Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Nystartet mangler leverandør(er)...

Side 1 ud af 2 (19 indlæg)
Fra Brønshøj
Tilmeldt 24. Apr 07
Indlæg ialt: 17
Skrevet kl. 16:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Da jeg lige har åbnet min webshop, som jeg iøvrigt selv har designet m.m. gennem det sidste års tid (on/off work) 
- Søger jeg leverandør(er) der kunne tænke sig at få solgt deres produkter gennem min virksomhed/webshop.

Primært drejer det sig om elektroniske forbrugerprodukter, så at sige.
Det kan f.eks. være mp3-afspillere, LCD-Tv eller IT-udstyr.. Software er herfor også interessant.
Se evt. dette link til shoppen, for at få en ide om hvilke produkter det drejer sig om.
Skulle Du/i mene at i har andre produkter der kunne være interessant, så kontakt mig også gerne herom så vi kan tage en snak om det.

Det skal siges jeg ingen lagerplads har pt.

Mine tanker herom:
* Der skal kunne sendes direkte til kunden, ved bestilling af produkt.
* Evt. hjemmeside til gennemskuelig oversigt over produkter, priser, lagerstatus og bestilling foretrækkes, men er ikke et krav.
* Dag til dag bestilling - helst med mulighed for bestilling til kl. 16 eller senere, da jeg arbejder ved siden af. (Også med andre projekter).
* Seriøsitet er et must.

I forvejen har jeg kendskab og kontakt til et par underleverandører, men jeg syntes deres priser er i den lidt dyre ende.
De imødekommer ikke helt min ønsket prissætning, i forhold til konkurrenter.
Jeg er klar over at eget lager og indkøb af større mængder muligvis kan gøre priserne bedre, til en vis grad.
Men som nystartet, lader det sig pt. ikke gøre - Dette kommer (måske?) på sigt - Ligenu er jeg bare ingen 'El Giganten' ;)

Lad se hvad dette kan medbringe - På forhånd tak!

Med venlig hilsen
Martin Hansen


Fra Køge
Tilmeldt 26. Feb 08
Indlæg ialt: 24
Skrevet kl. 20:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Martin,

 Pæn side, men lidt tom??  Smile

Har lige været inde på din side. Damn, den er lang tid om at loade.

Jeg vil foreslå dig at du evt. forsøger med en lidt anden approach end at stille din shop til rådighed for salg af varer, men at du ikke vil købe noget før du har solgt det, til gengæld skal din leverandør stå med logistikken. Hvori ligger fordelen for leverandøren?

Der findes masser af den slags shops på nettet. Hvori skiller du dig ud fra mængden, set fra leverandørens synsvinkel? (undskyld de hårde ord)

For at virke attraktiv for en leverandør, skal han kunne se en fordel i at DU sælger hans produkter. Hvis du evt. kan fremvise en database med kundeemner, som du vil markedsføre hans produkter overfor, kan det være at du kan fange lidt velvilje dér, og derved opnå bedre betingelser.

Alternativt vil jeg foreslå dig at kigge lidt på verdensmarkedet f.eks. Østen og så hente mindre partier vareprøver hjem på nogle få men udvalgte varer, i en kvalitet eller i et prisniveau som ikke findes herhjemme p.t.

I begyndelsen af ´90'erne solgte jeg isenkram, køkkenting og kameraer til private og virksomheder på den måde. Hvis der så viste sig større interesse for et bestemt produkt, så lavede jeg en prøveordre på et mindre antal (50-100 stk) og solgte dem. Dengang kunne kunderne godt leve med 2-3 ugers leveringstid.

Kig evt. på globalsources.com for inspiration. Der er masser af virksomheder der er intersseret i at "ekspandere" på det Skandinaviske marked og derfor gerne vil sælge mindre partier og vareprøver til fordelagtige priser.

Held og lykke

 

Fra Brønshøj
Tilmeldt 24. Apr 07
Indlæg ialt: 17
Skrevet kl. 23:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Bent

 Tak for dine ord - hårde eller ej - Kendsgerninger er som de er, og jeg havde også tænkt mig at oprette en tråd, hvori jeg ville høre andres råd.
Men nu vi alligevel er så godt i gang med det her, så er andre mere end velkommen med deres råd og erfaringer! Frem med dem :)

Jeg er klar over den er lidt tom i øjeblikket - Jeg går ud fra du hentyder til vareudbuddet?
Det vil den ikke blive ved med, da jeg stadig er i fuld gang med at fylde på.
Jeg ved også godt det måske ikke er voldsomt tiltrækkende for en leverandør, med de forhold jeg kan stille for dagen nu og her.
- Som sagt er jeg helt helt helt ny og grøn, og har ikke rigtig kapitalen til at købe store leverancer ind - Og havde jeg så penge til dét, ville det være dumt at bruge dem på det, da jeg stadig er så 'grøn' og egentlig ikke har den store erfaring i sådan handler.
Men det er mere et langsigtet resultat jeg håber på her, med dette.. Også for leverandøren.
Lige nu kan jeg kun forsøge sælge leverandørens produkter.

