Køb et Amino Sponsorlink
Hej Aminoer
Jeg har søgt en masse på google og amino, men jeg kan ikke finde en tråd om emnet, så nu prøver jeg lige at lave en.
Er der nogen der kender eller kan lave en lille liste over hvilke opstartsudgifter der er forbundet med en webshop. Jeg ved godt at det er umuligt at svare på, da der ikke findes to løsninger der er ens, men nogle cirka tal kan også sagtens bruges. Ellers må vi jo tage en god diskussion om det :)
Varelager er ikke interessant at medtage, da det kan svinge alt for meget til at man kan bruge det til noget generelt, så den snak må vi lige hver især tage med vores leverandør.
Jeg vil gerne prøve at samle en liste for hvor billigt det kan gøres, men med fornuftige leverandører.
Opstart:
1. Webshop løsning: DanDomain light koster 199,-
2. PBS: 1250,-
3. Betalingsgateway: ePay Light: 399,-
4. CVR registering: 0,- ?
5. Domæne: UnoEuro.com: 0,-
6. Webhotel: UnoEuro.com: 89,-
Ialt: 1937,-
Løbende månedlige udgifter:
2. PBS: 83,- (1000 om året)
3. Betalingsgateway: ePay Light: 99,-
4. Domæne: UnoEuro.com: 3,75 (45,- årligt)
5. Webhotel: UnoEuro.com: 7,45
Hvad mangler der på listen?
Er det de rigtige priser jeg har fundet?
Håber på lidt hjælp, så vi kan prøve at samle en fin lille liste som kan vise hvad det som minimum kræver for at komme igang.
Mvh
Jacob W
Ferielejlighed i Altea, Spanien
Hej Jacob
For det første har du glemt markedsføring, du skal dels regne med noget til søgemaskine optimering på både løbende indledende basis. Derudover skal du også beregne noget løbende traditionel pr, markedsføring mv.
Så har du skrevet CVR Registrering på ... i så fald går jeg ud fra du skal bygge en virksomhed, så skal du jo også regne revision og regnskab med, du skal have regnskabssoftware.
Derudover har du skrevet "DanDomain light" og Domæne og Webhotel fra UniEuro ... den går ikke :) Du får ikke lov at tage Dandomains webshop med dig over til UnoEuro :)
Jeg hedder Mikkel Mikjær Christensen, jeg er ekspert i opsætning og drift af store hosting miljøer, til websites med store mængder trafik eller behov for høj (drifts)sikkerhed i min virksomhed Mikjaer ApS, tilbyder vi blandt andet selv professionel hosting og udvikling, men også rådgivning i forbindelse med store software og/eller hosting projekter. Jeg fungerer som teknologisk underleverandør til mange mindre webbureauer der har behov for adhoc teknisk backing til egne eller kunders projekter.
Hertil månedlige omkostninger til telefon og internet. Godt nok har de fleste mennesker dette, men omkostningen skal vel realistisk set med alligevel.
SusanneK.nu
Bogføring for små og mellemstore virksomheder
Jeg vil nok vælge DanDomain standard pakke til 299 så har du mulighed for "egne sider" og så skal du overveje at for nyhedsbrevsmodulet med (som automatisk opretter en "ønsker du at modtage vores nyhedsbrev" tjekboks i købsprocessen)og måske vil jeg anbafale DanDoamins egen betalingsmodul, da det halvpris og er integrere i system og fungere godt sammen med systemet.
Endvidere skal du nok også tænke på lager- og økonomisystem og diverse automatiseringsprocesser.
Endvidere kommer du nok ikke udenom at Adwords, bannerannoncering, partnerprogrammer også bliver omdrejningspunktet i din succes, da vi ikke har nogen kunder overhovedet som IKKE kan overleve uden dem. Her er det meget forskelligt hvad man har af mål for omsætning, men jo højere en omsætning du ønsker højere bliver din udgiften til din markedsføring, så kan du selvfølgelig benytte dig at SEO på den lange bane men hvis du ikke har et seriøst marketingsbudget så er det ingen seriøs omsætning
Henning Wraae Art Director
E-handelsbureauet Wølund & Wraae ApST: 46 97 61 53 | M: 28 18 98 43 | henning@wogw.dk | www.ehandelsbureauet.dk
Hej Mikkel
Tak for dit svar.
Mikkel Mikjær Christensen:For det første har du glemt markedsføring, du skal dels regne med noget til søgemaskine optimering på både løbende indledende basis. Derudover skal du også beregne noget løbende traditionel pr, markedsføring mv.
