Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Jeg har dummet mig!!

Side 2 ud af 3 (25 indlæg)
Fra Tranbjerg
Tilmeldt 15. Jun 08
Indlæg ialt: 37
Skrevet kl. 00:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg ved som forhandler, at der IKKE er lavet printede kataloger, og at de varer i det helt nye katalog som netop er udkommet som forårsvarer er varer der er udsolgt for de fleste varers vedkommende på de 28 sider. Så her der det den ene procents risiko der gik i opfyldelse:-)

Det er varer der hører til kollektionen august og oktober 2008 som er præsenteret som forårsnyheder.Jeg har haft billederne til rådighed på min pc siden oktober 2008.

Så diskussionen er tilbage oprindelig

mvh Annette

 

 

Fra Tranbjerg
Tilmeldt 15. Jun 08
Indlæg ialt: 37
Skrevet kl. 00:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Lige et ps. jeg har på et møde fået oplyst at der er skåret helt ned på kataloger og fotos, fremover er planen, at der heller ikke kommer foto shoots med modeller, og kataloger er helt udgået fra og med sommerkataloget 2008 der udkom i januar 2008. Det er sparekniven. Der er stor efterspørgsel blandt kunderne efter kataloger, da de er vant til det.

 

Fra San Francisco
Tilmeldt 24. Apr 05
Indlæg ialt: 1335
Skrevet kl. 10:02
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Ja okay, det kan jeg godt se. 

Jeg har virkelig ondt af Lone, der er brændt inde med en hel kollektion og nu skal betale for en helt ny, som hun heller ikke mener, hun vil kunne komme af med.  Men jeg undrer mig over mailen, hun har sendt til leverandøren, hvor der står: "Jeg har i aften været til party med 13 kvinder og jeg solgte ingenting. Der var masser, som prøvede, men der blev ingen salg. Kunderne kan ikke forstå, at der ikke er noget katalog". 
Manglen på kataloger er muligvis (højst sandsynligt) et problem i forhold til markedsføringen af homepartiesne - men selve salget? Når kvinderne prøver tøjet, så er det vel ikke et katalog der mangler, for at kunne skabe et salg? Det er jo præcis samme vilkår som i en butik. Man prøver tøjet og køber det, hvis man kan lide det? Det er ikke ofte, jeg stikker hovedet ud mellem gardinerne i et prøverum og siger til ekspedienten: "Hør Ulla. Bukserne strammer henover røven, og er i øvrigt 25 centimeter for lange i benene, men hvis du kunne skaffe et billede af en model i selvsamme bukser, så køber jeg dem sgu".

Det er ærgeligt, at skulle arrangere et homeparty med 13 kvinder og bruge en masse tid og energi på dét og ikke få et salg i hus, men jeg ser ikke hvordan man i den situation skulle kunne skyde skylden på producentens manglende kataloger.  Der må det vel snarere være udvalget, kvaliteten, prisen, pasformen eller andre faktorer der spiller ind. Eller også havde Lone bare en uheldig aften. 
Du må bare op på hesten igen, Lone og forsøge igen.

Med hensyn til markedsføring af arrangementerne - Jeg ved ikke, hvor mange styles der er købt hjem - men kan man ikke bruge de eksisterende online kataloger til blot at være stemningsskabende for brandet og få folk "på krogen". Når de så kommer og ser tøjet, så har man måske ikke lige præcis de styles - men mærket og kvaliteten er den samme. 
Det er selvfølgelig ikke optimalt - men jeg synes du skulle forsøge, for at se om du kan komme af med den kollektion du har hjemme nu.

Med hensyn til den kollektion, der kommer nu, synes jeg - ligesom andre i denne tråd, at du skal forsøge at se om du kan komme ud af det igen - men jeg tror ikke, at producenten lader dig gå, fordi du beder om det. Slet ikke med det argument du lige har brugt overfor dem. (Hvor du, selvom det ikke var det du mente, kom til at sige at du ikke kan finde ud af at sælge tøjet og derfor skal de have medlidenhed med din fejltagelse og påtage sig det økonomiske ansvar). Det du skulle have lagt vægt på - og bør lægge vægt på i fremtiden, er at de ikke har overholdt deres del af aftalen, når de undlader at producere kataloger, som de gjorde da du bestilte. 
Hvis de ikke er til at hugge eller stikke i, og der ikke er andre udveje (som der bliver foreslået, med en manglende underskrift, eller at du kan annullere din ordre for en procentsats af det fulde beløb (nogle steder er det 50%), så vil du vel være nødsaget til at lukke dit firma - og så taber I begge to. 

