra firmakontoen.
Hæver jeg kontanter (det som vi ikke må kalde løn),
bruger jeg 6130 - det er aldrig sket, at jeg har indskudt noget
4D. Er et kontoudtog uden nogen forklarende tekst udover hvad der fremgår af kontoudtoget tilstrækkeligt som bilag ved overføring af penge mellem virksomhedens konto og min private konto? Ja, du skriver bare privat hævet eller privat indskudt i bogføringsteksten.
FORDELING MELLEM VIRKSOMHED OG PRIVAT5A. Antag, at jeg i forvejen har en privat mobiltelefon og privat computerudstyr som er næsten lige så værdifuldt (hurtigt) som det jeg køber til virksomheden og at jeg ikke får nogen ekstra værdi ved at benytte virksomhedens udstyr privat. Antag yderligere, at jeg alligevel benytter virksomhedens udstyr til 75% privat alene for at blive fri for at skifte mellem virksomhedens og det private udstyr (f.eks. for at blive fri for at hver dag fjerne virksomhedens computerudstyr fra skrivebordet og sætte mit private computerudstyr op). Skal jeg så bogføre 25% af omkostninger/moms på virksomheden?
5B. Skal omkostninger for abonnement på internetforbindelse fordeles ud fra det skønsmæssigt forhold mellem privat og erhvervsmæssigt brug hvis virksomhedens driftssted er i min private bolig og jeg kun har ét abonnement?
5C. Hvordan skal indkøb som også benyttes privat bogføres? (Der er en konto som hedder ”3780 - Ej fradragsberettigede omkostninger” som jeg ikke ved om jeg skal benytte. Bortset fra denne konto er to af de muligheder jeg har kommet i tanke om: 1. At bogføre hele beløbet og derefter kreditere den aktuelle omkostningskonto, kreditere indgående moms og debitere ”6131 - Årets hævninger, øvrige” eller ”6135 – Mellemregning” og 2. At skrive ”25% belastes på virksomheden” på selve bilaget og bogføre som om beløbene på fakturaen kun er 25% af de faktiske beløb.)
BOGFØRINGSDATO FOR MOMS, OMKOSTNINGER, INDTÆGTER OG BETALINGER6A. Skal moms altid bogføres på fakturadato/bondato uanset betalingsdato, omkostningsdato/omkostningsperiode og indtægtsdato/indtægtsperiode?
6B. Kan en omkostning/indtægt altid bogføres på fakturadato/bondato uanset faktisk periode/dato for omkostning/indtægt, hvis fakturadato/bondato og hele den faktiske periode/dato for omkostning/indtægt ligger i samme regnskabsår men ikke nødvendigvis i samme momsperiode? (Hvis jeg f.eks. arbejder for en kunde under april måned og laver en faktura i september måned med d. 10. september som fakturadato, så ligger indtægtsperiode og fakturadato i samme regnskabsår men i forskellige momsperioder. Kan jeg alligevel bogføre indtægten på d. 10. september?)
6C. Kan betaling altid bogføres på fakturadato/bondato hvis der er ”få” dage mellem betalingsdato (f.eks. den dag penge trækkes fra banken) og fakturadato/bondato hvis faktisk og bogført betalingsdato ligger i samme regnskabsår, men ikke nødvendigvis i samme momsperiode?
6D. Hvis 6C besvares bekræftende, gælder det så også hvis faktisk og bogført betalingsdato ligger i forskellige regnskabsår?
6E. Hvis 6C. eller 6D. besvares bekræftende, ca. hvor mange dage er så ”få” dage?
EDB-ANLÆG OG AFSKRIVNINGVirksomhedens EDB-udstyr overstiger beløbsgrænsen for småaktiver og jeg skal dermed afgøre hvilke udgifter som er ”bestemt til at fungere samlet” for at kunne afgøre hvad som skal bogføres som EDB-anlæg og hvad som kan/skal straksafskrives.
7A. Hvis jeg er i tvivl om en vare og mit EDB-udstyr skal betragtes som ét samlet driftsmiddel og hvis beløbet er så lavt at en mulig straksafskrivning kun vil give en ubetydelig økonomisk fordel, er det så en god idé at bogføre varen som EDB-anlæg, eller skal den straksafskrives hvis det ikke betragtes som ét samlet driftsmiddel ? (F.eks. papir, tomme DVD'er, USB nøgle og notebook taske).
7B. Er det korrekt at der er et tillæg til reglerne om afskrivning som tillader at computersoftware som installeres på computeren altid kan straksafskrives uanset udgiftens størrelse?
7C. Hvis 7B. besvares bekræftende, gælder så samme tillæg også abonnementer på softwarelicenser (hvor der kan indgå at løbende få tilsendt nye versioner af software via internettet eller via almindelig post) eller for abonnementer på online-programmer/online-tjenester (f.eks. et web hotel eller e-conomic)?
