Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

fradrag/moms ved sponsorater/logo gaver ifm. markedsføring

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 14. Jan 10
Indlæg ialt: 78
Skrevet kl. 11:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino’er

Jeg har et firma der sælger træningsudstyr til en niche sport. Dertil har jeg sponseret flere produkter til løftere inden for sporten, men er i fem specifikke situationer blevet i tvivl om fradrags/moms reglerne. Jeg håber i kan hjælpe med hvordan jeg bør bogføre disse via Dinero:

 

  1. Situation: Jeg har sponseret et træningsprodukt til en sportsforening. Formålet er at skabe omtale og reklame omkring produktet ved at denne forening benytter det og lægger træningsvideoer op hvor det benyttes (omkostning >100 kr – den forventede reklame værdi overstiger omkostningen)
    Bogføring: er det korrekt at det posteres på ”4000 Annoncer og reklame” og ”2000 Vareforbrug” som modkonto. Således der er fuldt fradrag og ingen salgsmoms på?

  2. Situation: Som tak for at have en stand ved et større stævne, har jeg givet en logo t-shirt til stævnelederen (omkostning <100 kr)
    Bogføring: Skal det posteres på ”4000 Annoncer og reklame” og ”2000 Vareforbrug” som modkonto, da det også er en salgsfremmende omkostning? Således der er fuldt fradrag og ingen salgsmoms på?

  3. Situation: Jeg har sponseret 2 logo t-shirts til en dansk elite atlet (eneste dansker der har vundet internationale senior medaljer i sporten). Omkostningen er samlet set under 100 kr. Det giver en stor reklame værdi når hun uploader træningsvideoer på sociale medier hvor hun bærer mine logo t-shirts.
    Bogføring: Umiddelbart ville jeg bogføre det som en reklame omkostning ligesom i ovenstående situation. Min tvivl opstår dog, da det er min kæreste, og SKAT muligvis vil betvivle om det er med henblik på markedsføring.

  4. Situation: Jeg har sponseret en logo t-shirt til en dansk atlet som er tidligere rekordholder og kendt i sporten (omkostning <100). Formålet er reklame i form af at han bærer min t-shirt.

    Bogføring: Igen ville jeg bogføre det som en reklameomkostning. Der er dog det hage ved det, at han er min træner, og jeg derfor igen er i tvivl om SKAT vil se det som værende en markedsføringsomkostning.

  5. Situation: Jeg har givet 3 logo t-shirts til mig selv (100 % ejer af virksomheden), til at have på når jeg har stand ved messer + når jeg træner blandt potentielle kunder.
    Bogføring: Er det korrekt at jeg skal postere det på ”4000 Annoncer og reklame” og ”2000 Vareforbrug” som modkonto, da det også er en salgsfremmende omkostning? Men at jeg skal pålægge salgsmoms på værdien af de 3 t-shirts. Således der er fuldt fradrag men jeg betaler salgsmoms?

 

Jeg håber i kan hjælpe mig, så jeg får det bogført korrekt :)

På forhånd tak for hjælpen!

 

Venlig hilsen,

Johannes

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)