Hej Jacob,
Jeg forstår godt, hvor du vil hen, men det er jo sådan, at man idag alligevel skal aflevere kreditrapporter eller regnskaber, hvis man vil oprette en konto hos en grossist virksomhed eller på anden måde opnå kreditter hos leverandører. Så hvor ligger problemet?
Staten Danmark ønsker at fremme iværksætteriet og det gør man ikke just, hvis man mener at alle nye selskaber skal være enkeltmandsvirksomheder med de mange ulemper, der ligger i denne selskabsform eller have stor kapital og dermed forbeholdt de få.
Det må helt klart være op til aktørerne i markedet at sikre sig at de får deres penge, herunder SKAT. Det skal ikke ligge nystartere til last, at de ikke har røven fuld af penge til at starte med.
Markederne regulerer sig selv og med denne ændring er der god mulighed for, at endnu flere springer ud som iværksættere. Dog ved mange af os også, at 50.000 forslår som en skrædder i helvede og man får ingen kreditter nogen steder, som nystartet. Jeg ved ikke, hvor meget det vil øge iværksætteriet, men det er ubetinget bedre end I/S og enkeltmandsvirksomheder, når man starter op - imho.
Med venlig hilsen
Flemming