Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Dør Amino?

Side 5 ud af 5 (46 indlæg)
Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 22:45
Hvor mange stjerner giver du? :

For iværksættere er alle tider altid en kæmpe udfordring. En krisetid, som den nuværende, kan faktisk blive en fordel for mange iværksættere - for modsat de mere almindelige tider, er deres største konkurrenter lammet lige nu.

Normalt siger man, at der skal 9 gange større kraft til at angribe en position, end det tager at forsvare den. Men når "fjenden" ligger underdrejet, som nu, så vil jeg gætte på at forholdstallet er mindst halveret - for nogle brancher endnu mere.

Jeg er en af dem der stadig har lidt penge på kistebunden, og i en tid som denne er de mindst dobbelt så meget værd - som iværksætter - end de ellers ville være. Måske endda 10 gange så meget.

Jeg bruger så mine resurser på at sætte nye ting i gang - mens alle andre skærer ned.

Det er ligesom med aktier - når alle de andre sælger, skal man købe - og omvendt :)

Fra Stenløse
Tilmeldt 23. Jun 06
Indlæg ialt: 3040
Fra  iMARKETING Skrevet kl. 22:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er helt på linje med Mikkel.

Vi har aldrig haft så travlt med at sætte nye projekter i søen som nu.

Der er en overflod af muligheder, der er særdeles attraktive for tiden, at den største udfordring ligger i at vælge de mest lovende ud.

Mvh,

Christian

Fra Århus
Tilmeldt 5. Apr 07
Indlæg ialt: 391
Skrevet kl. 23:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Selvfølgelig er der krise - både finanskrise og økonomisk krise. At tro andet er mildest talt naivt.

Men det var nu ikke det jeg ville kommentere på...

Det irriterer mig at det i indlæg ovenfor hurtigt og let konstateres at de virksomheder der har problemer nu er drevet af dårlige forretningsfolk. At de der går konkurs per automatik er indkompetente ----- at det tilsyneladende er fint de går konkurs, så en sund virksomhed kan blomstre op i stedet for.

Mig bekendt er mange i problemer nu - også virksomheder drevet af dygtige folk. Så stop nu lige det hån og jantelovs dyrken. Det er ikke fedt når det går dårligt for din nabo.  Tak for det.

Fra København K
Tilmeldt 8. Jan 06
Indlæg ialt: 3643
Fra  Regnskabsskolen ApS Skrevet kl. 23:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Hos Inloco Regnskab har vi rigtig mange iværksætterkunder. Og vi får hele tiden nye, interessante brancher ind, f.eks. har vi i den forgange uge fået vores første professionelle blogger, som jeg skrev om her af bar begejstring. Der er stadig god gang i iværksætteriet, og uden helt at kunne lave statistik på det endnu, har jeg en fornemmelse af, at mange vil klare sig rigtig godt, for de, som vælger at starte under de forhold, vi har nu, har tænkt økonomien meget grundigt igennem.

Når det er sagt, så har jeg også inden for de seneste par uger talt med selvstændige, som har fået problemer med manglende ordretilgang og i et enkelt tilfælde et ApS, som fik 8 dage til at indfri halvdelen af deres kassekredit på 600.000 kr., og de to ejere anede ikke deres levende råd... Vi har en enkelt konkurssag under opsejling, men også en iværksætter, der lige har været igennem en gældssanering og er startet på en frisk med en ny virksomhed. Så det er skidt for nogle og godt for andre.

For de lidt etablerede virksomheder, er kapacitetsomkostningerne i søgelyset. Også mere end reklameudgifterne, synes jeg. Virksomheder med lave faste udgifter klarer sig naturligvis bedst i konkurrencen, fordi vejen fra dækningsbidrag til bundlinje er kortere. Så de, som har ladet deres kontorlokaler stå tomme i årevis frem for at sætte huslejen ned, kan let komme til at fortryde det.

Væksten vil komme fra græsrødderne. Og Amino lever.

:-) Anette

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 23:56
Hvor mange stjerner giver du? :

>Det er ikke fedt når det går dårligt for din nabo. 

Jo, hvis min nabo er min største konkurrent. Jeg kan sagtens have medlidenhed med ham, men som konkurrent er det mit job at vinde over ham. Svækkes han, så jeg kan tage noget af hans marked, ville jeg være et fjols hvis jeg ikke gør det.

Som et eksempel fra min egen branche er det tydeligt - over det meste af verden, er mange virksomheder begyndt at flytter penge fra betalte annoncer, til mere organisk optimering - særligt på Nettet, hvor pengene så flyttes fra f.eks. AdWords til organisk søgemaskineoptimering. Det er noget lort for Google, men det er godt for de fleste af mine virksomheder. Skulle jeg så være ked af det? Nej, da!

Tiderne skal nok vende igen, og Google skal nok overleve. Og når der kommer andre tider vil Google da gøre alt for at stjæle kunderne tilbage. Sådan er verden :)

Fra Stenløse
Tilmeldt 23. Jun 06
Indlæg ialt: 3040
Fra  iMARKETING Skrevet kl. 01:45
Hvor mange stjerner giver du? :

JanBalslev:

 Det er ikke fedt når det går dårligt for din nabo.  Tak for det.

Hej Jan.

Jeg er helt enig med dig. Og det er netop hjælp til "naboen" vi bruger al energien på med vores nye projekter.

Jeg ser dagligt masser af potentiale i virksomheder, hvor ejeren slet ikke selv kan se alle de muligheder, der ligger lige foran næsen for at sælge mere.

Men jeg spår også, at LANGT flere mindre virksomheder kommer styrket ud i den anden ende end de store virksomheder, for jeg oplever masser af kamp-gejst og energi hos de små - og nærmest handlingslammelse hos de store.

Det er sørgeligt, at de store virksomheder slet ikke er orienteret imod alle de muligheder, der er for at få en langt bedre omsætning via online markedsføring. Jeg kan kun tillægge det, at deres organisation slet ikke kan følge med udviklingen - det går simpelthen for stærkt for dem.

Venlig hilsen,

Christian

 

 

Side 5 ud af 5 (46 indlæg)