Jeg er villig og frisk på at gøre mig erfaringer. Mine tanker er - at et eller andet sted skal man jo starte.
Andre har gjort det - det må kunne lade sig gøre! Stadig?

En database med mange kunder har jeg heller ikke, da det ikke er mere end få dage siden shoppen åbnede.
Jeg har gjort mig nogle tanker, om hvordan jeg vil forholde mig til hvad der nu end sker med det her. Jeg har andre planer i ærmet hvis det ikke går.
(Og et job ved siden af - konen ville nok ikke blive glad hvis jeg droppede dét.. Bankrådgiveren nok ligeså..)

Lige nu har jeg designet nogle streamers, til biler - Tak til Emcom iøvrigt. De blev flotte!
Det er sådan en lavbudget markedsføring, som alle jo også i forvejen gør.
Men også andre ting har jeg tænkt på her, i denne sammenhænge.
Og så er der selve kodningen.. Metatags, SEO prefix osv. - Dét forsøger jeg dække godt ind også.

Mht. globalsources.com - Jeg er bekendt med dem, men føler ikke helt - endnu i al fald - at jeg er klar til import.. Men du har ret, det er nok ikke helt skidt, og et forsøg værd!


Og load-tiden.. Min udbyder har desværre lidt problemer for tiden. Typisk, da de ellers ikke plejer at have problemer, men det skal ske når man lige åbner! :)

Hvordan gik det for dig i 90'erne ? og hvad laver du nu?

Igen: Tak for 'kritikken' :)

 

Med venlig hilsen
Martin Hansen

Fra Køge
Tilmeldt 26. Feb 08
Indlæg ialt: 24
Skrevet kl. 09:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Martin,

Som jeg skrev i mit tidligere indlæg, er det vigtigt at du, også selvom budgettet ikke er stort, viser kommende leverandører at det er en god idé for dem at handle med dig.

Lav evt. et oplæg til et samarbejde hvor du skitserer følgende punkter:

  • Hvilket marked/markedssegment henvender du dig til.
  • Hvordan markedsfører du dig.
  • Hvor mange besøgende har du nu, og hvor mange budgetterer du med at have om f.eks. 1 år
  • Hvad vil du gøre for at sælge netop denne leverandørs varer (få leverandøren til at føle sig speciel og værdifuld)
  • Hvor meget regner du med at kunne afsætte af leverandørens varer (i styk).

Med hensyn til GlobalSources vil jeg sige, at du ikke behøver at investere i store lagre. Det gjorde jeg heller ikke. Køb vareprøver. Se f.eks. på de nye billedrammer som man kan sætte et memorykort i og vise flere forskellige billeder. Disse rammer koster her i landet ca. 800.- - 1000.-.

Hvis du køber et par stykker hjem som prøve vil de ligge i prislejet omkring 200 kr. pr. stk. + forsendelse. Altså en investering på ca. 400,- som fylder mindre end en skrivebordsskuffe. Når du har solgt disse to, køber du f.eks. 10 stk. og så videre og så videre.

Det var sådan jeg gjorde i '90'erne. Det var en fritidsvirksomhed som jeg så stoppede da der kom mere interessante ting ind i min tilværelse og "stjal" min tid. (2 børn)

Det der bare er vigtigt er, at du nøje udvælger varer som kvalitetsmæssigt er iorden og som pris- og funktionsmæssigt adskiller sig fra de varer man kan få hos andre i Danmark.

Til dit spørgsmål om hvad jeg har lavet siden '90'erne:

Jeg har de sidste 10-12 år haft/startet 5 webshops, 1 infoportal, 2 ApS'er samt hjulpet en god håndfuld virksomheder med at profilere sig selv, uden at det skal koste en bondegård. Mange af de ting man kan gøre for at tiltrække kundeemner/besøgende samt profilering af sin virksomhed er noget som ikke koster ret meget, men som kræver en del hård arbejde.

Nu arbejder jeg i en ledende stilling i en Dansk afdeling af en større Tysk koncern som har afdelinger i 13 lande. Der laver jeg bl.a. branding, procesoptimering, administration, logistik og markedsføring. En del af de tiltag der laves omkring branding og profilering er ting som på sigt skal rulles ud i resten af organisationen.

