At man puster balancen op ved finansiel leasing er for mig at se udelukkende et spørgsmål om regnskabsteknik og regnskabslovgivning, og det gør regnskabet sværre at overskue for den enkelte person.
Jeg kan så sige at det bestemt ikke er sjældent man ser finansiel leasing i praksis og det er heller ikke rigtigt at aktivitet nødvendigvis skal være næsten værdiløst ved kontraktens udløb.
Forskellen på de to leasingformer er om leasingselskabet blot indtræder som finansiel investor, hvorefter leasetager skal blive ejer af aktivet efter leasingperiodes udløb, hvorimod operationel leasing blot er en lejeaftale. Derfor er det også korrekt som anført af Thomas at det typisk vil være leasegiver der afholder udgifterne i sidstnævnte situation.
Hvis leasetager kan købe aktivet til ingen penge efter leasingperiodens udløb er der ingen tvivl om at denne vil udnytte sin købsret og i de tilfælde anser man det for køb på kredit. Det var tilfældet i de tidligere containtersager. Derfor vil der i praksis typisk stå i aftalerne at leasetager er forpligtet til at anvise en køber til leasingaktivet efter periodens udløb.