7D. Kan jeg altid afskrive mit EDB-anlæg med 25% af den samlede restværdi uanset restværdiens størrelse?
7E. Kan jeg helt frit vælge andel af EDB-anlæggets restværdi til afskrivning (op til 25%) og f.eks. afskrive med 25% et år og afskrive med 0% efterfølgende år alene for at opnå skattemæssige fordele?
7F. Gælder 7D. og 7E. uanset hvor kort tid EDB-anlægget har været i virksomheden og er det dermed tilladt at planlægge sine køb til f.eks. lige før eller lige efter årsskiftet alene for at opnå skattemæssige fordele?
7G. Er det tilladt at bogføre småanskaffelser (f.eks. et skrivebord eller papirblokke) som anlæg uanset udgiftens størrelse alene for at opnå skattemæssige fordele?
PERIODISERING8A. Hvordan skal løbende arbejde og levering til en kunde som udføres fra november 2008 til februar 2009 med fakturering/fakturadato 10. februar 2009 bogføres? Jeg gætter på at det er noget i denne stil:
31.12.08: Kredit ”skønnet beløb for 2008 u. moms” på "1010 - Salg af varer/ydelser m/moms" 31.12.08: Debet ”skønnet beløb for 2008 u. moms” på ”ukendt konto” 10.02.09: Kredit ”totalbeløb u. moms minus ovenstående skønnet beløb for 2008 u. moms” på "1010 - Salg af varer/ydelser m/moms" 10.02.09: Kredit momsbeløb på ”6902 - Udgående (salg) moms” 10.02.09: Kredit ”skønnet beløb for 2008 u. moms” på ”ukendt konto” 10.02.09: Debet ”totalpris m. moms” på "5600 - Debitorer"
Nedenstående aktivkonti kan være aktuelle for spørgsmålet, men måske skal jeg oprette en ny konto: "5600 - Debitorer" "5650 - Andre tilgodehavender" "5660 - Forudbetalte poster"
8B. Er det tilladt at bogføre den i 8A nævnte faktura på en nemmere måde, f.eks. ved at bogføre hele indtægten på d. 10. februar 2009?
8C. Gælder svarene for 8A. og 8B. også hvis arbejdet i sin helhed er udført under under november og december 2008, bortset fra at det skønnede beløb skal erstattes med totalbeløbet og at "1010 - Salg af varer/ydelser m/moms" dermed ikke krediteres d. 10.02.09?
8D. Skal der periodiseres ved udgifter for nye/forlængelse af abonnementer på softwarelicenser (hvor der kan indgå at løbende få tilsendt nye versioner af software via internettet eller via almindelig post) eller for abonnementer på online-programmer/online-tjenester (f.eks. et web hotel eller e-conomic) som er lavere end beløbsgrænsen for småaktiver, hvis den forudbetalte abonnementsperiode ender i næstkommende regnskabsår?
8E. Gælder svaret i 8D. også hvis udgifterne er højere end beløbsgrænsen for småaktiver?
8F. Hvis de i 8D. eller 8E. nævnte udgifter skal periodiseres, skal omkostningerne for næstkommende regnskabsår så bogføres som ”forudbetalte poster”, ”anlægsaktiver” eller periodiseres på anden måde?
8G. Kræves detaljerede beregninger ved skønnet fordeling af omkostning/indtægt mellem forskellige regnskabsår, eller er det nok at lave et hurtigt skøn i hovedet som formentlig ikke afviger fra den korrekte fordeling med mere end 10%?
8H. Hvilken form for bilag kræves til skønnet fordeling af omkostning/indtægt mellem forskellige regnskabsår?
8I. Er der (bortset fra straksafskrivningsregler og afskrivningsregler) undtagelser (f.eks. ved småbeløb) som tillader bogføring af omkostning/indtægt på fakturadatoen selv om denne omkostning/indtægt ikke er at henføre til samme regnskabsår som fakturadatoen? (Spørgsmålet er en generalisering af 8B.)
ØVRIGT9A. Skal omkostninger for konsulenter som jeg ved tidsmangel har lejet til at programmere specifikke kundetilretninger bogføres på konto "1310 - Direkte omkostninger m/moms" eller "3655 - Konsulentbistand m/moms" eller kan jeg vælge frit mellem de to konti?
9B. Lyder det rimeligt at jeg ikke har haft nogle omkostninger som skal bogføres som direkte omkostninger? (Det eneste jeg kan komme i tanke om som muligvis betragtes som direkte omkostninger er rejseudgifter og småudgifter for porto.)
9C. Hvordan skal jeg bogføre hvis en debitor har lavet en tastefejl ved betaling af faktura så der er indbetalt 10 DKK for lidt, og jeg ikke vil opkræve disse penge? (Muligvis skal konto ”3720 - Tab på debitorer” benyttes.)
