Et digt til krisen...HVIS!

Hvis du kan bevare fatningen, når alle omkring dig taber den, og beskylder dig for det, hvis du kan tro på dig selv når alle tvivler på dig, men tilgive dem deres tvivl, hvis du kan vente, og ikke blive træt af at vente, eller blive løjet om, uden selv at lyve, og blive hadet uden selv at hade, og alligevel ikke tro for godt om dig selv

Hvis du kan drømme, og ikke gøre drømmen til din herre, hvis du kan tænke, og ikke gøre tanken til dit mål, hvis du kan møde sejr og nederlag, og møde dem med samme sind, hvis du kan tåle at høre den sandhed du har talt, fordrejet af kæltringe som en fælde for tåber, eller se de ting som du gav dit liv til, ødelagte, og ydmygt bygge dem op igen med slidte redskaber

Hvis du kan samle alt hvad du har, og satse det hele på tilfældighedens spil, og tabe, og starte fra bunden igen, og aldrig tale et ord om det tab, hvis du kan tvinge dit hjerte, din kraft og din sjæl til at passe din gerning, langt efter det hele er væk, og fortsætte når der intet er tilbage i dig undtagen viljen, der siger:  “BLIV VED”!

Hvis du kan tale med mængden og bevare din styrke, eller færdes med konger, uden at midste det jævne, hvis hverken fjender eller venner kan såre dig, hvis alle regner med dig, men ikke for meget, hvis du kan leve fuldt ud 60 sekunder af det evigt forsvindende minut, din er jorden og alt hvad deri er, og mere til, du vil være “EIN MENCH” min ven

Rodyard Kipling oversat af Ove Bjørn Kraft...