Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Betale virksomhedens regninger privat?

Side 1 ud af 2 (16 indlæg)
Tilmeldt 6. Nov 08
Indlæg ialt: 73
Skrevet kl. 14:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er et hypotetisk spørgsmål, som jeg ønsker at få afklaret:

Lad os sige, at jeg åbner et ApS og opretter en konto hos en internetudbyder i virksomhedens navn. Der går lidt tid før banken udsteder et betalingskort, og jeg vil gerne hurtigt købe et webhotel og domænenavn.

Må jeg bruge mit private betalingskort og dermed betale for virksomhedens regninger?

Slipper jeg for at bogføre købet, eller skal jeg alligevel til at ordne moms osv. af købet?

Når jeg spørger er det fordi, at det kan virke bøvlet at bogføre et køb på f.eks. 50 kr., hvis man lige hurtigt kan lave købet på den private konto, og bruge tiden mere fornuftigt - f.eks. på at bogføre større beløb!

Men så enkelt er det vel ikke?

Fra København
Tilmeldt 13. Feb 09
Indlæg ialt: 217
Skrevet kl. 14:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Sålænge at du har et cvr nummer, kan du sagtens privat lave indkøb, og bagefter mod aflevering af kvittering i bogholderiet, få dine penge betalt tilbage af firmaet som udlæg.

Uanset beløbets størrelse, så skal det bogføres i firmaet og eventuel moms fratrækkes, sådan er det, hvis det du har købt hører under virksomhedens forbrug. Men det lyder da heller ikke som en uoverskuelig opgave ? der vil altid være et bogholderi at styre når man har et firma, og hvis ikke du udgiftsfører det du køber til firmaet, så kan du heller ikke få dine penge refunderet, som du har betalt af din private lomme.

Hilsen Anne

 

Tilmeldt 6. Nov 08
Indlæg ialt: 73
Skrevet kl. 15:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Anne:

Uanset beløbets størrelse, så skal det bogføres i firmaet og eventuel moms fratrækkes, sådan er det, hvis det du har købt hører under virksomhedens forbrug. Men det lyder da heller ikke som en uoverskuelig opgave ? der vil altid være et bogholderi at styre når man har et firma, og hvis ikke du udgiftsfører det du køber til firmaet, så kan du heller ikke få dine penge refunderet, som du har betalt af din private lomme.

Tak for dit svar! 

Det er rigtigt, at det egentlig ikke er en uoverskuelig opgave. Det var nu også mere "den nemme løsning" jeg tænkte på, om var mulig. Jeg kan nemlig sagtens forestille mig en situation, hvor et lille beløb på 50 kr. bare hurtigt skal betales, og hvor jeg er ligeglad med, om jeg får moms eller beløbet refunderet af virksomheden.

Men dit svar bekræfter netop, hvor anderledes det bliver, at få en virksomhedskonto. Så kan jeg ikke bare lave "små hurtige køb" som på privatkontoen.

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 15:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Den nemme løsning er jo slet ikke at gøre noget men så får man bare ikke fradrag. Af samme grund har jeg stort set ingen portoudgifter i mit regnskab. Men det er sådan set bare en postering vi taler om og ellers så handler det om at holde privat for sig og firma for sig. Jeg havde selv en overgang hvor jeg kun havde firma-dankort i forbindelse med overgang fra Roskilde Bank, nye koder etc. og det betød at jeg havde 5 gange så mange posteringer som normalt fordi der skulle bogføres en pokkers masse private hævninger.  Så du kan godt lave små hurtige køb fra privatkontoen. Det kræver bare noget selvjustits at huske at få dem bogført og dermed godskrevet mellemregningskontoen. Sker det for tit at man glemmer det bliver det hurtigt en dårlig forretning.

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 7. Mar 09
Indlæg ialt: 89
Skrevet kl. 16:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Er enig med de foregående indlæg.

Vær dog opmærksom på, at du ikke må betale private udgifter gennem selskabet, såfremt virksomheden er etableret som et selskab. I så fald opstår der et "ulovligt aktinonærlån", hvilket oplyses i revisorpåtegningen.

Jeg vil ligeledes råde dig til at overholde bogføringsloven mht. kvitteringer. Der er flere forhold, du bør være opmærksom på. Det er bedre at spørge en gang for meget end en gang for lidt - og opsøg eventuelt råd og vejledning hos en revisor.

Er du iværksætter, så husk du ofte kan få tilskud til de første timer hos en rådgiver.