9D. Kan jeg ved køb i udenlandsk valuta beregne en fiktiv valutakurs ud fra hvor meget som er trukket fra bankkontoen og benytte denne i mit bogføringsprogram sådan at omkostningsbeløb omregnet til DKK er lig med det beløb som er trukket fra bankkontoen? (Valutakursen er fiktiv da valutakursen kan have ændret sig fra fakturadato til betalingsdato og denne fiktive beregning forhindrer at jeg skal bogføre valutakursdifferencer.)
9E. Kan jeg bogføre nogle kreditorfakturaer som finansbilag udenom kreditorkontoen og modpostere direkte på bankkontoen selv om jeg plejer at benytte kreditorkontoen/kreditormodulet?
9F. Kan jeg holde B-skatter helt ude fra regnskabet selv om konto ”6138 - Betalte B-skatter” er oprettet i kontoplanen?
9G. Benyttes konto "5810 – Kassebeholdning" til kontanter i virksomheden selv om man ikke har en fysisk butik?
9H. Til hvad benyttes gældskontoen "6750 – Kassekredit"?
9I. I hvor lang tid er det tilladt at lade bogføringsposter ligge i kladden for at kunne rette fejl uden at skulle modpostere?
9J. Er der bogføringsmæssige ting jeg skal tænke på ved årsafslutning udover periodisering og afskrivning?
9K. Hvilke krav stilles på den fysiske opbevaring af mine regnskabsbilag med virksomhedens lille størrelse taget i betragtning? |
Ok - det er nok de færreste der benytter kreditormodulet, men jeg synes det er rigtig godt du gør det, for så får du periodiseringerne korrekt med, samt hvis du handler med udlandet, afspejles den korrekte moms og det samlede køb i udlandet i momsopgørelsen, og du er fri for at skulle holde øje med det manuelt Når du fører købsfakturaen, registrerer du fakturaen i kreditormodulet på FAKTURADATOEN. Hvis du så vælger "betalingstype = kun postering" erstattes "forfaldsdato" med et felt der hedder "betalingsdato" (som så er den dag du betaler fakturaen). Herved behøver du kun at postere ad 1 gang, og du har kun 1 bilag, da systemet bogfører det hele automatisk i 4 posteringer (Debet drift/kredit kreditorer pr. fakturadato + debet kreditorer/kredit bank pr. betalingsdato). En s.... smart funktion faktisk Og så til lidt flere svar på spørgsmål-føljeton:
En meget tung og meget lang forklaring, og lidt forvirrende. Jeg ville foreslå følgende:
1A. Hvad skal jeg bruge som bilag til en købsfaktura/udgift, og hvilken dato skal jeg bogføre på ? Man skal benytte regningen (fakturaen / bonen) som bilag. En købsfaktura kan bogføres på flere måder: 1. Du registrerer fakturaen i kreditormodulet (med bogføringstype kreditorfaktura) på fakturadatoen. Under forfaldsdato bruger du den forfaldsdag, der fremgår af fakturaen. Når fakturaen senere er betalt i banken, bogfører du betalingen pr. den faktiske betalingsdag. Husk at udligne kreditorfakturaen ved at benytte bogføringstype "kreditorbetaling". Rent praktisk kan du - når du registrerer fakturaen i kreditormodulet - sætte fakturaen ind i en mappe i dato orden pr. betalingsdag. Når fakturaen så bliver betalt, tager du fakturaen ud af mappen, og bruger den som finansbilag. 2. Du registrerer fakturaen i kreditormodulet (som bogføringstype kreditorfaktura) på fakturadatoen samtidig med, at du bogfører betalingen, hvorved du kun har fat i købsfakturaen én gang. Dette gør du ved at vælge betalingstype "kun postering" hvorved "forfaldsdato" erstattes med et felt der hedder "betalingsdato" (som så er den dag du betaler fakturaen). Systemet bogfører herefter automatisk i 4 posteringer med samme bilagsnummer (Debet driftskonto / kredit kreditorer pr. fakturadato + debet kreditorer / kredit bank pr. betalingsdato). 3. Du benytter ikke kreditormodulet, men bogfører købsfakturaen direkte i finanskladden ved at debitere driftskontoen og kreditere banken pr. betalingsdagen. Bemærk, at du skal være ekstra opmærksom ved årsafslutningen, hvor købsfakturaer i gl. år skal hensættes som skyldige kreditorer, hvis de først betales i nyt år. Disse kreditorer vil jeg anbefale at registrere via kreditormodulet, så de bliver korrekt periodiseret automatisk. Kontoudtog benyttes som udgangspunkt ikke som bilag, medmindre det er renteudgifter / gebyrer til banken eller f.eks. privat hævet/indsat der skal bogføres, hvor man ikke har et reelt bilag.