 

Fra Aarhus
Tilmeldt 15. May 06
Indlæg ialt: 228
Skrevet kl. 16:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg mine øjne bør du ikke starte med egen shop, men et affiate site, der sender kunderne videre til en "rigtigt" IT shop.

 Du skriver du har fokus på seo, så husk lige at lav et ordenligt link til din shop, en god signatur på amino og få noget relevant ind i f.eks. title. (velkommen til bla bla er jo seo-urelevant!!)

 Hvis du absolut vil sælge produkterne selv, så hold fokus på nogle få, send prisen i bund, og læg dine marketing kroner hos Pricerunner, kelkoo og edbpriser. Der kan man få den volume der skal til, for at få gode indkøbspriser.

Det var bare min hurtige kommentar :)

 

Mvh

Tranberg

Fang mig hvis du vil have god smag i munden - alt i spiritus og barudstyr hos MixMeister.dk

Fra Brønshøj
Tilmeldt 24. Apr 07
Indlæg ialt: 17
Skrevet kl. 21:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Tranberg.

Må jeg høre hvorfor, du mener jeg ikke skal starte med egen shop, og kun som 'affiliate' ??
Det giver jo på stående fod ingen mening, at sige, uden en uddybelse af din tankevirksomhed herfor - og er det da ikke en rigtig shop det jeg har? :)

Men tak for dine tanker omkring det at holde det til fåtal af varer - Den har jeg selv tænkt, men da jeg mangler en ordentlig leverandør med ordentlige priser, må det være noget jeg vender tilbage til i fremtiden, og kan tage stilling til da.. Lige nu, er siden blot åben og tilgængelig.

Mht. SEO så er min fokus som du rigtigt nok siger, på dette også - men ikke dermed sagt det er 100% topdollar som det er nu.
Det er jeg klar over, og herfor også klar over hvordan det ser ud nu "(velkommen til... osv.)" Dette er et område jeg stadig arbejder på at dække ind, som jeg skrev tidligere til Bent Jensen "(Dét forsøger jeg dække godt ind også)"
Jeg er mere eller mindre ved at eksperimentere lidt, og tjekker jævnligt med bl.a. google (administrator værktøjer).
Det kommer, det kommer! :) - Håber jeg?

 Men jeg kunne godt tænke mig en uddybning af, hvorfor du ser et affiliate-site som vejen frem..
 På forhånd tak :)

 

Mvh.
Martin Hansen


Fra Nibe
Tilmeldt 1. Mar 08
Indlæg ialt: 99
Skrevet kl. 11:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Martin

Der er et par punkter angående din hjemmeside som jeg som bruger finder irreterende og ville gøre at jeg syntes du er useriøs. Når man klikker ind i hoved kategori skal man vælge ude i siden og ikke inde midt på skærmen. Specifikationer på bærbare pcer er meget svære at overskue på grund den margin du har sat i venstre side. Og så mangler du helt klart troværdigheden i form af manglende betalingskort system på din side. Men ellers er det en meget interessant shop du har. Kunne godt være jeg ville være interesseret i at lægge lidt varer op til dig senere på året, du kunne sælge for mig. Men det må vi tage til efteråret engang.

Fra Brønshøj
Tilmeldt 24. Apr 07
Indlæg ialt: 17
Skrevet kl. 12:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Fiaght.

- Er det kun ved bærbare du finder problemet med venstre margin?
Måske er det en browserfejl - eller måske var det blot et eksempel du mente? :)

Nu vi er ved specifikationerne, så er jeg ikke selv helt tilfreds med dem. Jeg er ved at tænke lidt igennem med hvordan det ellers skal fremstå fremover. Det kommer...
Én tanke jeg allerede har er: Mindre teknisk, fylde mindre - MEN med mulighed for at få komplet oversigt over specs. til de der har brug for det!
F.eks. ved, som man ser andre steder, tryk på en knap for udvidet specs.

- Hvad mener du omkring hovedkategorierne, og at man ikke kan vælge inde i midten?
Er det selve menuen du hentyder til eller? :)
I såfald, så er det vel meget normalt, med en menu i henholdsvis højre eller venstre side.. ?

- Betalingskort ER klar, implementeret, fungerer osv. - Men, er ikke aktiveret...
Det kan måske virke helt tosset, men jeg har nu alligevel valgt dette - og måske er jeg lidt tosset - da jeg vil se tiden an, før jeg begynder at oprette en sikker gateway til PBS - PBS som iøvrigt har nogle helt vanvittige krav, i form af fastfrysning af 50.000kr. bare for at nævne én ting.
(Så de er måske mere eller mindre lige så tossede som jeg hehe..)

