Jeg forventer at få warrants, optioner og aktier i et eller flere selskaber inden for den kommende tid. Derfor overvejer jeg at oprette et holdingselskab til at have ejerskabet af hensyn til beskatningen af senere gevinster.
Min umiddelbare tanke er at gøre det uden for Danmark bl.a. på Malta eller på Cypern.
Er der nogen der har erfaringer med oprettelse af et sådan selskab herunder pris, fordele & ulemper og alternativer? Er der andre forhold som er vigtige at have med i betragtning eller foreslag til en finansiel holding konstruktion er jeg meget interesseret i at høre meninger hertil.
Det tror jeg ikke Hans Birkholm vil beskæftige sig med som gammel PWC mand. Faktum er jo at det pågældende holdingselskab vil blive undergivet dansk beskatning medmindre der indsættes en ledelse i udlandet, og at anpartshaveren som bosiddende i Danmark vil være skattepligtig af udbytter og avancer vedrørende holdingselskabet. Så vil nogle måske sige: Jamen de danske skattemyndighede kender vel ikke noget til holdingselskabets eksistens ? Så er vi ovre i skattekontrollovens regler.
En anden ting er jo at Carsten skriver at det er ham der får tildelt optioner og warrants. Hvis vi taler om optioner og warrants i et personligt ansætttelsesforhold kan man ikke bare lægge dem over i et selskab, om det så er et dansk eller et udenlandsk selskab. For optioner og warrants der tildeles i et ansættelsesforhold efter reglerne i ligningsloven er det et krav at de ikke kan overdrages i løbeperioden, og sker det falder udenfor reglerne om skattefrihed.
En helt tredje ting er at jeg slet ikke forstår Carstens bevæggrunde for at lægge selskabet i udlandet. Hvis det er berettiget at selskabet kan oppebære de pågældende optioner/warrants vil en eventuel avance ved et salg af de aktier som senere erhverves være skattefri ved salg efter mere end 3 års ejertid.
jeg er selv ved at undersøge mulighederne for og udgifterne ved at oprette et holding selskab på Cypern.
Hvor langt er du nået i dine betragtninger. Jeg er mest focuseret på de årlige omkostninger med bl.a. at have en"direktør" så kravene fra det danske skattevæsen er120% opfyldt.. Deudover er der Cypriotiske regnskabskrav som også skal vurderes.
Kontakt mig evt direkte hvis du fortsat arbejder på ideen. Der kan blive besparelser ved at oprette selskabet sammen eller samtidigt.
Nu er det jo ikke sådan at det danske skattevæsen har opstillet nogle krav om atm anskal have en direktør for at undgå at blive fanget af dansk hjemsted og dansk beskatning. Sådan er det bare og medmindre man vil afgive den bestemmende indflydelse i sit selskab til nogle folk man ikke kender så mener jeg man har et problem hvis de danske skattemyndigheder begynder at grave.
Taler vi om driftsmæssige aktivteter skal man også lige huske på at danske selskaber ikke er skattepligtige til DK af udenlandske faste driftssteder og ejendomsudlejning i udlandet. Hvorfor så lave et udenlandsk selskab (hvis det da ikke skyldes driften).
Herudover kan jeg se at man ikke tidligere har kommenteret den med at tildelingen af optioner m.v. som oftest vil være en personlig tildeling i kraft af ansættelsesforhold. Dvs. det vil udløse skat hvis man overdrager optionerne til andre og det kan såmænd også betyde at de falder udenfor reglerne i Ligningsloven.
Jeg har her i den sidste tid fået et par mails fra forskellige revisorer der har fået tilsendt materiale om eks. holdingselskaber på Cypern og mit svar har alle gangene været "papirkurven".