Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Oprettelse af Holding

Side 1 ud af 2 (20 indlæg)
Tilmeldt 28. Apr 08
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 11:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Allesammen,

Jeg står i den situation hvor jeg efterhånden er involveret i flere firmaer.

Jeg overvejer derfor at oprette et holding selskab, og har i den forbindelse et par spørgsmål.
Hvordan gør jeg egentlig det?
Hvilke fordele har jeg ved dette?

Er det korrekt at de 125.000 det koster kan bruges som indskud (risikovillig kapital) i en af de aktiver jeg har gang i? 

Med venlig hilsen
KAN

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 15:44
Hvor mange stjerner giver du? :

 

Jeg går ud fra at du tale om eksisterende selskaber og at det vil koste avanceskat hvis du bare overdrager dem til et nyt holdingselskab. Derfor bør holdingselskabet stiftes ved en såkaldt skattefri anpartsombytning. Dvs. at du stifter holdingselskabet ved apportindskud af anparterne i de øvrige selskaber.

Man kan lave anpartsombytning til et bestående holdingselskab uden tilladelse fra Skat men det er livsfarligt da Skat kan tilsidesætte det hvis ikke der ombyttes og udstedes anparter til handelsværdier. Det er konklusionen i dag efter at Skatterådet sagde nej til et bindende svar vi havde inde om udstedelse til overkurs. Dvs. der skal indhentes en tilladelse fra Skat.

Såvel ansøgningen som det efterfølgende arbejde med at gennemføre ombytningerne og stifte holdingselskabet er ikke noget man bare selv gør. Det er faktisk nogle af de ting som mange revisorer heller ikke selv vil lave, og overlader til os.

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 28. Apr 08
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 15:59
Hvor mange stjerner giver du? :

 Hej og tusind tak for svar... :O)

Det forholder sig sådan at jeg er blevet tilbud partnerskab i en etableret virksomhed. De andre ting jeg nævner er ikke startet op endnu, derfor slog det mig at det ville være smart at stifte et holding inden de starter op. Og samtidig smide de 125.000 ind i den etablerede virksomhed, som en del af betalingen for partnerskabet.  

 Er det muligt og ændre det overhovedet på dit svar ... :O)

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 16:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Det gør det absolut. Hvis man starter med at etablere et holdingselskab fra starten undgår man jo krumspring som skattefri anpartsombytning m.v. Dvs. du stiller med 125.000 kr. til stiftelse af et holdingselskab. Holdingselskabet bruger herefter de 125.000 kr. som en del af betalingen for anparter i det nye partnerselskab. Via fremtidige udbyttelodninger fra partnerselskabet kan du så starte de øvrige aktiviteter op i underliggende selskaber.

Dvs. du skal bare have stiftet et selskab ved kontant indskud. Det billigste er umiddelbart at få det registreret via www.ditselskab.dk eller at købe et såkaldt skuffeselskab. Vedr. sidstnævnte skal man så bare være påpasselig med at få det rigtige regnskabsår. Vi stifter også selskaber men ovenstående kan gøre det billigere når der bare er tale om kontante stiftelser.

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 28. Apr 08
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 16:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Er det noget du vil anbefale, udfra den den givende situation jeg står i.

1: Mulighed for partnerskab

2: Opstart/Anparter af/i 1-3 andre virksomheder indenfor 1 års tid.

Endnu engang takker vi for de fine svar...

 

 

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 16:37
Hvor mange stjerner giver du? :

 

At stifte et holdingselskab i din situation ? Ja det vil jeg anbefale ud fra det du har skrevet her.

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 25. Feb 07
Indlæg ialt: 79
Fra  Globus Vask Skrevet kl. 17:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Zimmermann

Jeg blander mig lige i jeres debat - håber det er ok

Hvornår er "sidste chance" for at oprette et holding selskab på ovenstående "lette" vis?

Skal det være samtidig med stiftelsen af ApS'et? Jeg havde en plan om bare at få det gjort inden første regnskabsaflægelse, primært fordi oprettelsen gik lidt hurtigt, og der ikke var kommet en revisor på plads. (Man kan ikke - uden revisor, oprette et holdningselskab til et ApS, selvom ApS'ets eneste værdi er en bankkonto med kr. 125K...)

 

Vask og udlejning af linned, beklædning og måtteservice til private og offentlige virksomheder

Globus Vask & Måtter

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 20:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Du kan oprette et holdingselskab når som helst i året du vil. Det kan bare ikke stiftes med tilbagevirkende kraft. Dvs.man får en 1. regnskabsperiode som er kortere eller længere end 12 måneder, men det er til at overse da holdingselskabet jo ikke har aktivitet.   

Det med revisoren er korrekt fordi denne skal lave en vurderingsberetning lige så snart du indskyder anparter. Men det er hurtigt arbejde.

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 25. Feb 07
Indlæg ialt: 79
Fra  Globus Vask Skrevet kl. 22:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svaret, men så langt er jeg med.

Det spørgsmålet mere gik på var, om man kunne undgå at holdingselskabet skal stiftes ved denne "skattefrie anpartsombytning" som alt andet lige lyder lidt mere kompliceret, end et simpelt "skuffeselskab".

Jeg skal have oprettet et holding, og troede egentlig at det var en formsag. Så spørgmålet er om jeg kan nå at oprette et holding-skuffeselskab, hvis jeg gør det inden der aflægges regnskab første gang?

På forhånd tak for input 

 

  

Vask og udlejning af linned, beklædning og måtteservice til private og offentlige virksomheder

Globus Vask & Måtter

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 22:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Uanset om du kan lave en skattefri eller skattepligtig omdannelse så skal der laves en vurderingsberetning medmindre du stifter et holdingselskab ved privat indskud eller du køber et skuffeselskab for private midler. Det er vel sjovere at betale 5-10.000 kr. for at få stiftet et holdingselskab for selskabets egne midler, fremfor at skulle hive 125.000 op af egen lomme.  

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Side 1 ud af 2 (20 indlæg)