1C. Hvilket bilag skal/kan benyttes ved overførsel mellem virksomhedens bankkonto og min private bankkonto samt ved brug af virksomhedens bankkonto til privat køb? Et kontoudtog kan bruges, men bagsiden af en serviet kan også bruges. Sålænge det er i privat regi kræves ingen dokumentation, da det ikke berører virksomhedens drift. 3E. Hvis 3D besvares bekræftende, kan jeg så skifte mellem metoderne? (F.eks. ved at bogføre alt på samme konto hvis porto/gebyr er af samme momstype som varen men at bogføre porto/gebyr på en separat konto hvis momstyperne er forskellige). Jeg kan ikke få øje på, at portoen kan indeholde moms, medmindre det er erhvervspakker, men så ville jeg kalde det fragt. Gebyret kan muligvis indeholde moms, hvis det er en administrationsomkostning f.eks (hvilket "portoen" jo så også kan). Men du skal nok overveje hvad du skriver i bogføringsteksten, da porto/gebyr som udgangspunkt ikke er momsbelagt. Jeg ville stadig bogføre det på hver deres konti, og har du mange "porto/gebyr" incl. moms, ville je oprette en særskilt konto for disse og kalde det fragt m/moms eller noget.... 3F. Antag, at jeg har glemt at oplyse mit CVR-nummer ved køb fra udlandet (EU eller udenfor EU) og at prisen omregnet til DKK er 100 DKK + 25 DKK i udenlandsk moms. Skal jeg så behandle indkøbet på samme måde som hvis det var et momsfrit indkøb på 125 DKK, og dermed blandt andet bogføre 31,25 DKK i erhvervelsmoms? hmmmmm Pas - er usikker på denne, og vil ikke give et halv-rigtigt svar 3G. Antag, at jeg har husket at oplyse mit CVR-nummer ved køb af faglitteratur fra et land udenfor EU og at ingen udenlandsk moms er påført, men at den danske told har påført/opkrævet 25% i importmoms. Skal jeg så bogføre indkøbet på konto ”3660 - Faglitteratur m/moms” med momskode I25 eller på konto ”3661 - Faglitteratur u/moms” og yderligere en postering for den indgående moms? ditto
FORDELING MELLEM VIRKSOMHED OG PRIVAT5A. Antag, at jeg i forvejen har en privat mobiltelefon og privat computerudstyr som er næsten lige så værdifuldt (hurtigt) som det jeg køber til virksomheden og at jeg ikke får nogen ekstra værdi ved at benytte virksomhedens udstyr privat. Antag yderligere, at jeg alligevel benytter virksomhedens udstyr til 75% privat alene for at blive fri for at skifte mellem virksomhedens og det private udstyr (f.eks. for at blive fri for at hver dag fjerne virksomhedens computerudstyr fra skrivebordet og sætte mit private computerudstyr op). Skal jeg så bogføre 25% af omkostninger/moms på virksomheden? Ja - eller rettere, du skal bogføre 75% af omkostningerne (netto) som privat andel, da jeg antager, at hele omkostningen til køb og brug af virksomhedens udstyr betales af virksomhedens penge. Men lad os istedet antage, at du sætter dit private udstyr op, og benytter dit private udstyr 25% i virksomheden, så kan du trække 100% fra af virksomhedens udstyr direkte i virksomheden (hvis vi så antager, at du f.eks. benytter virksomhedens udstyr til at tage med ud til kunder), og "sælge" 25% af dit private udstyr til firmaet. Med mobiltelefonen er det en anden snak. Her lader du firmaet betale samtlige udgifter, og ved årets udgang omposterer kr. 1.840 (2009-priser) som privat andel af telefon. 5B. Skal omkostninger for abonnement på internetforbindelse fordeles ud fra det skønsmæssigt forhold mellem privat og erhvervsmæssigt brug hvis virksomhedens driftssted er i min private bolig og jeg kun har ét abonnement? Ja, principielt skal der ske en fordeling. 5C. Hvordan skal indkøb som også benyttes privat bogføres? (Der er en konto som hedder ”3780 - Ej fradragsberettigede omkostninger” som jeg ikke ved om jeg skal benytte. Bortset fra denne konto er to af de muligheder jeg har kommet i tanke om: 1. At bogføre hele beløbet og derefter kreditere den aktuelle omkostningskonto, kreditere indgående moms og debitere ”6131 - Årets hævninger, øvrige” eller ”6135 – Mellemregning” og 2. At skrive ”25% belastes på virksomheden” på selve bilaget og bogføre som om beløbene på fakturaen kun er 25% af de faktiske beløb.) Konto 3780 - Ej fradragsberettigede omkostninger bruges for at samle de udgifter, der ikke kan fratrækkes moms- og skattemæssigt. Herunder hører f.eks. renter og gebyrer til skattevæsnet for for sent betalt moms, en parkeringsbøde og andre selvforskyldte omkostninger, som Skat ikke synes man må tage som en udgift. Det er yderst sjældent denne konto benyttes Dit punkt nr. 1 - at bogføre hele beløbet, og derefter ompostere den private andel - er den mest gennemskuelige måde at gøre det på, og i mine øjne det mest korrekte. Pkt. 2 kan også benyttes, men så kan man blive i tvivl - hvis man kun ser kontoudskriften - om den private andel er overført til privatforbrug.
