Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Er der et marked for produktfoto ?

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)
Tilmeldt 3. Jul 07
Indlæg ialt: 59
Skrevet kl. 16:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa,

Jeg overvejer at investere i noget semiprof. grej til produktfoto, af produkter på max. 60 x 60 cm. Jeg havde tænkt at fakturere fra 48,- og opefter pr. billede i ca. 3000 x 2000 pixels i både RGB og CMYK. Billederne leveres med "renset" baggrund, klar til enten webshop eller trykning.

Tror du der vil være et marked for dette ?

- Søren

IT-support og (produkt fotos) i Århus : www.pionersoft.dk

Fra Bryrup
Tilmeldt 25. Jan 06
Indlæg ialt: 89
Skrevet kl. 20:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Tror og tror....hvordan ser markedet ud idag? Findes der mange af disse virksomheder/fotografer? Og hvis der ikke gør....hvorfor ikke?

Det er et svært spm. at svare på.....er der et marked? Der er altid et marked....men hvor stort og lukrativt det er handler dybest set om din egen tro på at give kunderne noget unikt, som de vil betale for og du samtidig kan levere effektivt....altså et sundt forretningsgrundlag.

Spørg dine kunder og du skal få svar! Siger de nej kan det være at du kan vise dem at de bare ikke ved hvad de har brug for....men det er en anden sag!

 

Mvh. Tobias

Fra Lystrup
Tilmeldt 22. Jul 06
Indlæg ialt: 142
Fra  Hennetec Skrevet kl. 12:05
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 1 person

Det vil der helt sikkert være et marked for, hvis du formår at skille dig ud. Og det tror jeg du kan. De fleste fotografer tilbyder som regel "alt i fotografering", så hvis du klart definerer dit produkt/ydelse i modsat retning, skiller du dig allerede ud fra størstedelen af dine konkurrenter.

Mere konkret kunne det være en hjemmeside, der fortæller klart om ydelsen med eksempler og kunden har mulighed for booking af produktfotografering. Et salgsforløb kunne være:

- Kunden booker x antal produktfotograferinger direkte på hjemmesiden og angiver evt parametre (kameravinkel m.v.) og får et bookingnr.
- Kunden sender produkterne til dig og skriver bookingnr på pakken eller produkterne.
- Du tager de bestilte billeder og sender en email med kunden med link til download af billederne samt en vedhæftet faktura. Et tilvalg kunne være at få billederne tilsendt på CD
- Du sender produkterne retur til kunden.

En "garanti-tid" kunne også være et salgsargument, f.eks. billeder af op til 10 produkter klar til download kl 8:00 dagen efter modtagelsen. Produktfotos er jo ofte noget, som "helst skulle have været klar igår"....

En simpel ydelse som denne tror jeg, der ville være et marked for, især blandt mindre/mellemstore virksomheder, der ikke har egen fotograf.

Mvh,
Ole

Fra Vallensbæk Strand
Tilmeldt 13. May 05
Indlæg ialt: 3475
Skrevet kl. 12:24
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 1 person

Der er uden tvivl et marked til dette, især når man ser tendensen er at der kommer flere og flere webshops, hvilket gør konkurrencen stiger på mange områder - her kunne flotte produktfotos være med til at webshoppen bliver valgt fremfor leverandøren der har stået derhjemme i stuen med mobilen og fotograferet varene.

Der er dog en del produktfotografer i forvejen, så du vil få konkurrence på området.

Om du kan levere i 3000x2000 pixels eller 5000x4000 er ret ligegyldigt, fokuser istedet på at kunne fotografere de mere sværre ting, såsom smykker, ure, glas og lign. hvor webshop ejeren stort set altid kommer til kort når disse produkter skal fotograferes - for det ER svært, også selvom man har noget godt udstyr.

Giv mulighed for forskellige set-ups. såsom med hvid baggrund, farvet baggrund, opsætning i miljø etc.

Sørg for at skaffe noget udstyr så du også kan tage produktfotos over 60x60, det er skide surt hvis en kunde vælger dig fra fordi 2% af kundens varer er 70x70 cm.

Vær mobil, og sørg for dit "studie" også er mobil, de fleste ønsker nok at du kommer ud til dem og tager billeder da det hurtigt kan blive dyrt, bøvlet og tidskrævende at sende varer frem og tilbage.

Det var lidt strøtanker, håber de kunne bruges.

Tilmeldt 29. Jan 07
Indlæg ialt: 84
Skrevet kl. 14:41
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person
Hej Søren Først skal jeg selvfølgelig fortælle at jeg selv er uddannet professionel reklamefotograf med 13 år i branchen, hvilket muligvis farver mit svar.

Som svar på dit spørgsmål om der er et marked for produkt foto. Ja, selvfølgelig er der det. Næsten alle professionelle fotografer i landet laver produkt fotos.

Så vil jeg gerne kommentere din idé. I mine øjne er det dybt useriøst at du vil købe noget semiprof udstyr og så tage billeder. Det svarer til at jeg vil købe en skalpel og så begynde at udføre operationer. Godt nok en lidt grov sammenligning, men det tager 4 1/2 år at uddanne sig til reklamefotograf. Mon ikke der er en grund til det ?

