Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Regler for rykkergebyr ved bestridt fordring

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Fra Hjørring
Tilmeldt 15. Nov 10
Indlæg ialt: 471
Skrevet kl. 17:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har modtaget en betalingspåmindelse fra min internetudbyder. Skrivelsen består af et følgebrev og en betalingsoversigt. Af oversigten fremgår det, at jeg har overholdt alle betalinger siden starten af kundeforholdet i juni 2016, eller.... dvs. at opgørelsen og følgebrevet tilsiger, at jeg ikke har betalt for juni '16. Af samme betalingsoversigt fremgår et skyldigt beløb. I følgebrevet står der, at dette beløb er en fejl i alle udsendte opgørelser, og det korrekte beløb fremgår af følgebrevet sammen med seneste indbetalingsdato og betalingsvejledning.

Jeg har haft samme udbyder i årevis og altid betalt. Jeg har ofte været træt af smarte navneskift og udtidige henvendelser med alle mulige pakker og hastigheder. Grunden til at betalingsoversigten kun går tilbage til juni i fjor er, at der blev internetdelen skilt fra hovedfirmaets øvrige aktiviteter.

Nå... jeg blev lidt nysgerrig omkring årsagen til at sende en betalingspåmindelse et år efter sidste indbetaling, så jeg ringede til deres kundeservice og spurgte hvordan det hang sammen. Svaret jeg fik var, at deres "system" ikke har kunnet generere betalingspåmindelser før nu. Det synes jeg lød pudsigt. Medarbejderen havde flere teorier om at fakturaen kunne være blevet væk i posten og jeg kunne have glemt at betale den. Nu forholder det sig således, at jeg ikke glemmer at betale mine regninger, og postens skødesløshed var også lidt søgt mener jeg. Jeg spurgte om fejlen i betalingsoversigten, sammenholdt med den sene udsending af påmindelse ikke pegede mod, at sårbarheden ligger i deres egen administration, men det blev blankt afvist.

Hvis vi nu ser bort fra bevisbyrder etc. er der nogen som kan svare på følgende hypotetiske spørgsmål, jeg er nemlig blevet så tilpas irriteret, at jeg har bedt om at få tilsendt fakturaen fra juni '16. Jeg har tænkt mig at gøre indsigelse og udbede en detaljeret forklaring, samt få tilsendt udspecificerede udtog.

Spørgsmålet er nu. Kan internetudbyderen pålægge rykkergebyr så længe fordringen bliver bestridt med en skriftlig indsigelse? Jeg ser det som kommunikation for at få klarlagt hvad der skete for et år siden.

Kan en privatperson forventes at dokumentere indbetalinger, som ligger op til 3 år tilbage?

  

Tilmeldt 20. Feb 15
Indlæg ialt: 108
Skrevet kl. 20:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Der kan kun kræves et gebyr, hvis rykkerskrivelsen er fremsendt med rimelig grund. Jeg kender ikke praksis på området, men når kravet er bestridt, så giver det for mig ingen mening at sende en rykkerskrivelse. Man kan højst opkræve 100 kr. pr. rykkerskrivelse og højst 3 gange. Derudover kommer et inkassogebyr på 100 kr. I alt kan det altså blive 400 kr. i gebyrer. Se rentelovens § 9b.

Kravet kan tillægges renter. Se rentelovens §§ 3 og 5.

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=142962

Fra Kolding
Tilmeldt 22. Mar 17
Indlæg ialt: 67
Skrevet kl. 21:04
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Du kigger vel bare på din netbank, om du har betalt?

Fra Hellerup
Tilmeldt 21. Oct 15
Indlæg ialt: 619
Fra  jur.afd.dk ApS Skrevet kl. 22:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er rigtigt. at en betalingspåmindelse som først kommer 1 år efter den påståede udsendelse af faktura den 16.juni 2016, virker som om de har uorden i deres forhold.

Den indsigelse du skal fremsende, skal være dokumenteret. Den eneste dokumentation som kan bruges til noget, er en kopi af udskrift fra din bank, hvoraf indbetalingen fremgår.

Det er samtidig korrekt, at du anmoder dem om at sende en kopi af den faktura som de hævder ikke er betalt.

Du spørger:

"Hvis vi nu ser bort fra bevisbyrder etc. er der nogen som kan svare på følgende hypotetiske spørgsmål, jeg er nemlig blevet så tilpas irriteret, at jeg har bedt om at få tilsendt fakturaen fra juni '16. Jeg har tænkt mig at gøre indsigelse og udbede en detaljeret forklaring, samt få tilsendt udspecificerede udtog.

SVAR: Jfr, ovenfor, er du fuldt berettiget til at modtage kopi af faktura og kontoudtog.

Spørgsmålet er nu. Kan internetudbyderen pålægge rykkergebyr så længe fordringen bliver bestridt med en skriftlig indsigelse? Jeg ser det som kommunikation for at få klarlagt hvad der skete for et år siden.

SVAR: Hvis du skriftligt har bestridt fordringen og fremsendt dokumentation for indbetalingen, fører det jo ikke til noget at fremsende rykkerbrev med gebyr. Har du ikke fremsendt dokumentation for indbetaling, kan der pålægges rykkergebyr. Hvis kreditor går i retten, skal han dokumentere sit krav med kopi af faktura og kontoudtog som viser restancen, ellers får han ikke medhold.

Kan en privatperson forventes at dokumentere indbetalinger, som ligger op til 3 år tilbage?

SVAR: Ja dokumentation skal fremskaffes når det er op til / under 3 år. Fordringen er forældet efter 3 år."

Lige så vel som kreditor skal dokumentere sit krav, skal debitor bestride kravet med en klar dokumentation, der kan være udskrift af en bankkonto hvoraf beløb og fakturanummer fremgår.

Hvis du kender det oprindelige nøjagtige beløb som de kræver dig for, vil banken være dig behjælpelig med at finde posten.

Kan du ikke finde beløbet som betalt fra din konto til kreditor, har du et problem.

mvh Jørgen

juridiskafdeling.eu v/pens. advokat og erhvervsmægler yder

retshjælp og alle former for juridisk rådgivning til erhverv. Se mere på www.juridiskafdeling.eu

Fra Hjørring
Tilmeldt 15. Nov 10
Indlæg ialt: 471
Skrevet kl. 18:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svarene. Enden på det bliver nok, at sende dokumentationen for rettidig indbetaling, selvom det er fristende at lade den køre lidt.

Grunden til at jeg ikke "bare checker min netbank" er tofold. For det første har jeg skiftet bank indenfor det sidste år, så det er ikke umuligt, men heller ikke helt problemløst.

For det andet, så er jeg gammel og sur nok til at den slags rodet administration fra firmaer, som skal skifte smarte navne og smarte tilbud, irriterer mig grænseløst. Det er enormt utjekket at have den slags rod i sin kommunikation og regnskabsføring. Desuden hader jeg at blive talt til rette af kundeservicemedarbejdere som refererer til "vores system" som ikke har kunnet udsende rykkere indenfor de sidste 12mdr -  noget som naturligvis er ren pølsesnak.

nå men... tak for råd og dåd, så blev der ventileret lidt :-)

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)