Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kan min (eks) arbejdsgiver tillade sig dette?

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Fra Randers
Tilmeldt 2. Jul 07
Indlæg ialt: 100
Skrevet kl. 17:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har indtil i fredags været ansat i en virksomhed der lige har fyret mig. Jeg har været ansat siden 1. november 2008 så de kan jo som udgangspunkt godt fyre mig uden varsel, da det er inden for de 3 måneders prøvetid som udløber ved udgangen af januar i år, men nu forlanger virksomheden at jeg skal møde igen på arbejde i morgen d. 26. januar, og møde på arbejde hver dag februar måned ud... kan de forlange det??

Jeg var ansat efter funktionær lignende forhold, og i min opsigelse står der bl.a. "Ifølge overenskomsten vil din sidste arbejdsdag derfor være d. 28. februar 2009"

Det forstår jeg slet ikke... hvis jeg fyres inden for de første 3. måneder så er det vel med "øjeblikkelig virkning"?? hvorfor skal jeg så tvinges til at være der lidt over en måned mere, når situationen i forvejen ikke er så behagelig.

/Anders

Fra 2000 Frederiksberg
Tilmeldt 25. Jan 09
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 17:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Anders,

Tal med din fagforening og få dem ind i sagen. De kender alt til rettigheder i prøveperioder osv.

Inge

Tilmeldt 25. Jan 09
Indlæg ialt: 4
Fra  Proshave.dk Skrevet kl. 17:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Anders,

Hvis du er ansat som funktionær, så er det funktionærloven du og din arbejdsgiver skal forholde dig til. Der bør stå noget i din ansættelseskontrakt om din opsigigelsesvarsel? Du skriver funktionærlignende forhold, så jeg ved ikke nøjagtigt hvad det vil sige.

Jvf. funktionærloven har du de første 6 måneder af din ansættelse én måneds varsel ved en måneds udgang. Da virksomheden har opsagt dig i januar har du altså resten af januar og hele februar måned med løn og arbejde.

Se pkt. 1:

§ 2. Arbejdsaftalen mellem arbejdsgiveren og funktionæren kan ved opsigelse kun bringes til ophør efter forudgående varsel i overensstemmelse med nedenstående regler. Det samme gælder ved ophør af en tidsbegrænset arbejdsaftale før tidspunktet for arbejdsaftalens udløb.

Stk. 2. Opsigelse fra arbejdsgiverens side skal ske med mindst

1) 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneder efter ansættelsen,

2) 3 måneders varsel til fratræden ved en måneds udgang efter 6 måneders ansættelse.

Stk. 3. Opsigelsesvarslet i stk. 2, nr. 2, forhøjes med 1 måned for hvert tredje ansættelsesår, dog højst til 6 måneder.

Stk. 4. Såfremt arbejdsgiveren godtgør, at der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 1 måned, finder reglen i stk. 2, nr. 1, ikke anvendelse.

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 18:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Anders Olsen:

Jeg har indtil i fredags været ansat i en virksomhed der lige har fyret mig. Jeg har været ansat siden 1. november 2008 så de kan jo som udgangspunkt godt fyre mig uden varsel, da det er inden for de 3 måneders prøvetid som udløber ved udgangen af januar i år, men nu forlanger virksomheden at jeg skal møde igen på arbejde i morgen d. 26. januar, og møde på arbejde hver dag februar måned ud... kan de forlange det??

Jeg vil mene, at der er lige efter bogen. Jeg ved ikke hvad opsigelsesvarsel, der er aftalt med din arbejdsgiver i din ansættelseskontrakt. Den mulighed har de tilsyneladende ikke valgt at gøre brug (eller kunne nå det inden for den aftale der måtte ligge).

Du er så opsagt efter funktionærlovens regler (§2) med en måneds opsigelse. Det vil sige, at hvis du ikke møder uden i morgen på arbejde uden gyldig grund, vil der være tale om ulovlig udeblivelse fra din side.

Henrik

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 18:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja....må være efter bogen!

Ikke spændende at skulle møde op, men sådan er reglerne.

Fra København K
Tilmeldt 8. Jan 06
Indlæg ialt: 3643
Fra  Regnskabsskolen ApS Skrevet kl. 18:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Som Henrik nævner, kommer det an på, hvad der er aftalt i ansættelseskontrakten, herunder om der er aftalt prøvetid.