Det kan godt være, at de er nogle røvbananer, fordi de har skåret katalogerne ud af budgettet, men varen du har købt - og nu skal betale for - er tøjet - som de højst sandsynligt har fået produceret udfra antal bestillinger. Det er jo i bund og grund ikke deres skyld, eller ansvar at du ikke kan sælge det - selvom de har sparket hjælpemidlet katalogerne væk under dig.  

Det er virkelig en ærgelig situation, men jeg synes bare ikke udelukkende at det er producentens skyld og jeg synes ikke det er fair at lægge hele den økonomiske byrde for polemikken over på dem, bare fordi de er større end du er. 

Andre aftagere af deres tøj, der ikke er i helt samme økonomiske knibe som Lone, kan jo passende forklare firmaet, at de ikke ønsker at aftage mere af deres tøj, før der igen bliver produceret kataloger - hvis det vitterligt er så vigtigt.  Hvis der er nok der hopper fra, på den konto så skal de nok hurtigt finde råderum i budgettet til modeller igen. 
Personligt ville jeg aldrig købe tøj fra dem, når de kører deres egen webshop - hvor man, Lone - i øvrigt også kan bestille VIP-aftner (som jeg går ud fra, er dét du også laver). De er i direkte konkurrence med deres forhandlere. 

Fra Tranbjerg
Tilmeldt 15. Jun 08
Indlæg ialt: 37
Skrevet kl. 13:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er enig med Lone S Hansen, men tror at oprindelsen til 'jeg har dummet mig' er måden man bliver viklet ind i et spind, af at det er så fantastiske varer, at man skal sørge for at bestille nok, får man at vide, man bliver gjort usikker indtil man har bestilt mere, ergo en 'kanon-sælger' der tænker på ordrens størrelse mere end om køber er stor nok til at afsætte. Og det pres der lægges på at skynde sig med at bestille næste kollektion er også et stort problem. Desværre også fordi de gerne lover kredit, også ekstra lang kredit bare man sørger for at få nye varrer, og pludselig ligger man i et spind af gæld og for stort varelager, det kræver nemlig stor erfaring at styre indkøb på denne måde hvor det foregår hektisk og med et ben ude af døren. Jeg kender desværre temmelig mange forhandlere der ligger inde med vildt stort varelager.

Og ja de er direkte konkurrenter til deres forhandler og underbyder os også tit, hvor de kan lave en pris under vores indkøbspris, som vi så er "nødt" til at følge hvis vi ikke skal snyde vores egne kunder, og fabrikanten tjener jo stadig selvom de giver rabat. Så vær varsom og stærk hvis du handler der, hold igen og vær fuldstændig klar over hvor meget du med sikkerhed kan omsætte og køb ikke mere. Vi ender i en grim mudder af ubrudte aftaler. Alle dem jeg kender er der blevet oversolgt til og vi har et supergodt netværk af forhandlere der handler med hinanden, som giver hinanden gode ideer salgstips og forslag til at afhende restlagre. Og så kan vi jo heller ikke undgå at tale om vores økonomi og varelagrenes størrelser, samt den økonomiske klemme vi alle som en er lokket ind i.

Jeg sælger nu ud i partier for at tømme mit lager helt ud og skifte leverandør, hvor der er fair arbejdsvilkår og rene linjer hele vejen igennem. Så hos mig er der gode priser at hente og dermed gode fortjenester, da disse varer jeg har ikke er sat ned på leverandørens web-shop. Jeg skal bare af med dem og ud af min grimme gæld til dem.

Advarsel - de melder deres forhandlere i RKI også selvom de ikke selv holder de aftaler de har lovet os, de laver rigtig rigtig mange mundtlige aftaler, og når vi beder om det på mail hedder det "ring lige" - så er de nemlig uden om aftalen på tryk, og løber ofte fra deres aftaler i stor stil,  det er en stor nedtur. Også uanset om du er nok så samarbejdsvillig og ønsker at finde en løsning. Selv blev jeg nærmest truet til at modtage en kollektion for et stort beløb, som ellers var lovet mig var sat i bero og ikke ville blive leveret. Et andet tilbud var lovet kredit over 12 mdr. og blev sat i forfald efter 6 mdr. da han ikke kunne få det igennem hos factoringsselskabet, ergo solgt på endnu en løgn. 