BOGFØRINGSDATO FOR MOMS, OMKOSTNINGER, INDTÆGTER OG BETALINGER6A. Skal moms altid bogføres på fakturadato/bondato uanset betalingsdato, omkostningsdato/omkostningsperiode og indtægtsdato/indtægtsperiode? Ja, moms - uanset om det er købs eller salgsmoms, henhører til fakturadatoens periode, uanset betalingstidspunkt. 6B. Kan en omkostning/indtægt altid bogføres på fakturadato/bondato uanset faktisk periode/dato for omkostning/indtægt, hvis fakturadato/bondato og hele den faktiske periode/dato for omkostning/indtægt ligger i samme regnskabsår men ikke nødvendigvis i samme momsperiode? (Hvis jeg f.eks. arbejder for en kunde under april måned og laver en faktura i september måned med d. 10. september som fakturadato, så ligger indtægtsperiode og fakturadato i samme regnskabsår men i forskellige momsperioder. Kan jeg alligevel bogføre indtægten på d. 10. september?) Ja, du kan godt fakturere og medtage momsen i en anden momsperiode, end hvor arbejdet reelt er udført. Dog hedder det sig: "Faktureringstidspunktet anses for at være lig med leveringstidspunktet, hvis faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning. Fakturaer og afregningsbilag skal udstedes, når leverancen er afsluttet eller snarest derefter. Faktureringen må ikke ske senere, end hvad der er almindeligt inden for branchen, (fx uge- eller månedsvis) 6C. Kan betaling altid bogføres på fakturadato/bondato hvis der er ”få” dage mellem betalingsdato (f.eks. den dag penge trækkes fra banken) og fakturadato/bondato hvis faktisk og bogført betalingsdato ligger i samme regnskabsår, men ikke nødvendigvis i samme momsperiode? Nej, moms henføres til fakturadatoen, uanset om der er 2 dage imellem, hvis fakturadato og betalingsdato ligger i hver sin momsperiode. Imidlertid er der mange der ser stort på dette, når det er en købsfaktura, hvis det passer bedre ind i regnskabet, at man først får købsmomsen hjem i næste kvartal - og tror ikke Skat vil sige ret meget til dette, da de jo så får ekstra kredit. 6D. Hvis 6C besvares bekræftende, gælder det så også hvis faktisk og bogført betalingsdato ligger i forskellige regnskabsår? Ved bogføring i forbindelse med en årsafslutning, er der altid specielle hensyn at tage, specielt skat-relateret. Momsen henhører stadig til fakturadatoens periode, hvorimod en omkostning eller en indtægt meget vel skal periodiseres skattemæssigt, enten som en kreditor-forudbetaling, eller som et skyldigt beløb ctr. tilgodehavende debitorer, forudbetalte debitorer (igangværende arbejder). 6E. Hvis 6C. eller 6D. besvares bekræftende, ca. hvor mange dage er så ”få” dage? Spørgsmålet er ikke aktuelt :)
EDB-ANLÆG OG AFSKRIVNINGVirksomhedens EDB-udstyr overstiger beløbsgrænsen for småaktiver og jeg skal dermed afgøre hvilke udgifter som er ”bestemt til at fungere samlet” for at kunne afgøre hvad som skal bogføres som EDB-anlæg og hvad som kan/skal straksafskrives.
7A. Hvis jeg er i tvivl om en vare og mit EDB-udstyr skal betragtes som ét samlet driftsmiddel og hvis beløbet er så lavt at en mulig straksafskrivning kun vil give en ubetydelig økonomisk fordel, er det så en god idé at bogføre varen som EDB-anlæg, eller skal den straksafskrives hvis det ikke betragtes som ét samlet driftsmiddel ? (F.eks. papir, tomme DVD'er, USB nøgle og notebook taske). Det giver slet ikke mening i mine ører ikke at straksafskrive alt hvad straksafskrives kan, medmindre man har et behov for rent aktivmæssigt at vise en værdi i virksomheden. Men der kan jo være ting jeg ikke er klar over - det vil Bent garanteret belære mig om Men dit spørgsmål ligger lige på grænsen af at være 2 forskellige svar, for i første del af spørgsmålet, nævner du " hvis beløbet er så lavt at en mulig straksafskrivning kun vil give en ubetydelig økonomisk fordel". Hvis 2 varer - f.eks. en printer og en computer - samlet set overstiger grænsen for straksafskrivning, har du ikke noget valg - så skal der afskrives på effekterne. Derimod vil alle dine nævnte eksempler fremstå som særskilte enheder, da der ikke er noget af det, der er afhængigt af hinanden, for at blive brugt, og derved kan det hele straksafskrives, hvis de hver især ligger under grænsen. 7B. Er det korrekt at der er et tillæg til reglerne om afskrivning som tillader at computersoftware som installeres på computeren altid kan straksafskrives uanset udgiftens størrelse? Ja, software kan mig bekendt altid straksafskrives. 