Det er lige præcis sådan noget, som kan være en svær situation - især for en mindre virksomhed hvor ledelse/ejer og medarbejdere er tæt på hinanden rent personligt.
For selvfølgelig kan man som leder godt fristes til at ville hjælpe sin ansatte ved at afskedige personen, således at vedkommende ikke kommer i klemme i forbindelse med A-kassen. Men det er en giftig situation, hvor man på virksomhedssiden bliver nødtil at vælge at stå på den rigtige side og ikke stille sig over på medarbejderens. Først og fremmest er det en juridisk gråzone at lave den løsning med at opsige medarbejderen, da det er at snyde a-kassen. Men det åbner også dørene for et hav af potentielle problemer, hvor a-kassen logisk nok vil forsøge at placere ansvaret over hos arbejdsgiveren.
Så lige i sådan nogle situationer, der bliver man altså som virksomhedsejer/leder nødtill at vælge side og det bør være virksomhedens. Ellers er der noget helt galt - og det kan ihvertfald ende i at gå helt galt, ligesom i det eksempel som du skitserer.
Jeg kender til situationer, hvor virksomhedens ejer har måtte lukke virksomheden og "genstarte" den igen, enten fordi det økonomiske krav ville være ensbetydende med en konkurs, eller simpelthen bevist for at slippe for at skulle betale et krav.
Men så er vi lidt fremme ved spørgsmålet: Vil man være så flink over for en medarbejder, som ikke længere ønsker at arbejde i virksomheden, at man er villig til at risikere et erstatningskrav eller i værste fald hele virksomhedens eksistens?
/Jesper