Hej alle gæve og kloge Amino brugere. Jeg har i år udlejet en lejlighed, og vil gerne bruge VSO som beskatningsmetode af udlejningen, da det giver en dejlig udnyttelse af rentefradraget. Min revisor har udarbejdet et regnskab, men nu sidder jeg og skal finde de rigtige rubrikker at taste beløb ind i. Regnskabet står nedenfor. Jeg skal sætte mit kryds i rubrik 147. Derimod har jeg svært ved at gennemskue hvilke rubrikker de andre beløb skal henføres til. Skal "overskud" ved udlejning sættes i rubrik 111?Skal renteudgifter i rubrik 117? Skal jeg overhovedet bekymre mig om 148-152? Så vidt jeg kan læse mig frem til, så er jeg ikke pligtig til at afgive regnskab, da jeg kun udlejer én ejendom. Er dette korrekt? Jeg vil sætte stor pris på jeres hjælp. På forhånd tak!
|
Hej Lieutenant_Bob,
Jeg har samme "problem", og så ikke dit indlæg, før jeg selv lavede et med præcis samme problemstilling.
Jeg er stadig lidt i tvivl om indtastningen, men har dog leget lidt med min "Forskudsopgørelse for 2009", da det virkede mindre farligt end at selvangive forkert, og er efterhånden blevet overbevist om, at du ville skulle skrive følgende:
Rubrik 111 : 33.595
Rubrik 117 : 120.438
Rubrik 147: X
Så vidt jeg kan se, skal der ikke udfyldes mere, når det drejer sig om underskud. Skat regner selv underskuddet af din virksomhed ud, og giver fradrag derefter.
Rubrik 148-152 skal ikke udfyldes.
Er der nogen der ved om 300-380 skal?
Mvh
Søren