7C. Hvis 7B. besvares bekræftende, gælder så samme tillæg også abonnementer på softwarelicenser (hvor der kan indgå at løbende få tilsendt nye versioner af software via internettet eller via almindelig post) eller for abonnementer på online-programmer/online-tjenester (f.eks. et web hotel eller e-conomic)? Ja, det gælder også for disse udgifter - direkte ind på konto 3604. 7D. Kan jeg altid afskrive mit EDB-anlæg med 25% af den samlede restværdi uanset restværdiens størrelse? Ja, og når den samlede restværdi (på alle anlæg der skal afskrives på) kommer ned under grænseværdien på 12.300 (2009), kan du straksafskrive resten. 7E. Kan jeg helt frit vælge andel af EDB-anlæggets restværdi til afskrivning (op til 25%) og f.eks. afskrive med 25% et år og afskrive med 0% efterfølgende år alene for at opnå skattemæssige fordele? Ja, det kan du. Og du mister ikke retten til at trække de 25% fra, hvis du ombestemmer dig året efter, hvor du har trukket 0% fra. 7F. Gælder 7D. og 7E. uanset hvor kort tid EDB-anlægget har været i virksomheden og er det dermed tilladt at planlægge sine køb til f.eks. lige før eller lige efter årsskiftet alene for at opnå skattemæssige fordele? Afskrivningens første år kan ske i det år aktivet er kommet til virksomhedens brug, så ja, du kan godt købe et edb-anlæg den 20/12 2008, og afskrive 25% allerede i 2008. 7G. Er det tilladt at bogføre småanskaffelser (f.eks. et skrivebord eller papirblokke) som anlæg uanset udgiftens størrelse alene for at opnå skattemæssige fordele? Ja, nu må jeg melde pas, og bede en af de kloge hoveder komme på banen. For det første fordi jeg mangler idegrundlaget for, hvorfor og hvilken skattemæssig fordel der er i dette - og for det andet fordi jeg ikke kender svaret. Jeg vil tro, at man godt kan afskrive på småanskaffelser - men kan som sagt ikke se skattefordelen - har det noget med VSO at gøre?
PERIODISERING8A. Hvordan skal løbende arbejde og levering til en kunde som udføres fra november 2008 til februar 2009 med fakturering/fakturadato 10. februar 2009 bogføres? Jeg gætter på at det er noget i denne stil:
31.12.08: Kredit ”skønnet beløb for 2008 u. moms” på "1010 - Salg af varer/ydelser m/moms" 31.12.08: Debet ”skønnet beløb for 2008 u. moms” på ”ukendt konto” 10.02.09: Kredit ”totalbeløb u. moms minus ovenstående skønnet beløb for 2008 u. moms” på "1010 - Salg af varer/ydelser m/moms" 10.02.09: Kredit momsbeløb på ”6902 - Udgående (salg) moms” 10.02.09: Kredit ”skønnet beløb for 2008 u. moms” på ”ukendt konto” 10.02.09: Debet ”totalpris m. moms” på "5600 - Debitorer"
Nedenstående aktivkonti kan være aktuelle for spørgsmålet, men måske skal jeg oprette en ny konto: "5600 - Debitorer" "5650 - Andre tilgodehavender" "5660 - Forudbetalte poster" Rent praktisk ville jeg nu nok a'conto fakturere kunden pr. 31/12, så jeg slipper for alt det periodisering, eller ganske enkelt undlade periodiseringen, og medtage hele omsætningen i 2009. Men det er jo ikke det spørgsmålet går ud på Jeg er ikke helt glad ved, at du konsekvent noterer bogføringen på momsen, da dette jo sker automatisk ved brug af momskoder. Men går ud fra, at det blot er for fuldstændighedens skyld, at du skriver det. Istedet for at bruge 1010, ville jeg lave en ny omsætningskonto, der hedder igangværende arbejder, og en tilsvarende aktivkonto, der hedder det samme - nogen ville nok bruge 5660 vil jeg tro. At gøre som du angiver ovenfor, virker meget bøvlet på mig, i og med at du jo laver en faktura, der bogfører hele beløbet på 1010 og 5600 pr. 10/2 2009. Hvordan du ellers skulle gøre det, kan jeg ikke rigtig gennemskue - måske Peter eller en anden har en case i frisk erindring? 