Jeg var så heldig at Nordea deltog i et Springboard arrangeret af Connect-Danmark i Aarhus. Efter mødet snakkede jeg med dem om finansering igennem Kom-i-gang ordningen og fik det selvom jeg havde anden privat bank. Mit it-projekt er efter 3 år ved at være færdigudviklet, så der har været en lang tid med lille indtægt (forventet) - men da vi forsøgte at blive privat kunder i Nordea ville de ikke have os... Så man kan måske sige de er bedre til erhverv end privat... Jeg har kun ros til overs for Nordea. Jeg har kunnet snakke med min rådgiver omkring tingene. - René R. Nygaard |
Jeg har været privatrådgiver i nogle år og er for nylig startet som erhvervsrådgiver i en større dansk bank. Jeg vil gerne forsøge at give en bankmands vinkel på Kom-i-gang-lånene:
Det er meget fint at vækstfonden tager 75% af bankens risiko - husk dog på hvad bankens risiko egentlig er!
Misligeholdes et lån eller en kredit vil banken forsøge at få lånet inddækket ved at gøre den kaution gældende, som virksomhedsejeren(/-ejerne) typisk har stillet i forbindelse med låneoptagelsen.
Først hvis dette mislykkes får banken et tab.
Banken låner 800.000 kr. ud og får vækstkaution - det går galt og via kautionen hentes 200.000 kr. fra personen bag selskabet.
De resterende 600.000 kr. forventes tabt.
Vækstfonden dækker ikke 75% af de 800.000 kr, men af de 600.000 kr.
Jeg ville føle at jeg gjorde en kunde en bjørnetjeneste ved at yde et lån jeg ellers ikke ville have ydet - blot på grund af vækstkaution. For kunden bliver altså hårdt gældsat, hvis projektet slår fejl.
Mvh.