Det er nok typisk, ressorcerne er der ikke, så værsgo her er lovgivningen, gå så hjem og læs selv :-(
Jeg ved ikke om det rent faktisk var derfor, eller om det var fordi de sagsbehandlere jeg havde med at gøre heller ikke vidste præcis hvad lovgivningen egentlig sagde på området.
Jeg har også fået noget forkert at vide da jeg blev gravid og min kommune ikke ville se mig som selvforsørgende før jeg hade født, mens lovgivningen siger at en gravid allerede er det fra kvinden er mere end 12 uger henne i graviditeten.
Det kan jo ikke passe at man skal stille spørgsmålstegn ved alt fra systemet, men måske har jeg bare været frygtelig uheldig, så jeg nu nærmere er blevet "paraniod" overfor alt hvad jeg får at vide fra deres side.
Nogle gange virkede de ret forvirrede, og nå ja, jeg var jo en af de klienter de ikke kunne andet end elkse at hade, fordi jeg gang på gang vendte tilbage med spørgsmål som måske kunne få mig ud af kontanthjælpssystemet.
Men hjælpe mig var desværre det sidste de kunne eller ville gøre.
Jeg stod ovenikøbet med et firma der gerne ville ansætte mig som redaktør på Min-mave, men fordi jeg har en fysisk sygdom - en nervebetændelse - ville de have jeg skulle i arbejdsprævning først. Havde jeg ikke være syg, fik jeg at vide at jeg havde fået løntilskud uden yderligere spørgsmål.
Så min konklusion må være at de hellere vil hjælpe en rask person på kontanthjælp ud, end en person der fejler noget fysisk.
Og det giver ikke mening i min verden. Umiddelbart vil jeg sige at det er den syge person der har brug for "lidt" mere hjælp for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.