Overtage ApS virksomhed men ikke gælden? - Amino.dk
på Amino
Bliv gratis medlem på Amino

Nye ekspertblog-indlæg
om  Administration & Finansiering

Læs flere ekspertindlæg
 

Top karmaliste (30 dage)

De flinkeste Amino’er der hjælper mest med "Køb og salg af virksomheder "

 

Overtage ApS virksomhed men ikke gælden?

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
Amino-karma 9
Tilmeldt 18. apr 17
Indlæg ialt: 2


Skrevet 18-04-2017 kl. 12:15

Hej,

Er der nogen, der kan sige mig, om jeg kan overtage en aps virksomhed (webshop) til 1 kr. og ikke overtage den gæld, der er i virksomheden?

Amino-karma 267
Fra Farum
Tilmeldt 29. okt 09
Indlæg ialt: 64

Karsten Kabat
Fra Moneter ApS - regnskab...
Skrevet 18-04-2017 kl. 13:10

Hvis du overtager et ApS er det selskabet med indhold du overtager, og ikke kun de gode dele af selskabet.

Der er jo em grund til at sælger tilbyder dig ApS'et for 1 kr.

/Karsten

Amino-karma 3.478
Tilmeldt 5. mar 06
Indlæg ialt: 924

Pythonrap
Skrevet 18-04-2017 kl. 15:24

Karsten Kabat:
Der er jo em grund til at sælger tilbyder dig ApS'et for 1 kr.

Enig med Karsten.

Til den nævnte krone plejer det at være ALT inkl. gæld.

Det var jo også det Refaat El-Sayed overtog Fermenta for i sin tid.

Amino-karma 147.832
Fra 2800 Lyngby
Tilmeldt 2. mar 11
Indlæg ialt: 31.456
Amino Plus
Cookie - John Hannover
Fra John Hannover
Skrevet 18-04-2017 kl. 17:40

Herda:

Hej,

Er der nogen, der kan sige mig, om jeg kan overtage en aps virksomhed (webshop) til 1 kr. og ikke overtage den gæld, der er i virksomheden?

uanset hvad du betaler for et selskab, så overtager du jo selskabet med hud og hår = al gæld, og alle tilgodehavender, ansvar for alt der ER lavet og måske reklameres over + kunder + leverandører + aftaler osv osv. Du kan ikke holde noget af det ude overhovedet - med mindre nogen skriftligt giver endeligt afkald på en aftale eller en gæld, og det skal du nok ikke forvente, for så havde gamle ejer nok prøvet den vej.

Kun hvis du så i øvrigt driver det hele videre, i princippet uændret med samme aktivitet og under osv - så kan du have glæde af evt underskud skattemæssigt. 

Når du spørger som du gør, så tror jeg det gode råd vil være LAD VÆRE

vh John Hannover

Amino-karma 9
Tilmeldt 18. apr 17
Indlæg ialt: 2

Herda
Skrevet 20-04-2017 kl. 13:20

Hej,

Tak for svar. Ejeren er dog villig til at lade mig overtage firmaet uden gæld, så vil det sige, at det er nok, hvis jeg får det på skrift?

Amino-karma 7.125
Tilmeldt 19. jan 15
Indlæg ialt: 1.559

Jesper_nl
Skrevet 20-04-2017 kl. 13:41

Herda:

Hej,

Tak for svar. Ejeren er dog villig til at lade mig overtage firmaet uden gæld, så vil det sige, at det er nok, hvis jeg får det på skrift?

Du skal have det på skrift, ja.

 

Men det bedste vil være at notere det i selve købsaftalen. Et eller andet i stil med; købet af ApS (cvr. XX XX XX XX) er betinget af at gælden i ApS'et på overdragelsestidspunktet er indfriet.

Derudover kunne det endvidere være en idé, at tilføje en ekstra linje omkring den gæld som ikke på nuværende tidspunkt er kendt. Eks.: købet af ApS (cvr. XX XX XX XX) er ligeledes betinget af, at gæld opstået før overdragelsen men faktureret efter overdragelsen, skal indfries af sælger. Sælger (sælgers CPR.: XXXXXX-XXXX) hæfter personligt for indfrielsen af gælden.

Amino-karma 147.832
Fra 2800 Lyngby
Tilmeldt 2. mar 11
Indlæg ialt: 31.456
Amino Plus
Cookie - John Hannover
Fra John Hannover
Skrevet 20-04-2017 kl. 14:29

Jesper_nl:

Herda:

Hej,

Tak for svar. Ejeren er dog villig til at lade mig overtage firmaet uden gæld, så vil det sige, at det er nok, hvis jeg får det på skrift?

Du skal have det på skrift, ja.

