Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Køb af hus i forbindelse med virksomhed?

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 20. Jun 17
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 13:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Af personlige årsager ønsker jeg at være anonym i forbindelse med mine spørgsmål, jeg håber I kan bære over med mig.

Jeg har en enkeltmandsvirksomhed i forbindelse med at jeg har nogle konsulentopgaver i min fritid ved siden af mit daglige job.

Der har budt sig en mulighed i forbindelse med et hus der er røget på tvangsauktion - huset passer sig perfekt til at drive en anden type virksomhed som jeg har haft øjnene på et stykke tid.

Hvad vil mine muligheder være her? 

Jeg tænker at det logiske vil være at jeg henvender mig i min bank for at låne penge til købet. Men jeg håber at der måske er nogle kloge hoveder her på Amino som har mere erfaring med sådanne ting? Og om jeg vil være bedre stillet med en anden virksomhedsform? 

Jeg vil værdsætte ale input jeg kan få.

Fra Hellerup
Tilmeldt 21. Oct 15
Indlæg ialt: 619
Fra  jur.afd.dk ApS Skrevet kl. 14:19
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hvis du vil købe én ejendom på tvangsauktion, skal du gå til banken med den salgsopstilling som er udfærdiget af den advokat som har begæret tvangsauktion over ejendommen.

Af opstillingen fremgår alle de oplysninger som banken har brug for.

Banken kan mellemfinanciere købet, hvor du skal have en juridisk rådgiver med allerede fra start for at medvirke til at undgå faldgruber.

På forhånd vurderes hvorvidt og i hvilket omfang der kan opnås belåning af realkreditmidler til hel eller delvis afløsning af banklånet.

Banken går normalt kun med hvis du har en del af købesummen selv eller værdier af et vist omfang.

Hvis du anskaffer ejendommen i en eller anden form for selskab, kommer du til at kautionere for lånet og hæfter derved på helt samme måde som hvis du køber personligt.

Har du ikke selskab i forvejen, kan det sikkert ikke betale sig at stifte et selskab alene med henblik på køb af ejendom på tvangsauktion, men hvis du har andre planer i tankerne, kunne det evt. vurderes.

mvh Jørgen

juridiskafdeling.eu v/pens. advokat og erhvervsmægler yder

retshjælp og alle former for juridisk rådgivning til erhverv. Se mere på www.juridiskafdeling.eu

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)