Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Jeg får ikke ordre!!!

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)
Tilmeldt 15. Mar 17
Indlæg ialt: 24
Skrevet kl. 20:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej (website thecheapwatches.com)
Jeg sidder i den situation at jeg ikke får nogen som helst ordre selvom jeg har i gennnemsnit 500-600 besøgende hver dag og ca. 300 interesserede og har i alt haft over 100000 tusinde som har set den.
Det er meget frustrerende fordi jeg har næstem prøvet alt: fb marketing, adwords, backlinks, instagram annoncering osv....
Hvad gør jeg galt??
Håber i kan hjælpe mig
Det vil jeg sætte stor pris på

Tilmeldt 4. Nov 16
Indlæg ialt: 14
Skrevet kl. 21:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvad sælger du, og hvor stort er dit firma navn i Danmark.

Tilmeldt 15. Mar 17
Indlæg ialt: 24
Skrevet kl. 21:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej jeg sælger smartwatches, ure og fitness ure. Jeg er ikke så stor i dk. Jeg er en .com side så jeg markedsføre rundt omkring i eu.

Tilmeldt 30. Aug 16
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 21:46
Hvor mange stjerner giver du? :

 

Var det ikke noget med at du mangler cvr nr? kan heller ikke finde handelsbetingelser noget sted?

Tilmeldt 15. Mar 17
Indlæg ialt: 24
Skrevet kl. 21:50
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 2 person

Hej, jeg forstår ikke rigtigt hvorfor man skal have et cvr nummer?? Men handelsbetingelser må jeg hellere få skrevet ind.
Tak for det

Tilmeldt 30. Aug 16
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 22:00
Hvor mange stjerner giver du? :

lad vær med at brug tid på at skrive Handelsbetingelser. brug hellere tid på at oprette et cvr. 

Det er et krav at alle virksomheder der omsætter for mere end 50000 har et cvr nr.

Fra Skive
Tilmeldt 6. Apr 16
Indlæg ialt: 302
Fra  SAH - Consult Skrevet kl. 23:17
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

en anden årsag kan være at dit site virker ekstrem "falsk".

f. eks, kigger man under "about" er der en masse positive kommentarer, men de er tydeligvis falske og selvom de er skriver du (formoder jeg) tak til dem.

Fra Los Angeles
Tilmeldt 27. Sep 10
Indlæg ialt: 428
Fra  Lavenwebshop.dk Skrevet kl. 01:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Søren Alsbjerg Hørup:
f. eks, kigger man under "about" er der en masse positive kommentarer, men de er tydeligvis falske og selvom de er skriver du (formoder jeg) tak til dem.

Det her virker som et ret godt råd. Lad være med at skrive ting hvis de ikke passer. Skriv sandheden. Fortæl i stedet hvem du er. Lav evt. en video så folk kan se, hvad det er for en webshop. Du skal skabe troværdighed. 

Jeg forstår ikke din menu. Du har allerede et billede af kurven, men du har stadigvæk punkterne "Checkout" og "Cart." Det ville jeg fjerne. Jeg kan se, at du bruger WP,  så du skal ind og ændre din menu i dit kontrolpanel, så du kun viser relevante informationer til kunderne.

Contact Når man trykker her, er der ingen informationer på dig eller din side. En virksomhed har intet mod, at man kan kontakte dem. Du kan som min. tilføje en adresse og en e-mail adresse. Også godt med telefonnummer men jeg forstår godt, hvis det er lidt besværligt, hvis du er i DK og handler med hele verden.

Det var da lige nogle hurtige ting, som du kan ændre/tilføje Big Smile

Fra København
Tilmeldt 28. Nov 16
Indlæg ialt: 87
Fra  PrimoFinans Skrevet kl. 06:46
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Mads.

Hvis indlægget er for langt så er her det korte svar: Skrot alt andet end fitnessurene, og lav videoer med dem, med med folk som træner med dem og tester dem. Eksempelvis fitnessorienterede bloggere.

Her er den længere version:

Du skal SÆLGE dine produkter. Ellers får du ikke salg. Uanset hvor pæn din hjemmeside egentlig er. Hvis du vil sælge et fitnessur, så lav lækre videoer og sælg drømmen om hvad de kan gøre for køberen.  Det er de færreste som bare vil købe en replica af et Apple Watch. Man bliver den fyr, der udstråler, at man ikke har råd til den ægte vare.

Jeg tror du skal tænke i målgruppesegmentering og strategi til at starte med. Der skal virkelig overbevises om, at du er pålidelig og har billige produkter, men at produkterne er i orden. Hvorfor skal man købe dine ure ? Fordi de er billige eller fordi det er luksus ? Lige nu prøver du begge dele. Det spiller ikke.

Dit dyreste ur på hylderne koster omkring 650 kr, så vidt jeg lige kan se. 

Det kan lyde åndssvagt, men det er ekstremt svært at sælge et ur til 600 Kr., hvilket skyldes problemer med troværdigheden omkring kvalitet.

Selv har jeg lige købt et ur, som jeg synes var okay billigt, kvaliteten taget i betragtning. Det er et Suunto Elementum Ventus, som koster ca. 5.000 kr ud af butikken.  Jeg købte det brugt fordi det ikke er i produktion mere. Sådan et ur er i faktisk relativt lavprestige. Men jeg købte det, fordi jeg både kan bære det til en skjorte og i fritiden. Og jeg ved at det er prima kvalitet.

Ure - bortset fra deciderede fitnessure - er et smykke, og der er ingen som har lyst til at gå med falske plasticsmykker. Så vil man hellere undvære.

Fitnessure er et værktøj derimod. Der behøver ikke være prestige og bling omkring dét. Men så skal de til gengæld kunne tåle nogle tæsk og være retvisende i deres funktioner.

Vil du selv vælge et kina-ur med upræcis pulsmåler og en skrøbelig skærm til 650 kr., eller vil du købe et FitBit eller Garmin eller Suunto til 1.500 og vide at du har et ur som holder i mange år ?

Hvis jeg var dig, så ville jeg vælge eksempelvis 20 ure ud, fra den dyre ende af skalaen, og så markedsføre dem benhårdt. Få lavet instruktionsvideoer, anmeldelser, tests, og brug målrettet markedsføring i facebookgrupper etc. 

Jeg vil vædde med, at der er virkelig mange som træner, som sindssygt gerne vil have et billigt smartwatch eller pulsur. De skal bare vide, at de for under 600 Kr faktisk kan få et produkt som er i orden.

Få styr på dine handelsbetingelser, slet de falske anmeldelser (jeg har ikke set dem), læg en præsentationsvideo af teamet op, og vær 100% transparent omkring hvem og hvad du er.

Men fokusér primært på mere udadvendt salgsstrategi. Jeg tror at du har grundlag for en rigtig fin forretning hvis du kan skrue op for viden og troværdighed omkring produkterne.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 07:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis du ingen ordrer har fået, hvordan har du så kundeanmeldelser på alle ure? Jeg bemærker forresten, at de er skrevet samme dag.

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)