Moms: Sælger man for mere end kr. 50.000, skal man momsregistreres!
Mit spørgsmål gik reelt på forholdet mellem detailpris, avance m.v. Af tråden har jeg læst at en flaske koster i omegnen 200 kroner og du nævner en avance på 100 kroner. Hvad er indkøbsprisen ekskl. moms - jeg går ud fra salgsprisen inkl. moms er 200 kroner?
Nu skriver du selv at man skal registreres ved omsætning for 50.000 kroner. Hvis du skulle have ret i din påstand om at der omsættes for mere gennem direkte salg end de tal jeg bruger som beregningsgrundlag skal den gennemsnitlige forhandler momsregistreres. Mit gennemsnit for 99% af alle forhandlere er kr. 45 i timen @ 400 timer årligt = 18.000. Med et månedligt salg på 13-14 flasker om måneden skal forhandleren momsregistreres.
Du bliver da også nød til at vælge mellem om folk køber flaskerne for 200 kroner (med 100 kroners avance til sælgeren) eller om de bliver forhandlere for at få produkterne billigere - pengene tæller ikke begge steder.
Anders skriver at han drikker 2 flasker om måneden. Lad os antage jeg gjorde det samme og dermed lagde en omsætning på cirka 400 kroner hos MonaVie. Hvordan distribueres flaskerne til mig - og til hvilken pris? Det er et meget konkret spørgsmål, synes jeg.
Du skriver at: Antallet af distributører vil altid være størst på laveste Rank! Derfor kan tid og indtægt ikke retfærdigvis holdes op imod hinanden, da timer og indtjening ikke vokser proportionelt.
Når jeg tager top 1% af de bottom 99% jeg tidligere har regnet på, så er gennemsnitslønnen lige under kr. 296,30 i timen. Bemærk at disse "Silver Executives" skal være momsregistrerede men kan altså stadig ikke leve (fuldtids) af Monavie. I beløbet bør man naturligvis fratrække pensionsindbetalinger, feriepenge og andre sociale omkostninger som enhver arbejdsgiver betaler for lønmodtagere, så men ikke misforstår beløbet med en reel timeløn. Nu mangler jeg at få svar på momsen, men hvis beløbet er inkl. moms er det klart ikke "store" penge vi taler om.
Så skriver du, at du eller dine venner ikke er blevet tilbudt Monavie! Overskriften på denne debat hedder "Monavie kommer snart til Danmark". Det giver meget mening, at Monavie først begynder
markedsføring, når de rent faktisk har lanceret, så det er vel ikke så mærkeligt, at I ikke har stødt på produktet endnu!
Jeg har ikke kendskab til at nogen i min omgangskreds er blevet udsat for ACM, AmWay, Herballife, Nu Skin, MonaVie eller andre MLM produkter. Jeg kan slet ikke forestille mig at min omgangskreds ville blive forhandlere. Jeg finder hele Direkte Salgs Foreningen højst tvivlsom på grund af personsammenfald, udenlandske adresser m.m. Formålet med foreningen er naturligvis at legitimere forretningsmodellen, så positivt og lovende kan det skrives. Det er sikkert noget du har hørt før, så jeg vil jo i virkeligheden bare gerne have svar på de andre spørgsmål.