Men én ting er sikker, hvis alt ellers går sådan rimeligt - muligheden for at betale online kommer i år!

- Du er velkommen, og tak for dit bidrag til tråden 'so far' :)


Med venlig hilsen
Martin Hansen

Fra Aarhus
Tilmeldt 15. May 06
Indlæg ialt: 228
Skrevet kl. 13:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Chinboy:

Hej Tranberg.

Må jeg høre hvorfor, du mener jeg ikke skal starte med egen shop, og kun som 'affiliate' ??
Det giver jo på stående fod ingen mening, at sige, uden en uddybelse af din tankevirksomhed herfor - og er det da ikke en rigtig shop det jeg har? :)

 Jeg tænker på, at IT branchen er rigtig hård, især på pris og service. Jeg tror ikke du kan komme ind på markedet, ved blot at åbne en internet shop, håbe du kan finde en leverandør der kan levere det rigtige produkt til den rigtige pris. Du har pt. intet lager, ingen erfaring fra branchen?, ukendt navn og sikkert ikke økonomi til at køre markedsføringskampagne der batter.

 Derfor ville jeg lave et affiliate site, hvis jeg var dig. Du kan lære branchen at kende, uden dyrt købte erfaringer, få opbyget et godt site, hvor du kan følge med i, hvor mange salg din side genere.

Derved ikke sagt, du ikke senere skal prøve at sælge it-produkter selv, jeg tror bare ikke det lykkes på den måde, jeg tror, du vil gøre det på.

Jeg har lidt svært ved at se, hvad dine styrker er i forhold til dine allerede etablerede konkurrenter?

Fang mig hvis du vil have god smag i munden - alt i spiritus og barudstyr hos MixMeister.dk

Fra Brønshøj
Tilmeldt 24. Apr 07
Indlæg ialt: 17
Skrevet kl. 23:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Tranberg.


Lad mig først sige dette - Jeg er glad for at høre hvad andre (du) tænker, og mener. Det er alt sammen fint nok.
Men jeg føler lidt du - og det er næppe din mening - skyder hele projektet i sænk, allerede inden det har slået sin første puls.
Lidt som den der type, der siger til andre at de ikke kan.

Du har ret i at IT branchen er hård. Det er vi begge enige om.
Men dét alene er vel ikke grund til ikke at forsøge, eller grund til at opgive på forhånd?

Du har ret i at, jeg intet lager har.. Ingen erfaring har. Ukendt navn, og ringe økonomi.
Men.. Er det ikke lidt urealistisk at forvente, man har alt det fra start?
Jeg mener, der er da endnu dårligere idé i at låne en masse penge, til at fylde et lager op - ovenikøbet med en masse varer til alt for høje priser pga. dårlige leverandører osv. - I mine øjne vil dét alene da være dødsdømt!
Klart - Det er en satsning, men at starte et firma op, behøver ikke være lig med at risikere hus og hjem, samt familie og kone!
Det har intet med at gøre jeg er en kylling, eller bare ikke gør det ordentligt - Men jeg mener ovennævnte er lidt for gammeldags forenklet og hul i hovedet. Hvorfor satse så meget? Hvorfor haste så meget?

Jeg tænker: Start stille og roligt op. Få erfaringen med tiden (det gør alle jo?) se hvad der sker, tag stilling til hvad der skal ske og reager ud fra situationen. Slap af!
At starte en virksomhed op giver ikke guld og grønne skove det første år.. Jo, for de få. Dem der var det rette sted, på det rette tidspunkt.

Du siger: "jeg tror bare ikke det lykkes på den måde, jeg tror, du vil gøre det på."
Men hvad tror du da? :)

Mht. markedsføringen, har jeg et andet projekt kørende.. Hvis det vel at mærke bliver en success, vil markedsføringen af min webshop blive væsentlig forøget. Lige nu er det på test-stadiet, og forventer at have det andet projekt kørende snart..
Mere kan jeg ikke sige om dét - Men det betyder at min markedsføring for min webshop, lige nu, kører på lavt blus - og derfor udnytter jeg den situation, til at indsamle bedre kontakter end dem jeg har nu, da jeg har indset de ikke kan levere den service og pris der skal til.
Jeg tænker mere langsigtet.

Dét er vel en god start, at kunne se det så tidligt i forløbet? :)

Tak for dine tanker!
Jeg tror måske nok dette indlæg bærer præg af, at jeg beskylder dig for at være lidt "ond" - Men tro mig, jeg sætter som sagt pris på at lytte til andre :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen
Martin Hansen

 

Side 1 ud af 2 (19 indlæg)