8B. Er det tilladt at bogføre den i 8A nævnte faktura på en nemmere måde, f.eks. ved at bogføre hele indtægten på d. 10. februar 2009? Lad mig sige det på den måde, at jeg ikke ville betænke mig et sekund på at tage hele indtægten i februar 2009. Ifølge forfaldsprincippet indtræder de skattemæssige forpligtelser på forfaldstidspunktet, det vil sige, når du har leveret ydelsen og kan kræve dine penge betalt, medmindre der er aftalt delleveringer, a'contobetalinger og andet gejl. 8C. Gælder svarene for 8A. og 8B. også hvis arbejdet i sin helhed er udført under november og december 2008, bortset fra at det skønnede beløb skal erstattes med totalbeløbet og at "1010 - Salg af varer/ydelser m/moms" dermed ikke krediteres d. 10.02.09? Jeg ville her i det hele bogføre fakturaen pr. 31/12 2008. Specielt hvis der er væsentlige driftsudgifter forbundet med arbejdets udførelse, og omsætningen i de 2 måneder udgør en væsenlig del af din omsætning, kan jeg godt forestille mig, at Skat vil rynke noget på næsen over, at du medtager alle driftsomkostningerne i 2008, og udskyder omsætningen - og dermed beskatningen - til 2009. 8D. Skal der periodiseres ved udgifter for nye/forlængelse af abonnementer på softwarelicenser (hvor der kan indgå at løbende få tilsendt nye versioner af software via internettet eller via almindelig post) eller for abonnementer på online-programmer/online-tjenester (f.eks. et web hotel eller e-conomic) som er lavere end beløbsgrænsen for småaktiver, hvis den forudbetalte abonnementsperiode ender i næstkommende regnskabsår? Hvis du 1/12 2008 (forfald 15/12 2008) får en abonnementsfaktura der dækker perioden 1/1 - 31/3 2009, skal omkostningen periodisere, ja. Så krediterer du banken, og debiterer forudbetalte kreditorer. 1/1 2009 debiterer du så abonnementskontoen, og krediterer forudbetalte kreditorer. Det er uden relevans, om beløbene er over eller under grænsen for småaktiver. 8E. Gælder svaret i 8D. også hvis udgifterne er højere end beløbsgrænsen for småaktiver? Uden relevans. 8F. Hvis de i 8D. eller 8E. nævnte udgifter skal periodiseres, skal omkostningerne for næstkommende regnskabsår så bogføres som ”forudbetalte poster”, ”anlægsaktiver” eller periodiseres på anden måde? Se svaret under 8D. 8G. Kræves detaljerede beregninger ved skønnet fordeling af omkostning/indtægt mellem forskellige regnskabsår, eller er det nok at lave et hurtigt skøn i hovedet som formentlig ikke afviger fra den korrekte fordeling med mere end 10%? Der er mig bekendt ingen retningslinjer herfor. Jeg vil mene det skal være realistiske skøn sammenholdt med de tilflydende driftsomkostninger/indtægter, jfr. mit svar under 8C omkring forholdet imellem udgifter og indtægter for samme ydelse. 8H. Hvilken form for bilag kræves til skønnet fordeling af omkostning/indtægt mellem forskellige regnskabsår? Kopi af den pågældende købs- eller salgsfaktura (eller anden fordelingsnøgle) i begge regnskabsår, evt. med håndskrevne noter om fordelingen. 8I. Er der (bortset fra straksafskrivningsregler og afskrivningsregler) undtagelser (f.eks. ved småbeløb) som tillader bogføring af omkostning/indtægt på fakturadatoen selv om denne omkostning/indtægt ikke er at henføre til samme regnskabsår som fakturadatoen? (Spørgsmålet er en generalisering af 8B.) Uha - du er skarp med de spørgsmål
ØVRIGT9A. Skal omkostninger for konsulenter som jeg ved tidsmangel har lejet til at programmere specifikke kundetilretninger bogføres på konto "1310 - Direkte omkostninger m/moms" eller "3655 - Konsulentbistand m/moms" eller kan jeg vælge frit mellem de to konti? Konto 3655 ? Det er ikke en standardkonto i e-conomic. Denne ville jeg bruge, hvis DU har brug for konsulentbistand i din virksomhed - f.eks. en grafiker der skal lave et logo til dig. Den ligger jo i administrationsgruppen, og administration vedrører driften af din virksomhed. Jeg ville lave en ny konto, f.eks. 1340, der hedder "Fremmed arbejde m/moms", og bogføre konsulentens honorar dér, da det er en direkte driftsomkostning. Men der er ikke noget forkert i at føre omkostningen på 1310 - det er igen blot et spm. om overskuelighed (som du nok snart har fundet ud af, at jeg går vildt op i). 9B. Lyder det rimeligt at jeg ikke har haft nogle omkostninger som skal bogføres som direkte omkostninger? (Det eneste jeg kan komme i tanke om som muligvis betragtes som direkte omkostninger er rejseudgifter og småudgifter for porto.) Nej, det er ikke udsædvanligt. Der er masser af virksomheder - specielt virksomheder der sælger ydelser som dig og mig - som aldrig har en reel driftsomkostning. Rejseudgifter og småudgifter er ikke en direkte omkostning. En direkte omkostning er de udgifter der tilflyder direkte for at kunne levere en ydelse - dvs. vareindkøb, brug af fremmed arbejdskraft, materialer og lignende. 