Så pludselig skulle jeg modtage endnu flere varer selvom jeg ikke kunne betale de tidligere, og bad om at blive fri for mere gæld til dem.De varer jeg fik har jeg endda på skrift, at ordren er sat helt i bero, men så brugte de pression for at få os til at tage 8 store flyttekasser proppet med tøj, uden forvarsel.  De er som leverandør også klemt af finanskrisen, men det berettiger dem bare ikke til ufine metoder, f.eks. har de tilbageholdt min overskydende skat kr. 133.000 som vi i et forlig gav pant - skat betalte ved en fejl til leverandøren og de skulle have været indbetalt til factoring selskabet. Beløbet kan vi ikke få en afklaring på, de vil ikke fortælle hvor de er og det til trods indberettede de os som dårlige betalere trods det vi på ganske få måneder nedbragte til 1/3 af restgælden, altså væsentlig hurtigere end forventet. Og de ønskede ikke overholde en passage vi fik i forliget om at genforhandle afviklingen efter tre måneder, det nægtede de - for på den måde at kunne presse os i Ribers. Og vi er ikke de eneste - desværre - så læs ikke dette som at jeg bare er trådt på og har været for dum. Det er mange og det er store beløb. Trist

 

SÅ pas på - ring hvis du ønsker at vide mere og have nogle råd før du ender der hvor vi gør. Alle vores andre leverandrøer har ikke handlet således, tværtimod har vi super samarbejde med dem alle.

www.annetteasmus.dk

 

Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 15:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Anette

Desværre er det sådan at nogen leverandører oversælger deres varer... og det er netop her at den gode købmand også har sin berettigelse... og der er virkelig mange som bare springer ind i en branche uden at undersøge hvordan den er, hvordan man handler, markedsfører sig og ikke mindst hvordan man får afsat varerne.

Er man en god købmand og har læst på lektien inden man starter eventyret - så ville det ikke gå så grueligt galt. Der er virkelig mange alarmklokker der ringer for mig, når jeg læser dit indlæg. Har du ikke haft et budget inden du skulle disponere? Det ville have afholdt dig fra at blive lokket til at købe mere. Derudover er der alt for mange mundtlige aftaler. Der skal foreligge leveringsbetingelser, og laver man en aftale om 12 mdrs kredit, vil det være naturligt at forlange en skriftlig aftale inden endelig ordreafgivelse.

At sælgeren bare propper varer ned i halsen på folk - der er jeg fuldstændig enig med dig i at det er uanstændig opførsel og at det er en dårlig sælger. Ikke en jeg ville fortsætte samarbejde med fremover hvis jeg ikke selv kunne styre det.

Jeg indrømmer gerne at jeg ind i mellem disponerer for meget - og kan blive påvirket af en lidt for god sælger... men jeg bliver bedre og mere skarp med tiden. Der er ofte alt for mange følelser med under en handel... Man tror på at man kan afsætte varerne - man vil også gerne have at leverandøren tror på een selv og eens projekt. Hvis man bestiller lidt kan det løftede øjenbryn godt give een en følelse af ikke at give nok osv osv....  Der kan godt gå lidt for meget »pleaser« over det...

Og det er jo helt helt forkert!!! Det er business og man skal være superskarp for at få det til at køre. Dermed ikke sagt at det firma du handler med er ok og ren i kanten - det lyder det heller ikke til at de er. Men aftalerne burde være på skrift alligevel, og det er ens egen opgave at have det inden den endelig ordre afgives.

Mange hilsener Helle

Fra Tranbjerg
Tilmeldt 15. Jun 08
Indlæg ialt: 37
Skrevet kl. 15:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Helle

Du har fuldstændig ret, jeg har disponeret forkert. Grunden til jeg skriver hvordan det er endt sådan, er netop for at hjælpe andre der kunne være "lige så dum som mig" - jeg skal sige dig jeg har kontakt med 6 andre forhandlere eller tidligere forhandlere der er endt samme sted eller lige netop har klaret sig udenom, og "nøjes" med at sælge med tab for at tynde ud. Det er nemlig den der taktik jeg advarer mod, for i starten er det meget troværdigt, og jeg tror også at firmaet har været ok fra start, der havde jeg heller ikke problemer, men det sidste år er simpelthen accelereret for alle.