 

Men det bedste vil være at notere det i selve købsaftalen. Et eller andet i stil med; købet af ApS (cvr. XX XX XX XX) er betinget af at gælden i ApS'et på overdragelsestidspunktet er indfriet.

Derudover kunne det endvidere være en idé, at tilføje en ekstra linje omkring den gæld som ikke på nuværende tidspunkt er kendt. Eks.: købet af ApS (cvr. XX XX XX XX) er ligeledes betinget af, at gæld opstået før overdragelsen men faktureret efter overdragelsen, skal indfries af sælger. Sælger (sælgers CPR.: XXXXXX-XXXX) hæfter personligt for indfrielsen af gælden.

Men Jesper - Lyder det som at sælger INDEN salget kan indfri al gæld?- Ellers vil det jo vel stadigt være sådan at det ApS hæfter for al gæld hvis IKKE ejeren har indfriet alt inden OG ja så kan køber naturligvis gå efter sælger hvis der kommer krav - men sælger kan så vise sig uden penge. I forhold til de som har penge tilgode, hjælper en indbyrdes aftale ved handlen vel ikke noget - de har stadigt kravet mod selskabet

Samtidigt bør der vel så en hjælp på til at ændre regnskabet og beregne skat. Hvis gælden skal skrives bort må det jo blive en skattepligtig indtægt i selskabet - En skat som jo så skal betales i købers ejerskab af det ApS (for indeværende år).

Gælden kan jo ikke bare forsvinde i det ApS uden det giver skat for det for det år gælden skrives bort (og der er jo næppe tale om at det er selskabet som inden overtagelse pludseligt for egne midler kan indfri al gæld)?

Uh jeg synes slet ikke om den løsning. Den lugter for mig for meget af en sælger der MEGET gerne vil sælge og en køber der for næsten alt i verden vil købe og næsten bare stoler på, at - jamen den gæld den klarer sælger

vh John Hannover

Amino-karma 7.125
Tilmeldt 19. jan 15
Indlæg ialt: 1.559

Jesper_nl
Skrevet 20-04-2017 kl. 15:39

Cookie - John Hannover:

Men Jesper - Lyder det som at sælger INDEN salget kan indfri al gæld?- Ellers vil det jo vel stadigt være sådan at det ApS hæfter for al gæld hvis IKKE ejeren har indfriet alt inden OG ja så kan køber naturligvis gå efter sælger hvis der kommer krav - men sælger kan så vise sig uden penge. I forhold til de som har penge tilgode, hjælper en indbyrdes aftale ved handlen vel ikke noget - de har stadigt kravet mod selskabet

Det er ikke mig som har stillet scenariet op! Trådstarter spørger om man kan købe et ApS uden at overtage gælden heri, og det kan man kun hvis gælden indfries.

 

Grunden til jeg foreslår at man betinger købsaftalen og ikke bare har en mail fra sælger hvor han skriver "ja ja, jeg skal nok indfri gælden" er at stille køberen noget bedre rent juridisk hvis sælger ikke er stand til at indfri gælden.

 

Og, ja der kommer rent regnskabsmæssigt en mellemregning med sælger der erstatter den fremmedgæld som er i ApS'et. Men en sådan mellemregning ville jo opstå uanset hvor sælger lover at indfri gælden.

Hvordan den mellemregning skal indfries eller kursreguleres efterfølgende må jo være noget sælger/køber skal have med i købsaftalen.

Cookie - John Hannover:

Samtidigt bør der vel så en hjælp på til at ændre regnskabet og beregne skat. Hvis gælden skal skrives bort må det jo blive en skattepligtig indtægt i selskabet - En skat som jo så skal betales i købers ejerskab af det ApS (for indeværende år).

Gælden kan jo ikke bare forsvinde i det ApS uden det giver skat for det for det år gælden skrives bort (og der er jo næppe tale om at det er selskabet som inden overtagelse pludseligt for egne midler kan indfri al gæld)?

Enig en gæld kan ikke forsvinde, men gæld kan jo trods alt overdrages.

Og du har da ret, selskabet kan jo få en såvel drifts- og skattepligtig indtægt hvis det aftales at gælden kursreguleres til 0. Men det vil jo være noget som sker efter eller samtidig med overdragelsen.

Cookie - John Hannover:

Uh jeg synes slet ikke om den løsning. Den lugter for mig for meget af en sælger der MEGET gerne vil sælge og en køber der for næsten alt i verden vil købe og næsten bare stoler på, at - jamen den gæld den klarer sælger

Fuldstændig enig, men det må jo være op til trådstarter om han bare vil være ejer af et selskab for enhver pris.
Side 1 ud af 1 (8 indlæg)

RSS-feed
 
Administration & Finansiering er venligst sponseret af:

Køb og salg af virksomheder
Besøg vores andre hjemmesider :
lll