Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Krav til regnskab - kan man gøre det selv? Lille virksomhed med 1 medarbejder.

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 7. Apr 12
Indlæg ialt: 19
Fra  Minimaks Skrevet kl. 10:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle sammen!

Jeg hjælper min kone med hendes rengøringsvirksomhed. Lige nu har vi ansat 1 medarbejder og jeg har tilmeldt denne medarbejder til Danløn og indgået aftale med Nets. Alle bilag har jeg liggende på min computer til senere afvikling, inklusiv lønseddel.

Kan jeg manuelt sætte regnskabet op og rapportere til Skat eller skal Skat bruge et godkendt regnskabsprogram?

I princippet virker det simpelt, når man holder det simpelt. Virksomheden er pt ikke involveret i husleje af lokaler eller transportudgifter osv.

Der er indkomst og så løn og overskuddet skal så beskattes. Rundt regnet beholder min kone 40% af al indkomst når moms også er trukket fra. 

Jeg går også ud fra at jeg heller ikke behøver en revisor, hvis jeg kan gøre alting selv?

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46442
Fra  John Hannover Skrevet kl. 11:55
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Du kan selv hvis det er simpelt. Du skal vælge et regnskabsprogram - www.dinero.dk er mange glade for, men du kan se en stor liste her http://johnhannover.blogspot.dk/2016/11/valg-af-regnskabsprogram.html >

Hvad løn angår skal du være opmærksom på ATP er tilmeldt (og hun er arbejdsgiverregistreret) samt feriepenge - som danløn kan styre.

Der ER desværre en del skattereguleringer = ting der ikke nødvendigvis har samme fradragsværdi eller momsfradrag som almindelige omkostninger.  Så længe der kun er helt regulære indtægter og udgifter der helt alene medgår til at skaffe indtægterne, så er det ikke slemt at gøre selv

Jeg ville dog lade en økonomiperson se det igennem inden første momsindberetning, det er ikke ret dyrt, og igen evt inden årsafslutning. Der er ikke krav om indsendelse af regnskab, kun udvidet selvangivelse hvis det er en personlig virksomhed. Hvis det er et lille selskab er der formkrav til den offentlige årsrapport

Forståelse af alm regnskab - hvad er egentligt debet og kredit - drift og status - hvordan bogfører du lettest og hvordan sikrer du dig løbende at du har fuld balance og en masse tips finde du i bogen Introduktion til Regnskab som link  -som er letlæst og skrevet netop til alle, uafhængigt af regnskabsprogram og vil du have let overblik over mere end 70 vigtige fradrag for firmaer - så du ved hvad du må og får alt med - så er det bogen Fradrag 2017 som link du skal have fat i. Begge findes både som letlæst E.bog hvor du kan klikke i indholdsfortegnelserne (som du ser i linkene) og hoppe direkte til et punkt eller konkret fradrag - og som alm paperback

Få i alle fald et godt regnskabsprogram og bogfør løbende og ikke bare en gang om måneden og stem af mod bank hver gang bank er involveret - Excel er IKKE godt til at holde overblik og se balance og moms afstemme.

Ja - der er ca 40-42% til din kone af overskud og ja - overskud er indtægter minus udgifter ekskl moms for begge

god vind med det

John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 7. Apr 12
Indlæg ialt: 19
Fra  Minimaks Skrevet kl. 22:39
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej John

Tak for en længere forklaring. Det er virkelig brugbart. Yes Cool

Mvh.

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)