Derfor giver jeg dig ret - få ALT på skrift, nægt at lave aftaler over telefonen, bestil ALDRIG varer over telefonen, gennemtænk før du overhovedet skriver under på noget som helst, vent gerne og tag ordren med hjem, tænk og send så resultatet ind, når du har regnet sammen, og sammenlignet med hvad du har råd til, tro ikke på snak om at det er lynsolgt og med kanon tilbud på gamle varer, tja der er en grund til sælger vil sælge superbilligt - han kan nemlig HELLER ikke komme af med varerne. Sammenlagte ordrer blev der nemlig ikke lavet en eneste gang da jeg bestilte og så bliver man overrasket, ligesom når man handler i supermarkedet.  og pas på tæl sammen og husk momsen i dine kalkulationer -

Disse advarsler er det jeg mener dette site er til for, at give og hente gode råd for os uerfarne iværksættere, fortælle hvordan det kan gå galt, så dine alarmklokker ringer, lyt til disse klokker - sig fra - også os der ikke har fået lavet en ordentlig handlingsplan fra start. Lav en - følg den nøje. Så går det ikke galt.

Ellers synes jeg vi kan finde gode råd på Amino - også fra andres "uheldige" erfaringer.

kh Annette

 

Fra Mageløs, Odense
Tilmeldt 29. Mar 05
Indlæg ialt: 958
Skrevet kl. 16:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Annette Asmus:

Advarsel - de melder deres forhandlere i RKI også selvom de ikke selv holder de aftaler de har lovet os, de laver rigtig rigtig mange mundtlige aftaler, og når vi beder om det på mail hedder det "ring lige" - så er de nemlig uden om aftalen på tryk, og løber ofte fra deres aftaler i stor stil,  det er en stor nedtur.

Som telefon-nørd må jeg blande mig. Til S60-telefoner (Nokias "dyrere" linjer, f.eks. deres E- og N-serie som N95, E65 osv.) kan man få software, som automatisk optager alle opkald.

Indkøb en billig Nokia E50 (850 kr. inkl. moms, som ny uden abonnement), sæt et stort hukommelseskort i, så der er plads til mange optagelser, og brug så denne telefon, når der skal ringes "juridisk", hvor du har brug for bevis for samtalen. Gør du det til en vane at tage backup af telefonen med jævne mellemrum, har du en næsten skudsikker løsning på problemet med at bevise mundtlige aftaler.

Fra Tranbjerg
Tilmeldt 15. Jun 08
Indlæg ialt: 37
Skrevet kl. 17:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej David - kære telefon nørd:-)

Tusind tak for den info - det lyder som en rigtig god ide, den vil jeg gøre brug af, det hjælper jo virkelig på én selv, så bliver man jo heller ikke i tvivl om hvad der EGENTLIG blev sagt. Og ja man kan jo blive noget så grundig overrasket over udviklingen af en ellers god samhandel, den kan pludselig vende når folk bliver klemt økonomisk. Så kan man være nok så flink og samarbejdsvillig - det er ikke altid modparten lever op til det.

Det er da også et godt råd til andre. Og det kan jo være givet rigtig godt ud.

 

Fra Mageløs, Odense
Tilmeldt 29. Mar 05
Indlæg ialt: 958
Skrevet kl. 18:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Annette Asmus:

Tusind tak for den info - det lyder som en rigtig god ide, den vil jeg gøre brug af, det hjælper jo virkelig på én selv, så bliver man jo heller ikke i tvivl om hvad der EGENTLIG blev sagt.

Jeg har brugt det flittigt selv - jeg står for kundesupport på eBrev, og det er altså rart at vide, at man ikke behøver tage notater til samtaler med kunder, fordi man altid kan finde samtalen igen og lytte den igennem. Det er også praktisk, når man har glemt sit DSB-bookingnummer og skal afhente sin bestilte pladsbillet. ;)

Fra Svendborg
Tilmeldt 30. Aug 06
Indlæg ialt: 422
Skrevet kl. 23:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej David

Kan E51 også dette.

Thomas Absolut ikke telefon nørd,Wink

Side 2 ud af 3 (25 indlæg)