Hvis der ikke er aftalt prøvetid, er din arbejdsgivers opsigelse helt efter bogen. Selvom der er prøvetid, er arbejdgiveren ikke forpligtet til at give et kort varsel, som udgangspunkt vil et længere varsel være en sikring af dig som lønmodtager mod ikke at stå uden job fra dag til dag.

Hvis du kommer med en kontraopsigelse, kan du (igen afhængigt af ansættelseskontrakten) standse tidligere, men det har konsekvenser i forhold til dagpengesystemet, hvor du kan blive idømt karantæne, fordi du i så fald vil være selvforskyldt ledig.

Du skal helt klart møde i morgen, og læs lige ansættelseskontrakten igennem inden, så du ved, hvor du står med hensyn til forkortet opsigelsesvarsel i prøvetiden.

Hvis du ikke møder på arbejde i morgen, vil der - igen som Henrik siger - være tale om ulovlig udeblivelse. Det kan i værste fald medfører bortvisning, og så kan der også være tale om selvforskyldt ledighed (med deraf følgende karantæne i A-kassesystemet).

Hvis det virkelig er forfærdeligt at gå på arbejde, så aftal tid i din A-kasse allerede nu og forelæg dem situationen for at høre, om de vil acceptere, at du ikke selv er skyld i ledigheden, selvom du indgiver en kontraopsigelse med kortere varsel end den, du har modtaget fra arbejdsgiveren.

 

Fra Randers
Tilmeldt 2. Jul 07
Indlæg ialt: 100
Skrevet kl. 21:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for alle jeres svar.

Jeg kan godt forstå, at hvis reglerne er sådan så vil jeg også respektere det...det gør det naturligvis ikke mindre irreterende.

Kan virksomheden fritstille mig, hvis de af en eller ande grund går med til det, så jeg kan komme videre med mit liv, eller vil det typisk slet ikke være i virksomhedens interesse, da de som sådan mister penge, da jeg stadig modtager løn, men ikke arbejder for dem...?

Jeg vll i hvert fald møde op i morgen og afveje situationen.

Tak for hjælpen.

/Anders

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Anders

Jeg har selv prøvet det for mange år siden, og da kom fyringen endda ovenpå et decideret skænderi mellem mig og min arbejdsgiver. Så det var virkelig ubehageligt at skulle møde på arbejde. Jeg ved ikke, om han gjorde det for at straffe mig... Jeg blev dog alligevel fritstillet efter nogen tid, for jeg har da været med til at skabe en dårlig stemning på arbejdspladen – det var uundgåeligt!

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 20:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er som det bliver sagt lige efter bogen. Enhver arbejdsgiver ved dog at engagementet og entusiasmen hos en fyret medarbejder kan ligge på et meget lille sted. Det du skal prøve er at blive fritstillet med fuld løn, under den betingelse at du meddeler arbejdsgiveren hvis du finder noget andet og begynder at arbejde der i fritstillingsperioden.  Det handler om at tale fornuftigt med denne. Ellers får du ikke noget ud af det.     

I mange situationer tror jeg det vil ende som Sandfær-Andersen nævner: Fritstilling eller en medarbejder som lige pludselig sygemelder sig eller bliver syg tit.

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Fra Randers
Tilmeldt 2. Jul 07
Indlæg ialt: 100
Skrevet kl. 22:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja... jeg har tjekket efter med min fagforening, og der er ikke rigtigt noget jeg kan gøre. Hvis jeg bliver væk, kan det betragtes som ulovligt fravær, og i væreste tilfælde kan min arbejdsgiver lave en sag imod mig. Jeg kan dog få lovligt fravær hvis jeg skal til jobsamtale, så det overvejer jeg, om jeg skal gøre ret tit... Big Smile

Jeg har dog snakket med min arbejdsgiver, og de er villige til at "lade mig gå" og ikke blive februar måned ud, hvis jeg derimod siger min løn fra februar måned fra, hvilket jeg efter nogle dages overvejelser ikke vil gøre... men for at det hele ikke skal slutte så nemt, er der nu opstået en ny træls økonomisk tvist med min arbejdsgiver, som jeg nu arbejder videre på at få løst...

Men endnu engang tak for jeres gode input.

Venlig hilsen

Anders

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)