Derudover bruger du nogle udtryk og forslag, du tydligvis intet aner om. fx skriver du at du vil levere i pixel størrelse. Ingen har brug for den information, fordi du mangler en tredje om hvilken opløsning. Du skriver også at du bl.a. vil levere i CMYK. Hvordan kan du det ? Trykke på "cmyk" knappen i Photoshop ? Hvis så dine evt. kunder vælger at trykke dit leverede CMYK billede og det ser forfærdelig ud på tryk, så har du ansvaret fordi du har leveret i CMYK. Uden at komme med en lang udredning om farverum, ICC profiler og farvestyring, så kan jeg da kort nævne at det er helt umuligt at levere et billede i CMYK, hvis du ikke kender den præcise tryk maskine og metode. Til en webshop skal du ikke bruge CMYK billeder, men du skal alligevel vide hvilket farverum der skal bruges.

Din prisidé er også meget langt væk fra hvad markedsprisen er og hvad der er en realistisk pris for et produktfoto. Hvis det tager 5 min. at lave billedet incl. efterbehandling, så er det måske realistisk, men jeg tvivler på at du kan levere tilfredsstillende kvalitet på den tid.

Jeg har også haft kunder som fik den samme idé; vi køber da bare et digital kamera og et bord og så lader vi Connie fra kontoret lege fotograf. Alle disse kunder er vendt tilbage, fordi de har fundet ud af at bare fordi man køber et digital kamera, bliver man ikke fotograf. Og kvaliteten er ikke god nok. Om så de havde købt det dyreste digital kamera, så skal der (heldigvis) kompetence til at lave billeder. Man skal jo også huske at billeder, og især kvaliteten af disse, er virksomhedens ansigt udadtil. Hvis billederne af deres produkter er amatøragtige, så sidder kunden med det indtryk at det er en amatør virksomhed. Jeg har endnu ikke hørt en virksomhedsleder sige at han gerne vil fremstå som et amatør firma. Alle virksomheder gør deres bedste for at levere den bedste kvalitet. Det skal også afspejles i markedsførings materiale, ellers er der nemlig ingen grund til at bruge penge på det.

Ja, det er så min mening, men jeg synes da du skal købe dig et kamera og bruge din fritid på at tage billeder. Fotografering er en fantastisk hobby.

*** Fotograf Claus Lavendt - Professionel reklamefotograf ***

*** www.lavendtphoto.com ***

Tilmeldt 3. Jul 07
Indlæg ialt: 59
Skrevet kl. 15:05
Hvor mange stjerner giver du? :

 De var da et vældigt humør du er i (o;

Jo, du kan godt bruge pixelstørrelsen til noget! Du bestemmer selv opløsningen, til gengæld bliver billedet mindre jo højere opløsning - eller omvendt, du bestemmer størrelsen og opløsningen ændrer sig. Omkring separering til CMYK bruger størstedelen af danske trykkerier Euro Coated/uncoated ICC profiler, og det vil være med disse profiler jeg vil levere CMYK billeder, med mindre kunden kan levere custom ICC-profiler. Lad være med at beskylde andre for "ikke at ane noget om de udtryk de bruger", eller at være "useriøse", uden du kender dem. Jeg har arbejdet som grafiker i flere år, og umiddelbart lyder det som om at det er dig der ikke har styr på prepress-delen...

Inden dette bliver en konkurrence om hvem der har den største tissemand, vil jeg da meget hellere at du fortæller mig om hvor jeg kan lære mere - evt. at du deler ud af dine egne erfaringer som fotograf? Eller anbefaler noget litteratur at gå igang med?

- Søren

IT-support og (produkt fotos) i Århus : www.pionersoft.dk

Fra Lystrup
Tilmeldt 22. Jul 06
Indlæg ialt: 142
Fra  Hennetec Skrevet kl. 20:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Et tip til gratis viden, hvis du ikke allerede kender sitet: http://www.fotostart.dk

Ikke overdrevent dybegående med de enkelte emner, men mange gode små tips om fotografering... og i forummet kan man lære nyt, selv hvis man har været i branchen i mange år.... Manden bag sitet er i øvrig meget anerkendt blandt fotografer...

/Ole

Fra Roskilde
Tilmeldt 30. Jul 06
Indlæg ialt: 2298
Skrevet kl. 21:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Søren

Hvis de etablerede fotografer mener 48 kr er en sindsygt lav pris og du kan lever rimelig kvalitet til denne pris er jeg overbevist om at du har et marked. Jeg er overbevist om at mange webshops bruger billeder der både i pris og kvalitet ligger under de 48 kr pr styk.

Mvh Jesper

Tilmeldt 7. Jan 09
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 13:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Min blog (www.fotoblogger.dk) ligger nr 1 i Googles organiske søgninger på Produktfotografering til webshop, og nr. 2 på Produktfotografering

Artiklen der henvises til vises ca. 110 visninger pr. mdr. 

Nogen der er interesseret i at få deres annonce på den side? - og hvad er en rimelig pris? 2 kr. pr. klik?

Mvh Peter

Fra København Ø
Tilmeldt 10. Jan 09
Indlæg ialt: 519
Skrevet kl. 17:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Der er et kæmpe marked for billige produktfotos på hvid baggrund til web-brug. Selv med en pris på 48 kr. pr. foto er det dog mmere end de fleste kan shops betale. Jeg har efterhånden været i kontakt med en del shos, og der tegner sig et klart billede.

køb den her bog - det er biblen over alle bibler hvad produktfoto angår: 

http://www.amazon.co.uk/Light-Science-Introduction-Photographic-Lighting/dp/0240808193/ref=sr_1_1?ie=UTF8&s=books&qid=1271689197&sr=8-1

Den er lang og tør men super grundig.

Det er faktisk rigtig svært at tage gode produktfotos. For mig er et godt produktfoto et foto, hvor man nærmest kan føle overfladestrukturen af produktet.

/Carsten

 

Fotograf Carsten Olsen - Bryllupsfotograf og portrætfotograf i København og omegn.

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)