 

Besøg www.finando.dk

... Danmarks nye forum med spørgsmål og svar indenfor netop din økonomi. Har du spørgsmål vedrørende investering, pension, skat, finanskrisen eller den nye skattereform, så besøg www.finando.dk.

Tilmeldt 6. Nov 08
Indlæg ialt: 73
Skrevet kl. 16:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for jeres svar.

Ja, det gælder om ikke at blande privat og virksomhed sammen. Jeg kan forstå på jeg alle, at der egentlig ikke er nogen nem løsning, hvor jeg kan undgå bogføringen af en mellemregning uanset beløbets størrelse - også selv om jeg ikke vil have moms eller beløb refunderet, og selv om jeg er ligeglad med fradrag.

Selvfølgelig en dårlig forretning, men jeg ser godt nok ikke frem til, at jeg skal bogføre de helt små beløb Super Angry

Finando.dk: Hvor kan man få tilskud til de første timer hos en rådgiver? Er det gennem kommunen? 

Tilmeldt 7. Mar 09
Indlæg ialt: 89
Skrevet kl. 16:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Er du fra Nordjylland, kan du anvende NiN (http://www.nin.dk/).

Ellers vil jeg råde dig til at besøge et Væksthus i din region. Der kan du få masser af god hjælp!

Besøg www.finando.dk

... Danmarks nye forum med spørgsmål og svar indenfor netop din økonomi. Har du spørgsmål vedrørende investering, pension, skat, finanskrisen eller den nye skattereform, så besøg www.finando.dk.

Fra Tølløse
Tilmeldt 8. Jun 07
Indlæg ialt: 795
Fra  SusanneK.nu Skrevet kl. 21:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Jydekompagniet:

Tak for jeres svar.

Ja, det gælder om ikke at blande privat og virksomhed sammen. Jeg kan forstå på jeg alle, at der egentlig ikke er nogen nem løsning, hvor jeg kan undgå bogføringen af en mellemregning uanset beløbets størrelse - også selv om jeg ikke vil have moms eller beløb refunderet, og selv om jeg er ligeglad med fradrag.

Selvfølgelig en dårlig forretning, men jeg ser godt nok ikke frem til, at jeg skal bogføre de helt små beløb Super Angry

Finando.dk: Hvor kan man få tilskud til de første timer hos en rådgiver? Er det gennem kommunen? 

Jo, du kan sagtens tage de små lette løsninger, og afholde udgiften privat. Det der siges er, at du ikke kan overføre pengene til dig privat, uden at du bogfører beløbet. Jeg har en kunde, der har en del af den slags småting i løbet af året. Han har så gemt alle bonerne i en kuvert, og når året er slut, giver han mig dem til bogføring på mellemregningen. Det er ikke specielt korrekt, men revisor og skat har da godkendt det i alle de år han har drevet virksomhed. Det er langt værre den modsatte vej - der går den ikke at have "lån" i virksomheden pr. 31/12.

 

SusanneK.nu

Bogføring for små og mellemstore virksomheder

Tilmeldt 6. Nov 08
Indlæg ialt: 73
Skrevet kl. 13:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej SusanneK.nu

Netop fordi mellemregningen og bogføringen altid skal finde sted, så er det vidst ikke nogen let løsning. Så bliver arbejdet jo lettere, hvis jeg kun skal bogføre beløbet i virksomheden.

Hvis derimod mellemregningen og bogføringen ikke var et krav - ja, så kunne jeg sagtens finde på, at lade et beløb som 50 kr. gå gennem min private konto. Simpelthen for hurtigt at få købt produktet og komme videre.

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 13:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Okey ! Så lad os skære det ud i pap:

  • Det er ikke et krav at du skal bogføre udgifter der er afholdt privat. Hvis du afholder udgifter privat og ikke bogfører dem i virksomheden, så er det ikke en del af virksomhedens regnskabsgrundlag og bogføring. Dvs. så får du ikke fradrag for udgiften, og kan du leve med det er det fint nok.
  • Uanset hvad du gør så bogfører du max. en gang og det er i virksomheden. Du sidder ikke og laver bogføring for dig selv privat. Den praktiske løsning Susanne nævner er bare at man tager en masse små bogføringsopgaver/småposter og bogfører dem på en gang. Det er præcist samme metode man normalt bruger når man efterposterer poster som private andele, brug af private lokaler o.l.

 

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Side 1 ud af 2 (16 indlæg)