FRIVILLIGT FORLIG

Jeg har 5 gamle kreditorer (som er over 15 år gamle). Da jeg har boet i udlandet er gælden ikke forældet. Min situation er nu ændret og jeg har tilbudt dem et frivilligt forlig. Jeg har naturligvis vedlagt alle former for dokumentation, lønsedler, selvangivelser mm. De er blevet tilbudt en ligelig %-vis fordeling i forhold til de enkelte gældsposter.

Jeg har nu fået svar fra de 4 og mangler svar fra den sidste som jeg har rykket adskillige gange. Kan jeg gøre noget for at få et svar (positivt eller negativt) fra den sidste? Jeg går næsten ud fra at de ikke mister deres krav mod mig, selv om de ikke svarer.

Nogle AMINOER som har erfaring med dette?

Man kan som udgangspunkt ikke blive bundet af aftaler ved passivitet, medmindre tilbudsmodtageren tidligere har givet udtryk for - og dermed givet rimelig grund over for tilbudsgiveren til at tro - at passiviteten var ensbetydende med accept, eller at der allerede var indgået en en aftale. 

Frem for at gå efter en taktik med at prøve at binde kreditor til en aftale ved passivitet, ville jeg i stedet forsøge at undersøge, hvorfor de ikke besvarer det frivillige forlig. De har jo også en interesse i, at der betales før eller siden. Så jeg ville forsøge at få yderligere kontakt med dem fx telefon, mail, brev og måske endda fremmøde fysisk. Det kan lade til, at de blot ikke har modtaget det frivillige forlig, siden de ikke svarer, uden at jeg kender nærmere til den konkrete situation.

Har du også undersøgt forældelsen nærmere? Hvis du har boet i udlandet, men ikke foretaget dig noget - hverken tilkendegivet på skrift, at du skylder pengene eller indbetalt til kreditor - kan gælden være (eller snart blive) forældet alligevel. 

Alexander Bojsen:

Man kan som udgangspunkt ikke blive bundet af aftaler ved passivitet, medmindre tilbudsmodtageren tidligere har givet udtryk for - og dermed givet rimelig grund over for tilbudsgiveren til at tro - at passiviteten var ensbetydende med accept, eller at der allerede var indgået en en aftale. 

Alexander Bojsen:

Frem for at gå efter en taktik med at prøve at binde kreditor til en aftale ved passivitet, ville jeg i stedet forsøge at undersøge, hvorfor de ikke besvarer det frivillige forlig. De har jo også en interesse i, at der betales før eller siden. Så jeg ville forsøge at få yderligere kontakt med dem fx telefon, mail, brev og måske endda fremmøde fysisk. Det kan lade til, at de blot ikke har modtaget det frivillige forlig, siden de ikke svarer, uden at jeg kender nærmere til den konkrete situation.

Det er vel det som er hele kernen i problemstillingen - hvorfor forholder kreditor sig passiv til tilbuddet om forlig.

Når du anfægter taktikken med passivitet, hvor langt vil du så gå for at få kontakten til kreditor? Hvis hverken telefon, mail, brev og eller endda fysisk fremmøde (så langt bør en debitor vel ikke gå for at få fat i kreditor) får kreditor i tale, tråd starter noterer endda der er rykket adskillige gange. Og hvad er så taktikken hvis kreditor fortsat ikke svarer?

Interessen i, at der betales før eller siden, kan jeg sagtens følge - men det er jo ikke sikkert kreditor kan. Hvad der er logik for dig og mig er jo ikke nødvendigvis logik for kreditor.

Alexander Bojsen:

Hvad er taktikken, hvis kreditor ikke svarer?

Kommer nok an på, om forældelsesfristen er afbrudt.

Hvis forældelsesfristen er afbrudt fx ved delvis betaling i form afdragsordning, selvskyldnererklæring el. lign. og kreditor ikke svarer, så ville jeg enten betale afdragsordningen (hvis der selvfølgelig er aftalt sådan en) eller forsøge at spare op til at kunne betale hele kravet. Hvis forældelsesfristen ikke er afbrudt, ville jeg ikke gøre andet end at vente på, at gælden forælder, eller kreditor tager sig sammen til at få svaret inden forældelsesfristen.

Dette vil efter min vurdering være mere holdbare løsninger end at spekulere i at binde kreditor til et frivilligt forlig ved passivitet. 

Fair nok at vi ikke bliver enige om hvilken taktik der er bedst.

Jeg er jo så i modsætning til dig, af den opfattelse, at spekulere i et krav bliver forældet er endnu mindre holdbart. Men det må jo være op til tråd starter - vil han vente på forældelse (tiden som den uvisse faktor her) eller forsøge at få en afdragsordning i den nære fremtid?

Er det nu rigtigt Jesper_NL. Jeg mener faktisk at netop ved rykkergebyr og renter så regner man modsat - så delbetalinger ikke dækker hovedstol først

Det har været oppe et par gange og Advokat Jacob Tøjner svarer her http://www.amino.dk/forums/t/207185.aspx 

Citat se nederste del:

For det første: rykkergebyrer er pligtige pengeydelser i dit kundeforhold. Det betyder, at såfremt du sender en "rigtig" rykker, så skylder din kunde dig nu hovedstol + 100 kr.

En rigtig rykker kan du hente helt gratis hos os: www.neminkasso.dk

For det andet: Du må sende op til 3 rykkere, hver med 100 kr. men der SKAL være mindst 10 dage mellem hver. Og ja, du må gerne sende dem på mail, eller for den sags skyld SMS (hvis du gider).

For det tredje: Hvis der er tale om ERHVERV TIL ERHVERV + dit krav er forfaldent EFTER 01.03.2013, så gælder der nye regler om såkaldt FAST KOMPENSATIONSKRAV. Disse regler giver dig mulighed for at tilskrive YDERLIGERE KR. 310,00 til dit mellemværende UANSET om du sender rykker eller ej. Har du aftalt forfaldsdato overfor mig som erhvervskunde den 10.09.2013, og konstaterer du i dag, at jeg IKKE har betalt, så kan du tillægge yderligere 310 kr. til vort mellemværende. Læs min artikel herom på: http://neminkasso.dk/infobloggen/nyt-fat-kompensationstillaeg

For det fjerde: og det er det bedste: DU HAR RET TIL SOM KREDITOR AT BESTEMME HVORDAN INDBETALINGER SKAL AFSKRIVES PÅ DIT MELLEMVÆRENDE FRA KUNDEN. DU AFSKRIVER FORKERT. EKSEMPEL:

Din faktura 1.000
Rykkergebyr 100
Kompensations tillæg 310

Kunden skylder 1.410,00

Nu betaler han 1.000, og din konklusion er så, at han skylder rykkergebyret og kompensationstillægget, fordi du afskriver OPPEFRA... Nej. Du skal afskrive nedefra, når han betaler 1.000 skylder han fortsat 410 kr. af din hovedstol... Og?? - Inkasso + renter af hovedstolen + sagsanlæg. Du vinder sagen, han ender med et betale, og gør han ikke, så registrerer vi ham som dårlig betaler. så kan han lære det.

Læs mere om renter på sitet.

Ja men gælder det ikke generelt for rykkere (ser bort fra hvis selve beløbet er tvistet) at man kan kræve at betaling først gør til renter og rykkergebyr og så længe ikke alt er betalt, så er det forsat hovedstolen som udestår? Jeg mener at have læst det et par steder?

vh John Hannover