Jeg skulle måske have skrevet det i indledningen, men jeg synes kun det er de faste omkostninger der skal med i listen, da markedsføring ligesom lager vil være så svingende alt efter branche, så det vil ikke være muligt at sige noget generelt om.
Mikkel Mikjær Christensen:Så har du skrevet CVR Registrering på ... i så fald går jeg ud fra du skal bygge en virksomhed, så skal du jo også regne revision og regnskab med, du skal have regnskabssoftware.
God pointe. Hvis man har lidt handelsuddannelse, og læser lidt på herinde, vil det så ikke være muligt at ordne økonomi selv i de første par måneder, måske det første år. Måske skal man lige have lidt hjælp til momsregnskabet, men det kan vel også bare købes når året skal afsluttes, og så er der forhåbentlig penge til det på kontoen. Du nævner også regnskabssoftware, men er det ikke muligt at bruge nogle af de gratis programmer der findes, eller er det for useriøst?
Mikkel Mikjær Christensen:Derudover har du skrevet "DanDomain light" og Domæne og Webhotel fra UniEuro ... den går ikke :) Du får ikke lov at tage Dandomains webshop med dig over til UnoEuro :)
Jeg havde egentlig forstået at DanDomain netop gav mulighed for det? Som Rosenstand skriver ovre på anyhed: "Vi valgte Dandomain, fordi vi kan køre den på en dedikeret server"
Men det betyder måske ikke at man kan køre den ovre på UnoEuro?
SusanneK.nu: Hertil månedlige omkostninger til telefon og internet. Godt nok har de fleste mennesker dette, men omkostningen skal vel realistisk set med alligevel.
De månedlige omkostninger er selvfølgelig svære at beskriver generelt, ligesom markedsføringsomkostninger, men man skal selvfølgelig have en mobil telefon og et telefonnummer til sin virksomhed. Så det skal da lige på listen.
Skal man egentlig købe et erhvervs-abbonnement, eller kan man bare købe en privat telefon hos Telmore og bruge den til din enkeltmandsvirksomhed?
Henning Wraae:Jeg vil nok vælge DanDomain standard pakke til 299 så har du mulighed for "egne sider" og så skal du overveje at for nyhedsbrevsmodulet med (som automatisk opretter en "ønsker du at modtage vores nyhedsbrev" tjekboks i købsprocessen)og måske vil jeg anbafale DanDoamins egen betalingsmodul, da det halvpris og er integrere i system og fungere godt sammen med systemet.
Det vil nok være en god idé. Man kan ikke leve uden et nyhedsbrev. Betalingsmodulet til halv pris lyder også som en god idé. Det ryger lige på listen.
Hej Jacob W
God ide med din udregning!
Når du nu har lavet så pæn en opsætning i starten af indlægget, glæder jeg mig til at se tilføjelserne i "skabelonen". Du kunne evt. tage de "ekstra ting" med i top eller bund under "udgifter du også skal tage højde for ved opstart af webshop".
Jeg foreslår at der kommer en serviceaftale ang. tekniske problemer ved internet udbyder med.
Personligt er jeg ihvertfald vældig glad for at have min, efter at have måtte vente over 2 uger på at TDC fik "koblet mig på nettet igen" (med serviceaftalen skal de løse problemet indenfor 24 timer).
Med de bedste hilsner fra
Mai
Og SusanneK.nu er jo allerede fint inde på det, men også et virusprogram.
Hvad med omkostninger til teknikker assistance?
Tingfinder Kram: Når du nu har lavet så pæn en opsætning i starten af indlægget, glæder jeg mig til at se tilføjelserne i "skabelonen". Du kunne evt. tage de "ekstra ting" med i top eller bund under "udgifter du også skal tage højde for ved opstart af webshop". Jeg foreslår at der kommer en serviceaftale ang. tekniske problemer ved internet udbyder med. Personligt er jeg ihvertfald vældig glad for at have min, efter at have måtte vente over 2 uger på at TDC fik "koblet mig på nettet igen" (med serviceaftalen skal de løse problemet indenfor 24 timer).
Hej Mai
Jeg opdaterer lige listen når jeg har fået bekræftet lidt flere tal.
Angående en serviceaftale. Kan man få det til en privat internetforbindelse? Hvis jeg skulle starte som iværksætter og åbne en webshop, så ville jeg nok bare bruge min almindelige internetforbindelse. Det må man vel godt? Jeg tror det er dyrere at skifte den ud med et erhvervsabbonnement?