9C. Hvordan skal jeg bogføre hvis en debitor har lavet en tastefejl ved betaling af faktura så der er indbetalt 10 DKK for lidt, og jeg ikke vil opkræve disse penge? (Muligvis skal konto ”3720 - Tab på debitorer” benyttes.) Jeg ville - i forbindelse med at jeg bogfører debitorindbetalingen, kreditere det fulde fakturabeløb (og udligne fakturaen i sin helhed) og så benytte "fler-bens-funktionen" til at debitere det indbetalte beløb på 5820 (bank) og debitere kr. 10,- på 3770 (kassedifferencer), når beløbet ikke er større. 9D. Kan jeg ved køb i udenlandsk valuta beregne en fiktiv valutakurs ud fra hvor meget som er trukket fra bankkontoen og benytte denne i mit bogføringsprogram sådan at omkostningsbeløb omregnet til DKK er lig med det beløb som er trukket fra bankkontoen? (Valutakursen er fiktiv da valutakursen kan have ændret sig fra fakturadato til betalingsdato og denne fiktive beregning forhindrer at jeg skal bogføre valutakursdifferencer.) Ja, det er den fremgangsmåde jeg ville benytte - tage den reelle betalte omkostning. 9E. Kan jeg bogføre nogle kreditorfakturaer som finansbilag udenom kreditorkontoen og modpostere direkte på bankkontoen selv om jeg plejer at benytte kreditorkontoen/kreditormodulet? Ja - som nævnt under pkt. 1A pkt. 3. Du krediterer blot banken og debiterer driftskontoen. 9F. Kan jeg holde B-skatter helt ude fra regnskabet selv om konto ”6138 - Betalte B-skatter” er oprettet i kontoplanen? Ja, det står dig frit for. Jeg vil dog anbefale at bruge konto 6138, da det giver dig et samlet overblik over de betalte skatter. Jeg er så pernitten, at jeg sågar splitter AM-bidraget op også 9G. Benyttes konto "5810 – Kassebeholdning" til kontanter i virksomheden selv om man ikke har en fysisk butik? Ja, du kan godt benytte 5810, f.eks. hvis du får en check fra en kunde på 1.000,-, og kun sætter de 800,- i banken, fordi du skal bruge de kr. 200,- til at købe den bog om bogføring, du så nede på markedet på torvet, hvor de kun tager kontanter. Så debiterer du banken 800,-, debiterer kassen 200,- og krediterer kunden 1.000,-. Når du så står med den hjemmelavede kvittering i hånden fra markedet på torvet på kr. 200,-, krediterer du kassen, og debiterer 3661 (faglitteratur u/moms), da det jo er en privat sælger fra den nærliggende fodboldklub, der har solgt dig bogen. 9H. Til hvad benyttes gældskontoen "6750 – Kassekredit"? Ja, ser du ... en super godt spørgsmål. Jeg er ret sikker på, at det er de færreste der bruger denne konto. Jeg ville kun benytte den konto, hvis jeg har behov for at have overblik over, hvor meget af kassekredittens max jeg har udnyttet, ved beregning af min soliditet eller et andet fint fremmedord, som jeg ikke går så meget op i 9I. I hvor lang tid er det tilladt at lade bogføringsposter ligge i kladden for at kunne rette fejl uden at skulle modpostere? I mit private regnskab, har jeg posterne liggende i kladden hele året, indtil jeg har afsluttet alt. Jeg tror ikke der er nogle nedskrevne regler for, hvorlænge de må ligge der. e-conomic er så også det eneste bogføringsprogram jeg kender, hvor dette kan lade sig gøre, og hvor posteringerne stadig afspejles hele vejen igennem systemet, selvom de ikke er bogført. 9J. Er der bogføringsmæssige ting jeg skal tænke på ved årsafslutning udover periodisering og afskrivning? Ja, følgende ting skal der tages stilling til:
Det er hvad jeg lige kan komme i tanke om. 9K. Hvilke krav stilles på den fysiske opbevaring af mine regnskabsbilag med virksomhedens lille størrelse taget i betragtning? Der stilles krav om opbevaring af bilagsmateriale i 5 år, thats it.
*tørrer mig på panden* Det var noget af en udfordring. Jeg forbeholder mig ret til Royalty, hvis du går ud og publicerer dette mesterværk i bogform
|
Der findes muligvis nogle bundgrænser, men jeg kender dem ikke. Jeg ville stikke en finger i vejret og være realistisk. Er det beløb af få 100 kr., ville jeg slet ikke overveje at periodisere. Det skal nok sammenholdes med tidsforbruget på at periodisere ctr. omkostningen/indtægtens størrelse. Og vedr. omkostningen f.eks. 2 måneder i år 2008, og 10 måneder i 2009, ville jeg ikke periodisere, men tage det hele i 2009, og så blot gøre præcis det samme året efter. Konsekvens er nok igen nøgleordet sammenholdt med en realistisk og logisk sans.Bogføring for små og mellemstore virksomheder
Opret bruger